Hvad er det egentlig, der sker, når vi nærmer os de 60 år?

For mig giver det simpelthen ikke mening. Vi har et arbejdsmarked, hvor folkepensionsalderen stiger. Hvor vi forventer, at lønmodtagere bliver længere.

Tager flere år. Løfter mere.

Men samtidig er det markant sværere at få et job, når man bliver senior. Fagbevægelsens Hovedorganisation har lavet en analyse, hvor tallene taler deres eget tydelige sprog. Hvis du mister dit arbejde sidst i arbejdslivet, er det markant sværere at få nyt arbejde end det er for andre aldersgrupper.

Det er absurd og det har jeg talt med Politiken om.

For vi taler om nogle af de mest erfarne kolleger. Mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i årtier. Som kan deres fag. Som stadig har meget at give. De vil gerne. Alligevel bliver de sorteret fra af arbejdsgiverne – bevidst eller ubevidst.

Det hænger ikke sammen.

Særligt ikke når de samme arbejdsgivere råber op om mangel på arbejdskraft. Sandheden er, at potentialet er lige foran os.

Så mit budskab til politikerne er klart: Før I overhovedet overvejer hårde reformer, der gør lønmodtagerne fattigere og forringer deres rettigheder – så bed arbejdsgiverne om at tage ansvar. Tusindvis af erfarne lønmodtagere står klar.

Det kræver bare, at vi begynder at se kompetencer i stedet for fødselsdato. Og at vi tager et opgør med den stille forskelsbehandling, der rammer, når håret bliver gråt.

nanna højlund

De kan træde ind på en arbejdsplads i morgen.

Det kræver bare, at vi begynder at se kompetencer i stedet for fødselsdato. Og at vi tager et opgør med den stille forskelsbehandling, der rammer, når håret bliver gråt.