Selv om de fleste danskere synes, at uligheden er et problem, drukner de borgerlige debatten i talgymnastik og ordkløveri. Lad os i stedet forholde os til de 64.500 børn, der lever i fattigdom
I løbet af de seneste 20 år er vi blevet dårligere til at bryde den negative sociale arv. Mens 62 pct. af børn med forældre uden en ungdomsuddannelse selv fik en ungdomsuddannelse i 1998, er andelen i dag faldet til 59 pct.
Ifølge myndighederne snyder nogle af landets virksomheder årligt for 14 milliarder kroner. Regeringen bør omgående ansætte 1.000 flere skattekontrollører – og de vil tjene sig selv hjem igen mange gange
Der er for meget fokus på hastigheden, hvormed de ledige kommer i arbejde, og for lidt fokus på, at de opkvalificeres. Det bliver en ny regering nødt til at rette op på, skriver FH-formand Lizette Risgaard.
LAD MIG lige slå én ting fast: Jeg har flere gange konfronteret statsministeren med, at han begår en kæmpe fejl, når han årligt sparer 2 pct. på uddannelse. Nu kan…
Ingen i fagbevægelsen ønsker komplet lighed, som Tom Jensen antyder, men vi er bekymrede for, hvad ulighed kan gøre ved tilliden og sammenhængskraften i det danske samfund.
Fattigdom får ikke folk i arbejde. Tværtimod fastlåses folk i fattigdom, fattigdom medfører skyld og skam og fattigdom fjerner overskuddet til at søge job.
Cepos må forholde sig til kernen i debatten om ulighed: Afstanden mellem rige og fattige er og bliver markant større. Medmindre vi gør noget ved det.
Den markante forringelse af efterlønnen og en fejlslået seniorførtidspension betyder, at alt for mange nedslidte lønmodtagere i dag må klare den sidste del af arbejdslivet på smertestillende medicin eller på midlertidig offentlig forsørgelse. Det skal der rettes op på.
I fagbevægelsen beder vi derfor politikerne om at sadle om. Vi må ikke øge uligheden yderligere. Vi må ikke forringe velfærden.