Amazon har over 230.000 fastansatte i Europa, men virksomheden har i de senere år været genstand for massiv kritik – også i Europa-Parlamentet – for lave lønninger og hårdt arbejdspres. Flere fagforeninger har derfor intensiveret kampen for ordentlige vilkår.
Strejke skabte kaos – og forhandlinger
I december valgte 1.500 ansatte på et Amazon-lager i den spanske by Murcia en utraditionel strategi. De blev ikke hjemme. I stedet mødte de ind som normalt – og lagde arbejdet ned i de øjeblikke, hvor presset var størst op til julehandlen.
Resultatet var organisatorisk kaos. Pakker hobede sig op, systemet knagede – og ledelsen blev tvunget til forhandlingsbordet.
Baggrunden var utilfredshed med lave lønninger og manglende beskyttelse mod arbejdsskader. Ifølge spanske medier oplever ansatte, at det er vanskeligt at anmelde arbejdsskader og få den kompensation, de har krav på.
Forhandlingerne førte til lønstigninger og bedre arbejdsvilkår. Ikke alle krav blev indfriet, men noget afgørende ændrede sig: Medarbejderne brød et dødvande og viste, at virksomheden ikke er urørlig.
Et signal til resten af Europa
Strejken i Spanien faldt sammen med en landsdækkende inspektion af tech-giganters arbejdsforhold. Samtidig har Amazons praksis været under lup i Europa-Parlamentet.
Også i Tyskland og Italien har ansatte strejket for højere løn og bedre forhold. I Italien førte presset – som i Spanien – til forhandlinger. I Tyskland udeblev de konkrete resultater.
Men signalet er tydeligt: Når medarbejdere organiserer sig, kan selv en global koncern mærke det.
Om Amazons metoder
- Højt arbejdstempo og produktivitetskrav – ansatte skal ofte nå ekstreme mål, målt ned til antallet af pakker pr. time.
- Algoritmestyring uden menneskelig kontrol – produktivitetsmålinger kan føre til fyring uden reel mulighed for dialog.
- Digital overvågning på detaljeniveau – medarbejdere overvåges konstant, også i pauser og under gang fra station til station.
- Forskellige regler for pauser i EU – pauser registreres og reguleres til fordel for produktivitet frem for medarbejdernes behov.
- Fratagelse af basale rettigheder – kritik af interne krav som fx begrænsninger i pausetid og kontrol af personlige ejendele.
- Alvorligt arbejdspres påvirker helbredet – ansatte rapporterer om fysisk og psykisk belastning og manglende anerkendelse af skader.
- Kritik af ret til organisering – Amazon har modarbejdet fagforeninger og unionsdannelse på flere lagersteder.
- Øget politisk fokus i EU – kritik i Europa-Parlamentet har sat fokus på brugen af algoritmer og arbejdsret.
- Usikker ansættelsessituation – mange starter med tidsbegrænsede kontrakter uden sikkerhed for fastansættelse.
- Alvorlige hændelser på arbejdspladsen – tidligere ansatte har dokumenteret dødsfald og lange kampe for anerkendelse af arbejdsulykker.
