Af formand for Concito, Connie Hedegaard, og formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard

Det lyder godt. Og det ER godt. Det er godt for klimaet, og det er den mest effektive måde at skabe grøn omstilling på.

Men med større forandringer følger også større krav. Mange virksomheder skal finde nye medarbejdere, og mange medarbejdere skal finde nye job. Senest har de miljøøkonomiske vismænd anbefalet klimaafgifter, men samtidig påpeget, at de også kan indebære et tab af 20.000 arbejdspladser.

Det er nærliggende at tænke, at de, der mister jobbet, blot vil kunne udfylde de mange nye job, der opstår i disse år, bl.a. som følge af den grønne omstilling.

Men de nye job matcher ikke nødvendigvis medarbejdernes kompetencer eller bopæl. Faktisk peger vismændene på, at mange af de, der mister jobbet, vil være ufaglærte eller stå med forældede kompetencer.

Den udfordring skal vi imødegå allerede nu. Ellers kan det skabe flaskehalse og skade støtten og tilliden til den grønne omstilling.

Brug for nye kompetencer

Når klimaafgifterne stiger, vil virksomheder med grønne løsninger udvide deres produktion. Det kan fx være vindmøllefabrikker, planteproducenter eller tømrervirksomheder, som renoverer bygninger.

I den anden ende af skalaen skal virksomheder med højt klimaaftryk finde klimavenlige produktionsmetoder. Det drejer sig særligt om cementfabrikker, teglværker og slagterier.

Selv arbejdspladser, man ikke forbinder med grønne løsninger eller højt klimaaftryk, vil opleve forandringer. Måske skal sygehuse sortere plastaffald, måske skal folkeskoler undervise mere i bæredygtighed? Alle skal følge med udviklingen.

I midten står medarbejderne

I midten af forandringerne står medarbejderne: fabriksarbejdere, elektrikere, slagteriarbejdere, sygeplejersker, folkeskolelærere, osv.

De er generelt positive over for den grønne omstilling. Det viser meningsmålinger foretaget af FH.

Men de har brug for nye kompetencer – ikke kun for arbejdspladsernes skyld, men også for medarbejdernes skyld. Når der er mismatch i kompetencer, vil de nemlig få sværere ved at bevare deres job eller få nye job.

Når de derimod har de rette kompetencer, vil de nyde større jobsikkerhed og flere jobmuligheder.

Behov for at prioritere uddannelse og tryghed

Kompetencer får man gennem uddannelse. Derfor er der brug for, at vi som samfund prioriterer uddannelsesindsatsen sideløbende med en grøn skattereform. Det gælder både grunduddannelser og ungdomsuddannelser, som former nye årgange, og videre- og efteruddannelser, som holder ældre årgange skarpe.

Samtidig er der brug for at værne om tryghed og social balance.

For de, der allerede har job, hus og familie, kan det være svært at prioritere videre- og efteruddannelse eller at skifte job, hvis det rammer husholdningen og økonomien. Samtidig kan klimaafgifter øge de priser, man møder i hverdagen. Det kan især ramme ufaglærte og folk på landet.

Et stejlt bump kræver god affjedring

Jo højere og mere omfattende afgifterne bliver, og jo hurtigere de indføres, jo stærkere vil de nye krav og forandringer opleves.

Høje klimaafgifter på kort sigt vil betyde et stejlt bump på vejen. Her risikerer vi, at flere virksomheder og medarbejdere falder af vognen, og måske endda, at læsset vælter.

Lave afgifter på længere sigt vil betyde et fladere bump, men også en mere langsommelig omstilling.

Det haster

Vores budskab er ikke, at vi skal sigte efter et langt, fladt bump på vores vej mod klimaneutralitet. Det har vi ikke tid til.

Vores budskab er, at et stejlere bump er nødvendigt men kræver bedre affjedring. Og den bedste affjedring får vi gennem uddannelse og tryghed, fx højere uddannelsesstøtte og dagpenge som hjælper den enkelte på vej mellem jobs.

Det vil både sikre de rette kompetencer og en langsigtet opbakning til omstillingen. Hvis virksomheder og lønmodtagere er trygge ved fremtidens krav, vil de også være mere villige til forandring. Når der tages hånd om tryghed og social balance, så bliver den grønne omstilling ikke et spørgsmål om dem og os.

Der er derfor en direkte forbindelse mellem de nye klimaafgifter, som partierne forhåbentlig vedtager i starten af 2022, og styrkede indsatser for uddannelse og social balance.