Det er ikke hver dag, at en medlemsstat lægger sag an mod EU-institutionerne for at få annulleret et direktiv. Men det valgte den danske regering, da man stævnede EU-lovgiverne for at få direktivet om passende mindstelønninger trukket tilbage.
Forud for den danske regerings beslutning om at anlægge søgsmålet, havde FH opfordret regeringen til at arbejde for at få direktivet annulleret.
I FH var og er tilgangen, at direktivet går for langt ift. begrænsningen i Lissabon-traktaten. Her fremgår at EU ikke har hjemmel til at lovgive om lønforhold, og man mener, at der med direktivet kommer netop lovgivning om lønforhold samtidig med, at direktivet lægger en ramme om blandt andet de danske overenskomstforhandlinger.
I forbindelse med søgsmålet gjorde både FH og flere forbundsformænd det klart, at man mener, at løn og overenskomster er områder, der løses af arbejdsmarkedets parter og, at det blev slået fast i det såkaldte nationale kompromis i 1992, at det har afgørende betydning, at det danske aftalesystem bevares.
Det budskab står stadig ved magt, og FH’s formand Morten Skov Christiansen slog ifbm. behandlingen af søgsmålet ved EU-Domstolen fast, at FH står bag den danske regering i forsøget på at bremse direktivet ved Domstolen.
Den danske regering forsøgte den 17. september ved EU-Domstolen at overbevise dommerne om, at EU med direktivet går ud over sine beføjelser i Traktaten. Danmark fik støtte fra Sverige i sagen, mens bl.a. Frankrig, Spanien og Tyskland holdt indlæg ved Domstolen til støtte for EU-lovgiverne.
FH’s næstformand Flemming Grønsund var sammen med andre repræsentanter fra dansk fagbevægelse til stede ved domstolsforhandlingen for at vise opbakning til den danske delegation, der præsenterede sagen ved EU-Domstolen.
Den danske model fungerer
FH’s næstformand Flemming Grønsund understregede i den forbindelse, at det danske arbejdsmarked er stærkt, fordi vi selv aftaler løn- og arbejdsforhold via vores overenskomstsystem. Den model fungerer – for både lønmodtagere og arbejdsgivere og EU skal ikke blande sig på en måde, der sætter vores måde at drive arbejdsmarked på under pres.
Det næste skridt i sagen er, at der kommer en udtalelse fra Generaladvokaten den 14. januar 2025. Derefter går der yderligere nogle måneder, før Domstolen træffer afgørelse i sagen.
