Lov om erhvervsuddannelser

Overordnede bemærkninger

Det er FH’s opfattelse, at det primære mål for trepartsaftalen er at sikre flere faglærte. Vejene til dette går gennem at sikre flere lærepladser, fastholdelse gennem tidligere aftaleindgåelse, andre initiativer til bedre gennemførelse og forbedret kvalitet på uddannelserne.

Dermed er det vigtigt at understrege, at selvom FH tilslutter sig intensionen om, at flere elever indgår en uddannelsesaftale inden grundforløbet er slut er aftalens mål væsentligt bredere end det.

Dette er ikke mindst fordi, at de formulerede mål på 60% og 80% kan nås, ved at formindske det antal elever der optages på uddannelserne i stedet for at udvide antallet af lærepladser, noget der er taget højde for i reglerne om dimensionering. I sig selv giver de ikke flere faglærte.

Det fremgår af Trepartsaftalen, at midlerne til de faglige udvalg skal ”… understøtte det lærepladsunderstøttende arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne” (side 4).

Derfor er det FH’s opfattelse, at trepartsaftalen fastlægger, at de faglige udvalg har en bredere opgave i forhold til at sikre et tilstrækkeligt antal lærepladser i forhold til arbejdsmarkedets behov, mens spørgsmålet om opfyldelsen af måltallene er spørgsmål mellem skolerne og ministeriet.

Forslaget bør justeres, så dette er tydeligt ved, at sammenkædningen mellem §42a og midlerne til de faglige udvalg fjernes i lovforslaget og bemærkningerne.

Det er ligeledes vigtigt for FH, at aftalens mål om at ”elever på erhvervsuddannelserne skal opleve et uddannelsesforløb uden unødvendige afbrud” fastholdes.

Imidlertid lægger strukturen omkring målene for tidlig aftaleindgåelse op til, at startdatoen for uddannelsesaftaler kan fremdateres uden begrænsning, således at eleverne stilles i en situation, hvor de mellem grundforløbet og hovedforløbet i en længere periode er uden forsørgelse og ikke modtager tilbud om undervisning.

Da fremdaterede uddannelsesaftaler indgår i skolernes målopfyldelse, har de et stærkt incitament til at lave sådanne, og vi ser arbejdsgiverorganisationer, der aktivt informerer deres medlemmer om denne mulighed.

Dette skærpes af, at eleverne ikke alene er pligtige til at skulle modtage uønskede praktikpladser meget tidligt i grundforløbet, men også er pligtige til at modtage fremdaterede praktikpladser, hvor de stilles uden adgang til undervisning og forsørgelse i en længere periode. Derfor risikerer ordningen, som den er udformet at medføre øget frafald. Det er FH’s opfattelse, at der skal ske en begrænsning af muligheden for at fremdatere uddannelses-aftaler.

Specifikke bemærkninger:

Punkt 1

Det kan undre, at skolerne kan vælge ikke at realisere et udbud, men at udbud kun ”i ganske særlige tilfælde” kan fratages dem. Det foreslås, at der i stedet skrives ”… eller eventuelt ophør af udbud”. Det er vigtigt at have aktive udbud med god kvalitet og en rimelig dækning af landet, og hvis en skole ikke lever op til dette, bør det være muligt at fratage udbuddet og give det til en anden skole.

Punkt 8 med tilhørende bemærkninger

Stk. 4: Det er aftalt, at de faglige udvalg skal stille denne type oplysninger til rådighed. Imidlertid vil det kun være muligt for de faglige udvalg at vejlede om de overordnede overenskomstmæssige regler samt give en almen vejledning omkring indtægter og udgifter ved at have en lærling. Det vil imidlertid ikke være muligt for de faglige udvalg at vejlede om de specifikke forhold i relation til en konkret uddannelsesaftale, da der kan være fortolkninger af overenskomsten samt lokalt aftale forhold (minimallønsområdet), de ikke har mulighed for at have kendskab til. Derfor må den konkrete vejledning i forhold til indgåelse af den enkelte uddannelsesaftale ligge hos aftaleparterne. Henvisning til ikke-organiserede arbejdsgivere er irrelevant, da lærlingen uanset arbejdsgiverens øvrige situation altid er omfattet af hovedoverenskomsten.

Lovbemærkninger bør rettes, så der tages højde for dette.

Punkt 9 med tilhørende bemærkninger

Det er ikke skolernes måltal, men behovet for faglærte, der er udgangspunktet for de faglige udvalg (se ovenfor). Det er de faglige udvalgs opgave at sikre tilstrækkelig antal lærepladser i forhold til elevernes ønsker og arbejdsmarkedets behov, mens måltallene er et spørgsmål mellem skolerne og ministeriet. Derfor foreslås det, at ”…ud fra de måltal, som fremgår af §42 a og regler fastsat i medfør af §42a, stk. 4 …” slettes, og der i stedet skrives ”… tilvejebringes det antal lærepladser, der er behov for, ud fra …”. Da elevernes ønsker stadig er en del af bestemmelsen vil dette implicit også omfatte at understøtte skolernes målopfyldelse.

Dette konsekvensrettes alle steder i lovteksten og i lovbemærkningerne.

