Her til formiddag præsenterede ekspertgruppen for en grøn skattereform sin første delrapport med anbefalinger til CO2-afgifter i industrien.
Ekspertgruppen illustrerer, at man enten kan vælge en model baseret på højere afgifter, der koster arbejdspladser, eller en model med afgifter og tilskud, der kræver finansiering.
”Tak til ekspertgruppen for at levere konkrete modeller frem mod den politiske forhandling.
I sidste ende vil størstedelen af regningen lande hos lønmodtagerne. Enten i form af højere priser, højere skatter eller pga. risikoen for at miste jobbet. Derfor er det også helt afgørende, at politikerne husker lønmodtagerne, når der skal forhandles om en grøn skattereform
Modellerne illustrerer med al tydelighed, at det her handler om at finde den rette balance mellem mange forskellige hensyn.”
Fælles for ekspertgruppens modeller er, at energiafgifter skal omlægges, og at udledninger, der hidtil var fritaget, nu afgiftspålægges. Samtidig gives der tilskyndelse til CO2-fangst og nedslag til kvoteomfattede virksomheder.
De forskellige modeller koster mellem 2.300 og 4.000 arbejdspladser, viser ekspertgruppens beregninger. I modellen, hvor der bevares flest arbejdspladser, foreslår ekspertgruppen at hæve bundskatten.
”I sidste ende vil størstedelen af regningen lande hos lønmodtagerne. Enten i form af højere priser, højere skatter eller pga. risikoen for at miste jobbet. Derfor er det også helt afgørende, at politikerne husker lønmodtagerne, når der skal forhandles om en grøn skattereform”, siger Lizette Risgaard
Uanset hvilket kompromis der vælges, står én ting klart. Forandringerne på arbejdsmarkedet kræver tryghed for lønmodtagerne.
”En grøn skattereform skal være retfærdig og afbalanceret, så vi sikrer den fornødne tryghed i forandringen for den enkelte. Vi skal have et stærkt økonomisk sikkerhedsnet, og vi skal sikre, at lønmodtagerne også i fremtiden har de rette kompetencer.”
