Hver syvende elev. Hver fjerde kvindelige elev under 17. Hver tredje kvinde på de mandsdominerede uddannelser.

En ny analyse kortlægger, hvor mange elever, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på erhvervsuddannelserne, og tallene er mildest talt chokerende.

Analysen er lavet af Institut for Menneskerettigheder og viser, at der er god grund til at kigge på, hvordan man kan lave en kulturforandring på erhvervsskolerne.

Jeg er ganske enkelt både trist og forarget på en gang. Det er selvfølgelig langt fra i orden, at så mange elever ikke kan passe deres uddannelse uden at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed!

Morten skov christiansen

“Jeg er ganske enkelt både trist og forarget på en gang. Det er selvfølgelig langt fra i orden, at så mange elever ikke kan passe deres uddannelse uden at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.

Det er primært ulykkeligt for den enkelte elev, som ikke kan få den uddannelse, de gerne vil have, uden at deres grænser bliver overtrådt. Det er selvfølgelig uacceptabelt.

LÆS OGSÅ: Uønsket seksuel opmærksomhed udbredt på erhvervsskolerne (menneskeret.dk)

Derudover er det dybt problematisk for skolen og hele samfundet, da vi som bekendt har brug for, at flere unge søger ind på erhvervsuddannelserne, fordi vi mangler faglærte helt generelt.

Jeg er bange for, at unge vælger erhvervsuddannelserne fra, hvis risikoen for uønsket seksuel opmærksomhed er for stor”, siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Værre end frygtet

Fagbevægelsens Hovedorganisation undersøgte sammen med DA, KL, Danske Regioner og medarbejder- og kompetencestyrelsen i efteråret 2022, hvad unge mellem 15-22 år lægger vægt på, når de skal vælge uddannelse.

Undersøgelsen fokuserede på betydningen af køn og kønsstereotyper i uddannelsesvalget og viste, at stereotype forestillinger om køn og uddannelser har betydning for uddannelsesvalget.

Særligt de unge kvinder pegede på frygten for chikane og en hård tone som årsag til fravalg af uddannelse.

Derudover blev der i marts 2022 indgået en trepart om seksuel chikane, som der kan drages nyttige erfaringer af.

Med den baggrundsviden vi allerede har om emnet, så er der grund til at tro, at studiemiljøet rent faktisk får nogle unge til at vælge en anden uddannelse, end den de egentlig drømte om – og som vi som samfund gerne vil have, at de vælge!

Morten skov christiansen

“Med den baggrundsviden vi allerede har om emnet, så er der grund til at tro, at studiemiljøet rent faktisk får nogle unge til at vælge en anden uddannelse, end den de egentlig drømte om – og som vi som samfund gerne vil have, at de vælger.

Det må vi selvfølgelig have rettet op på hurtigst muligt, og derfor foreslår vi, at ministeren hurtigst muligt indkalder de relevante parter til at trække på de gode erfaringer der er fra treparten om seksuel chikane, der blev indgået i marts 2022″, siger Morten Skov Christiansen.

Godt at blive klogere

Analysen fra Institut for Menneskerettigheder er baseret på trivselsmålinger på erhvervsskolerne og viser, at hver syvende elev generelt oplever uønsket seksuel opmærksomhed, mens det er endnu værre for kvinderne under 17 år, hvor det er hver fjerde elev.

Værst for de unge elever: Næsten hver tredje kvinde oplever seksuel chikane på erhvervsskoler (bt.dk)

Analysen viser også, at minoritetskønnet – altså det køn, der er færrest af på den givne uddannelse – generelt er hyppigt udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Analysen giver dermed et klart billede af problemets omfang på erhvervsuddannelserne.

Læs hele rapporten

Læs hele rapporten

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet ændrer undervisningsmiljøloven, så den tydeligt forpligter erhvervsskolerne til at gribe ind over for seksuel chikane.

Læs hele rapporten:

“Det er en rigtig vigtig analyse, som Institut for Menneskerettigheder har lavet. Når vi som samfund står med en akut mangel på faglærte til f.eks. at bære den grønne omstilling igennem, så er vi også nødt til at sikre, at det er trygt at gå på uddannelserne.

Forslagene fra Instituttet læner sig meget op ad de forslag, der er i treparten om seksuel chikane, hvor arbejdsgivernes ansvar for at stille et chikanefrit miljø til rådighed blev gjort tydeligere i ligebehandlingsloven.

Det er rigtig godt, at vi får et overblik over omfanget af problemet. Nu skal der handles på det”, siger Morten Skov Christiansen.