Andreas Krogsbøll er en af dem, går forrest på arbejdspladsen. Som skaber en god kultur og et godt sammenhold. Og i går blev han hædret af Marchen Neel Gjertsen og Kaare Dybvad Bek til Årets Fagtalent for netop det – at være en kulturbærer på sin arbejdsplads.
Det har han virkelig fortjent. Jeg kender ham – for han er en af de mange lønmodtagere, der har taget ordet i den offentlige debat og talt om behovet for en retfærdig pension. Det er en vigtig rolle – og viser, hvorfor Andreas kan noget særligt.
Og det glæder mig at han og alle de andre unge får lov at stå i rampelyset og blive hyldet for det, det er allerbedst til. Og helt ærligt? Alle de nominerede har allerede vundet i min bog.
For det er godt, at vi er i gang med et opgør, med den måde uddannelser er blevet rangeret. At nogle uddannelser er finere end andre.
At det stadig bliver kaldt ”højtuddannede” og “lavtuddannede” At vi jubler, når gymnasieelever kører rundt med studenterhuer, men glemmer at fejre dem, der har valgt en erhvervsuddannelse.
Det er ikke godt nok.
Alle unge, der tager en uddannelse, fortjener at blive hyldet. Blive fejret. Få dyt og klapsalver med på vejen.
Derfor er Årets Fagtalent en vigtig begivenhed. Fordi den giver plads til stolthed. Fordi den viser vejen. Og fordi den minder os alle om, at faglighed, fællesskab og hænderne skruet rigtigt på er noget, vi bør hylde – hele året.

