Vores samfund skal i høj grad måles på, hvordan vi behandler vores unge og den næste generation.
I det år, jeg har været formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, har jeg mødt for mange unge med historier om mistrivsel, stress, nederlag i uddannelsessystemet eller manglende fodfæste på arbejdsmarkedet, og vi har som samfund et stort ansvar at løfte over for de unge.
Derfor er jeg dybt optaget af, at vi tager fat om problemerne i vores nuværende uddannelsessystem.
En uddannelsesverden, som fungerer godt for mange, men som efterlader alt for mange unge på perronen, og samtidig har en kæmpe geografisk ulighed, som ofte bliver negligeret i den offentlige samtale.
For mange efterlades på perronen
Unge i udkantskommunerne har bare færre muligheder og flere byrder end unge i Gentofte.
Vi ser desværre, at rigtig mange unge falder fra gymnasiet – både på grund af det faglige niveau og fordi, det bare ikke er den rigtige vej for dem. Mange valgte måske gymnasiet pga. klassefællesskabet, det sociale og måske mindre det faglige indhold.
Det frafald fra gymnasiet betyder for alt for mange endnu et nederlag, som ikke bliver vendt til en succes senere i uddannelsessystemet.
Derfor er vi nødt til at tage et opgør med konservatismen i uddannelsessystemet, lave den nødvendige justering og indrette en ny ungdomsuddannelse, der giver unge i hele Danmark de bedste sociale og faglige muligheder.
FH: Ny toårig ungdomsuddannelsesvej
Det skal tage højde for de kommende meget små ungdomsårgange, at vores samfund har kraftigt brug for kloge hænder og hoveder til den grønne omstilling og vores velfærd, og samtidig sikre gode ungdomsuddannelser til alle unge – uanset bopæl.
Derfor foreslår vi, at der laves en ny toårig ungdomsuddannelsesvej, som ikke mindst skal forberede de unge til erhvervsuddannelserne og til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.
Den nye ungdomsuddannelse skal have et mere praktisk fokus end den almindelige studentereksamen, som udbydes på de almene gymnasier i dag.
Den skal samtidig tilbyde gode sociale rammer til et godt ungdomsliv – præcis som i gymnasiet, men med markant anderledes indhold.
Tid til at træffe valget
Mange unge er ikke klar til at vælge en karrierevej lige efter folkeskolen. Derfor skal en ny ungdomsuddannelse give de unge tid til at træffe valget og samtidig holde alle veje i uddannelsessystemet åbne, så muligheden for senere at gå universitetsvejen stadig er der.
På den måde får de unge ro på, et godt ungdomsliv og bedre forudsætninger for at træffe den rigtige uddannelsesbeslutning for lige netop dem.
I fagbevægelsen tror vi på, at vi med en ændring i ungdomsuddannelsessystemet i højere grad kan målrette gymnasiet til dem, der vil læse på en videregående uddannelse, mens den nye ungdomsuddannelse kan tiltrække alle de faglige talenter, der overvejer noget andet end den akademiske vej.
På den måde mindsker vi frafald og personlige nederlag i gymnasiet, mens vi styrker succesoplevelser og rette uddannelsesvalg med den nye ungdomsuddannelse.
Lad os derfor lave en meningsfuld reform af ungdomsuddannelserne, så vi kan tilbyde de unge en ny vej. En attraktiv vej, hvor man ud over boglige fag også kan prøve kræfter med fagområder som for eksempel teknologi og bæredygtighed, handel og digitalisering, gastronomi og fødevarer, pædagogik mv.
Det kan forhåbentlig munde ud i, at flere unge finder deres rette hylde og får en god start på et langt og godt arbejdsliv.
Ny analyse
Læs ny analyse fra FH og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om de problemer, elever med relativt lave karakterer får på de eksisterende ungdomsuddannelser.
Indlægget har oprindeligt været bragt i Avisen Danmark 7. august 2024.
