MEDLEMSDEMOKRATI – ELLER KRIFA-MODELLEN?
Det er faktisk også dét, Davidsen-konflikten handler om.
Krifas overenskomst på jordbrugsområdet er på en række væsentlige områder dårligere end 3F’s – bl.a. på løn, overtid og arbejdstid.
Men forskellen handler ikke kun om vilkårene.
3F og den øvrige FH-fagbevægelse bygger på medlemsdemokrati. Medlemmerne kan stille overenskomstkrav, vælge deres ledelse, selv stille op – og stemme om overenskomstresultatet.
Hos Krifa stemmer medlemmerne ikke om deres overenskomstresultat.
Og vil man vælges til den politiske ledelse, skal man kunne tilslutte sig et kristent livs- og menneskesyn med Bibelen som grundlag. Kan man ikke det – uanset om man har en anden tro eller ingen tro – er man i praksis afskåret fra at blive valgt.
Det er en principiel forskel.
Davidsen-konflikten er fuldt lovlig og følger de spilleregler, som har været fundamentet under vores aftalemodel i mere end 125 år.
Spørgsmålet rækker derfor langt ud over Davidsen:
Vil vi have et arbejdsmarked, hvor lønmodtagerne organiserer sig og demokratisk har indflydelse på deres egne rettigheder – eller en Krifa-model, hvor medlemmerne ikke stemmer om overenskomstresultatet, og hvor adgangen til den politiske ledelse samtidig afhænger af, om man kan tilslutte sig et kristent værdigrundlag?
For mig er svaret enkelt:
Overenskomster skal bygge på medlemsdemokrati – ikke på medlemmer sat uden for indflydelse.