Den politiske debat om både formueskat og pensionsalder fylder meget i den igangværende valgkamp. Påstande og advarsler flyver gennem debatten – men hvad siger tallene egentlig?

Det sætter Fagbevægelsens Hovedorganisation fokus på ved et gratis webinar mandag den 16. marts kl. 14.00. Her gennemgår FH’s økonomer organisationens egne forslag og faktatjekker nogle af de mest udbredte påstande i debatten.

Spørgsmålene er mange:

Vil en beskatning af de største formuer skade dansk økonomi og koste arbejdspladser?

Kan der skabes plads til, at flere kan trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet? Og hvem vil i praksis få glæde af de politiske forslag om ændringer i pensionssystemet?

Webinaret ser også på, hvad forslagene kan betyde for arbejdslivet, for sammenhængskraften i samfundet – og for hvordan velfærden skal finansieres i fremtiden.

Arrangementet er særligt målrettet tillidsvalgte, der ønsker mere viden og konkrete argumenter til diskussionerne på arbejdspladsen.

Deltagerne kan vælge at være med i hele webinaret eller kun i den del, der handler om et af emnerne.

Webinaret giver deltagerne mulighed for at få overblik over forslagene og deres konsekvenser – og for at få svar på de spørgsmål, der opstår ude på arbejdspladserne i en valgkamp, hvor både formueskat og tilbagetrækning er centrale emner.

Program

Kl. 14.00 – Præsentation af FH’s forslag til formuebeskatning v/ økonom Louise Bromann

Kl. 14.15
Flytter milliardærerne til Schweiz?
Faktatjek af myter i debatten

Kl. 14.30
Præsentation af FH’s forslag til en retfærdig tilbagetrækningsordning
v/ økonom Nadja Røhr

Kl. 14.45
Hvem vil få glæde af ordningen?
Faktatjek af myter i debatten

TILMELD DIG HER