Punkt 10

I stk. 3 er udtrykket ”fremskaffe” meget upræcist, og angiver ikke nøjagtigt hvilken rettighed eleven har. Det bør præciseres, hvad dette betyder ved at skrive ”Skolerne har ansvaret for at stille ledige lærepladser til rådighed, som elever kan søge, hvis de ikke indenfor tidsfristen … ”. 

Punkt 13

Det fremgår af aftalen, at de faglige udvalg skal stille disse oplysninger til rådighed. Imidlertid findes disse oplysninger allerede hos STIL, som publicerer dem på f.eks. praktikpladsen.dk. Det vil således være det mest hensigtsmæssige, at STIL fortsat står for offentliggørelsen af disse. Dette er ikke mindst relevant på det merkantile område, hvor det i vid udstrækning er skolerne, der godkender virksomheder.

Punkt 16 og 17

Det er ikke FH’s opfattelse, at lærepladstilsagnet længere er relevant for elever på grundforløbets del 2, da disse i stedet skal have tilbudt en lærepladsaftale. Reglerne bør udgå, da de kan skabe uklarhed for eleverne om i hvilken grad, de lever op til EMMA-kriterierne.

Bemærkninger til lovbemærkningerne

Alle steder slettes de henvisninger til §42, der knytter midlerne til de faglige udvalg sammen med skolernes målsætninger, således at det fremgår, at de faglige udvalgs opgave er at sikre tilstrækkelig antal praktikpladser igennem lærepladsunderstøttende arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne.

Side 12 nederst og 15 øverst

Den foreslåede måde at fastsætte måltallet på er et problem for uddannelser, der allerede mod eget ønske har været dimensioneret, særligt de der har været dimensioneret med praktikpladskrav (0-kvote). Disse har som udgangspunkt et urealistisk måltal. Dette bør det tages højde for.

Side 14 midt på

Det er som nævnt i indledningen et stort problem, at der ikke er sat en begrænsning for, hvor lang tid en uddannelsesaftale må fremdateres. Hvis eleven pålægges at modtage en uddannelsesaftale, der først starter 5-6 måneder efter grundforløbets afslutning, vil eleven hverken have adgang til SU, skolepraktikydelse eller anden forsørgelse ligesom eleven ikke vil have adgang til skolepraktik eller supplerende undervisning. Det vil give en stor risiko for, at eleven falder fra uddannelsen fx for at kunne få kontanthjælp som nødvendigt underhold.

Der vil være en væsentlig risiko for, at vi vil se et stigende antal fremdaterede uddannelsesaftaler, da disse medregnes i skolernes målopfyldelse, og der derfor vil være et incitament til at indgå disse, hvis det ikke passer i virksomhedens plan at indgå en uddannelsesaftale i juli/august. Samtidig vil det have konsekvenser for eleven, hvis vedkommende ikke siger ja til sådan en aftale.

Det er en klar forudsætning i Trepartsaftalen, at færre skal opleve et ”hul” i deres uddannelsesforløb. At der ikke er taget højde for denne problemstilling vil potentielt føre til, at flere får et ”hul” i deres uddannelsesforløb og dermed falder fra uddannelsen.

Det er ikke tilstrækkeligt at ”følge dette tæt”. Det er FH’s opfattelse, at uddannelsesaftaler, ligesom EGU-aftaler, højst skal kunne fremdateres tre måneder, samt at elever, der har en fremdateret uddannelsesaftale, skal have skolepraktikydelse eller en tilsvarende ydelse i tiden mellem grundforløbets afslutning og uddannelsesaftalens start.

Side 17 øverst

Det er ikke fornuftigt i lovgivningen at fastsætte regler for, hvor ofte elementer som de nævnte redegørelser fra de faglige udvalg skal indsendes, da behovet ændrer sig over tid. Det er fx lige besluttet at nedsætte frekvensen for de faglige udvalgs indsendelse af udviklingsredegørelser fra hvert år til hvert tredje år, da det viste sig, at der ikke var behov for at gøre dette så ofte. Noget lignende kan gøre sig gældende her. Det bør i stedet fastlægges, at ministeren fastsætter regler for de faglige udvalgs indsendelse af disse redegørelser efter høring i REU.

Lov om arbejdsgivernes uddannelsesbidrag

Pkt. 7

§12e, stk. 1. Her slettes henvisningen til §42a (se tidligere). I stedet affattes § ”…. og pædagogisk assistent. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere …”. Trepartsaftalen fastlægger som tidligere nævnt, at midlerne skal ”… understøtte det lærepladsunderstøttende arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne” (side 4). Dette gælder også de projekter, der aftales med erhvervsskolerne.

Det bør ligeledes fremgå, at de faglige udvalgs projekter også kan være flerårige.

§12e, stk. 7. Dette står i modsætning til, at der i stk. 1 fastlægges, at der er tale om flerårige projekter. Derfor giver det ikke mening af indsende endeligt projektregnskab og vurdering af effekter efter et år. Det bør i stedet være tale om en årlig status samt et endeligt projektregnskab mv. ved projektets afslutning. 

Med venlig hilsen

Nanna Højlund