Danmark har brug for flere faglærte.
Derfor blev der i 2016 indgået en trepartsaftale om, at der skulle oprettes 8.000-10.000 flere lærepladser i 2025 end i 2016. Lærepladser, som er helt centrale for erhvervsuddannelser som bager, elektriker, personvognsmekaniker og kontoransat.
Men det kniber i den grad med at leve op til aftalen. Kun 1.100 flere lærepladser, eller 13,7 procent af vejen, var det blevet til i 2023 ifølge helt nye tal.
Og foreløbige tal fra 2024 viser, at tallet endda er faldende.
”Det er meget bekymrende. Vores erhvervsuddannelser er i verdensklasse, men de kræver gode lærepladser for at fungere.
Derfor indgik vi den her aftale, og det er meget problematisk, at den ikke bliver levet op til,” siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Styrtdykket siden 2021
Det så ellers godt ud.
I 2021 var der oprettet næsten 5.000 flere lærepladser end udgangspunktet fra 2016, og dermed var arbejdsgiverne på vej til at indfri aftalen. Men siden da er kurven knækket, og de seneste tal viser, at den flotte fremgang stort set er forsvundet igen.
”Arbejdsgiverne skylder svar på, hvorfor det her er gået så galt. Det skyldes ikke mangel på elever, der gerne vil i lære, for dem er der masser af. Og vi hører jo igen og igen, at virksomhederne mangler arbejdskraft, så de burde være motiverede til at tage flere lærlinge,” siger Morten Skov Christiansen.
Hvis arbejdsgiverne har viljen til det, kunne tallene blive rettet op i morgen. Der er nemlig næsten 4.200 erhvervsskoleelever, der mangler en læreplads. Heraf er størstedelen i skoleoplæring, men den kan de opsige med én dags varsel, hvis en virksomhed ringer.
”De lærlinge og faglærte, der lige nu er i skolepraktik, er fuldt ud kvalificerede til at træde ind på en arbejdsplads. Det eneste, der mangler, er et opkald fra en virksomhed,” understreger Morten Skov Christiansen.
Indkald til nye forhandlinger
Trepartsaftalen om flere lærepladser udløber i år, og det er på høje tid at adressere problemet igen, mener Morten Skov Christiansen.
Regeringen skriver selv i deres regeringsgrundlag, at den vil overveje modeller for at stille nye krav til arbejdsgiverne om at oprette lærepladser. Han opfordrer derfor regeringen til at indkalde parterne, når årets overenskomstforhandlinger er overstået.
”De ting, vi har gjort, virker tydeligvis ikke længere, så det må være på tide at forsøge noget nyt.
I FH mener vi blandt andet, at vi skal straffe de arbejdsgivere, der ikke tager nok lærlinge, hårdere økonomisk. Og omvendt belønne dem, der tager mange lærlinge, mere end i dag. Den diskussion vil vi meget gerne have Christiansborg ind i,” siger FH-formanden.
Folketinget har for nylig løftet erhvervsskolerne med 900 millioner kroner årligt, ligesom der i øjeblikket forhandles om en ny ungdomsuddannelse EPX for at motivere flere unge til at vælge en erhvervs- eller professionsuddannelse. Men ambitionerne vil ikke blive indfriet uden virksomhederne.
”Det er en helt central del af en erhvervsuddannelse at komme i lære, og det er virksomhederne nødt til at indse. Ellers bliver taberne ikke bare de unge, men virksomhederne selv, den grønne omstilling og ikke mindst Danmarks vækst og velstand,” siger Morten Skov Christiansen.