I foråret fremlagde Europa-Kommissionen et forslag, der skal bekæmpe falske praktikforløb og misbrug af praktikanters arbejdskraft.
I dag er det nemlig sådan, at mange – specielt unge – i EU bliver udnyttet som billig arbejdskraft under dække af at være i praktik. Disse falske praktikforløb fungerer reelt som almindelige ansættelser – bortset fra at praktikanten hverken har de samme løn- eller arbejdsvilkår som en lønmodtager.
Forslaget har til formål at forbedre arbejdsvilkårene for op mod 3,1 millioner praktikanter i EU ved:
- At forbedre løn og arbejdsvilkår for praktikanter i EU gennem et princip om ikke-forskelsbehandling
- At gøre op med falske praktikophold, der egentlig burde kategoriseres som et almindeligt ansættelsesforhold
Princippet om ikke-forskelsbehandling betyder, at en praktikant ikke må stilles ringere end en ansat i en sammenlignelig position på samme arbejdsplads medmindre objektive grunde retfærdiggør dette.
Problemet er udbredt i visse europæiske lande som fx Belgien, Italien og Frankrig. Her har mange unge svært ved at få en rigtig ansættelse, selv efter de er færdige med deres uddannelse.
Dermed ender de med at arbejde under meget ringe forhold i forskellige praktikforløb – nogle gange i flere år. I Danmark er udfordringerne ikke lige så store, selvom det ikke er et helt ukendt fænomen.
Beskæftigelsesministre i EU uenige om forslaget
Beskæftigelsesministrene fra alle 27 EU-medlemslande var i mandags samlet til møde i Rådet. På dagsordenen var blandt andet forslaget om et Praktikdirektiv.
På mødet viste det sig, at medlemslandene står langt fra hinanden.
Danmark støtter det forslag, der ligger på bordet nu. Forslaget respekterer nemlig de nationale modeller ved at undtage formel uddannelse og aktive arbejdsmarkedsordninger.
Det betyder i dansk sammenhæng, at vores praktikordninger på erhvervsuddannelser, erhvervsakademier og professionsbacheloruddannelser kan opretholdes og videreføres i fremtiden. Samtidig ligger der i forslaget, at arbejdsmarkedets parter skal involveres.
Fakta
- I 2019 var der 3,1 millioner praktikanter i EU. Af dem fik 1,6 millioner en form for betaling, mens 1,5 millioner var ulønnede.
- I 2023 var 21 pct. af de europæiske praktikanter i praktik i et andet EU-land end deres hjemland.
- I 2013 var det tal blot 9 pct. I 2019 havde omkring 370.000 betalte praktikanter gennemført et langvarigt praktikophold, defineret som en periode på mere end seks måneder. Tallet omfatter også de praktikanter, som havde påbegyndt yderligere praktikophold hos den samme arbejdsgiver straks efter afslutningen på det foregående ophold.
Kilde: Commission to improve the quality of traineeships in the EU
Også Frankrig, Luxembourg, Italien, Sverige, Finland og Estland støttede op om forslaget.
En gruppe af medlemslande herunder Spanien mener ikke, at forslaget er ambitiøst nok. En anden gruppe lande heriblandt Tyskland ønsker derimod et endnu mere begrænset forslag end det kompromis, der blev fremlagt af formandskabet. Derfor kunne de ved mødet i mandags ikke give det nuværende forslag grønt lys.
Tilbage til forhandlingsbordet
Nu skal medlemslandene tilbage til forhandlingsbordet, og så må tiden vise, om de kan blive enige. Dernæst skal forslaget også drøftes i Parlamentet, som skal blev enige om deres position. Det arbejde går først i gang efter jul. Så der er lang vej endnu.
I FH støtter vi formålet med Kommissionens forslag, da der skal sættes en stopper for det misbrug af unge mennesker, som finder sted visse steder i Europa. For FH er det dog afgørende, at forslaget fuldt ud respekterer vores arbejdsmarkedsmodel, samt at vores velfungerende uddannelser og praktikordninger kan fortsætte uændret.
