Uhygiejniske og trange boligforhold øger smitterisikoen blandt udenlandske arbejdstagere, som risikerer at bringe virus ind på danske arbejdspladser. Derfor er det afgørende, at der indføres mindstekrav til ”arbejdsrelateret indkvartering” i arbejdsmiljølovgivningen, samt at Arbejdstilsynet fremover får tilsynsforpligtelsen for at håndhæve reglerne.
Skal vi have mere hjemmearbejde i den kommende tid, så skal vi sikre et ordentligt arbejdsmiljø og beskyttelse af lønmodtagerne. Ingen skal blive syge af deres arbejde, uanset hvor det foregår. Så det er den helt forkerte vej at gå, når Dansk Arbejdsgiverforening vil have slækket på arbejdsmiljøloven for at øge mulighederne for hjemmearbejde
Flere debattører har i denne uge udtalt, at arbejdsmiljølovens regler for en hjemmearbejdsplads er alt for skrappe og bl.a. med krav om et hæve-sænkebord i private hjem. Det har dog ingen hold i virkeligheden. Tværtimod er kravene meget få og kan klares for relativt få midler.
De seneste ugers smittetal viser, at epidemien langt fra er ovre. Det kræver et forøget fokus på at sikre arbejdsmiljøet, så ingen skal frygte at blive syge af at gå på arbejde. Heldigvis er der mange penge at hente i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, så det er bare om at komme i gang.
Sidste år viste en FH-undersøgelse, at 1 ud af 6 blev mobbet på arbejdspladsen. Det er alt for mange mennesker, som risikerer helbredet, fordi der hersker en syg kultur på arbejdspladsen, hvor mobningen får lov til at finde sted. Derfor har FH peget på tre oplagte løsninger, der kan hjælpe arbejdspladserne med at forebygge og håndtere mobning.
Folketinget har vedtaget at bløde op på loven om arbejdsskadesikring. Fremover bliver det lettere for lønmodtagerene at få anerkendt arbejdsulykker, vurderer næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen.
Fadæsen om Arbejdstilsynet minder mig efterhånden om en patient, hvis tilstand dag for dag forværres. Lægerne er enige om, at patienten har behov for behandling, men de kan ikke blive enige om hvilken. Imens lægerne diskuterer, udvikler patients tilstand sig fra alvorlig til kritisk.
Jeg er glad for, at der nu kommer fokus på AMR’erne og det arbejde, vi laver. Selv om vi gør, hvad vi kan, bliver vi let lidt usynlige i det faglige arbejde, og det er lidt ærgerligt, for mange steder er der jo virkelig brug for et bedre arbejdsmiljø.
Udfordringen er, at vi står med et område, som kollegerne finder enormt vigtigt, men som underprioriteres politisk.