Ugen i EU – Uge 22: EU tager kampen op mod skattely

Trilogaftale på plads om øget gennemsigtighed for virksomheders skattebetaling

Efter fem år med forhandlinger nåede Parlamentet og Rådet tirsdag aften til enighed om en aftale vedrørende land for land-rapportering for multinationale virksomheders skattebetalinger.

Der skal nu stemmes om aftalen i både Parlamentet og Rådet, og en endelig godkendelse forventes på den anden side af sommerferien.

Med aftalen stilles der krav om, at store multinationale virksomheder skal offentliggøre oplysninger om, hvor meget de betaler i skat hvert år samt til hvilke lande, de betaler skatten.

Virksomhederne skal oplyse om skattebetalinger til EU’s medlemslande og lande uden for EU, placeret på EU’s sortliste over skattelylande. Dette skal bidrage til, at det kommer frem i lyset, hvilke virksomheder, der har placeret sine aktiviteter i skattelylande.

I FH mener vi, at øget gennemsigtighed på skatteområdet er et afgørende middel til at sikre, at alle virksomheder betaler en fair skat. Derfor er aftalen et vigtigt skridt i den rigtige retning, men det er stadigvæk ikke nok, da nogle skattelylande ikke fremgår af EU’s liste. Der er behov for mere gennemsigtighed om de multinationale virksomheders aktiviteter i alle lande, hvis vi skal aggressiv skatteplanlægning til livs og få indsigt i, hvor virksomhederne betaler skat, og hvor de ikke gør.

Læs mere her: Ny aftale om land for land-rapportering på plads: Desværre slipper 90 pct. af de multinationale virksomheder med skrækken

Midlertidige støtteordninger bør forlænges til og med 2022 ifølge Kommissionen

Onsdag præsenterede Kommissionen sine årlige henstillinger til medlemslandene om, hvordan de kan øge vækst- og jobskabelse. Kommissionen er både kommet med generelle og en række landespecifikke henstillinger.

Generelt anbefaler Kommissionen, at medlemslandene forlænger diverse støtteordninger og investeringer i 2021 og 2022 med henblik på at undgå negativ vækst og en stigning i arbejdsløshed. På længere sigt anbefaler Kommissionen, at støtteordningerne udfases, og at landene vender tilbage til en normaltilstand for at undgå længerevarende underskud på statsbudgetterne.

I sine specifikke anbefalinger til Danmark anbefaler Kommissionen, at Danmark har et særligt fokus på det offentlige budget i årene fra 2025 og frem. Beskæftigelsesraten i Danmark vil falde i en række år, da store årgange vil forlade arbejdsmarkedet. Ifølge Kommissionen er der behov for strukturelle reformer i Danmark for at kunne bevare det velfærdsniveau, som vi har i dag.

Kommissionens anbefalinger skal nu drøftes og vedtages af Rådet, før de træder i kraft.

EU vil øge mobilitet for europæerne med nyt digitalt ID

Kommissionen præsenterede torsdag et udspil til et europæisk digitalt ID. Det nye ID skal kunne bruges af alle europæere i hele Europa.

ID’et skal mindske besvær og bureaukrati for europæere bosat i andre medlemslande i forbindelse med kontakt med myndighederne. Det digitale ID minder om det danske Nem-ID og skal bl.a. kunne bruges til at betale sin skat, oprette en bankkonto og leje en bolig.

EU’s forhåbning er, at det nye ID vil øge mobilitet i Europa.

Samarbejde med parterne har ført til solid genopretningsplan i Italien

Mandag afholdte EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg en konference om medlemslandenes nationale genopretningsplaner. Konferencen havde blandt andet fokus på Italien og inddragelsen af arbejdsmarkedet parter.

Den italienske genopretningsplan er blevet udarbejdet over en lang periode, hvor alle dele af planen er blevet drøftet med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, hvilket har ført til store ændringer i planen. Dette samarbejde har ifølge den italienske fagbevægelse ført til en særligt solid og sammenhængende genopretningsplan, der effektivt kan føres ud i livet.

Arbejdskonference sætter retningen for socialt retfærdig genopretning

Det er en fast tradition at regeringsrepræsentanter, arbejdsgivere og arbejdstagere samles til den årlige arbejdskonference i juni måned afholdt af den internationale arbejdstagerorganisation ILO.

I år er ambitionen er, at konferencen vil give nogle kvalificerede bud på, hvordan genopretningen efter COVID-19 kan ske, så den bidrager til at begrænse en stigende ulighed.

Arbejdstagersiden lægger vægt på, at der skal gøres mere for at hjælpe de mest sårbare grupper, ikke mindst de mange der arbejder i den uformelle sektor, og hvor fremtiden handler om at skaffe mad på bordet til det næste måltid.

ILO skønner, at mange af de som har mistet deres job under pandemien ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet igen. Især kvinder og unge risikerer at blive marginaliserede.

Lige nu arbejdes der på at få ILO’s tre parter til at enes om, hvad der skal til. I nogle brede overskrifter handler det om anbefalinger, der kan sikre en økonomisk genopretning der lægger vægt på at skabe job, bl.a. ved at sikre store investeringer i både den private og offentlige sektor.

Læsetips

Europa-Parlamentets Forskningstjeneste har udgivet en rapport, der undersøger uhensigtsmæssig skattelovgivning i EU’s medlemslande. Rapporten konkluderer blandt andet, at der er behov for mere EU-lovgivning på skatteområdet for at bekæmpe medlemslandenes ræs mod bunden inden for virksomhedsbeskatning.

En ny Eurobarometer-undersøgelse tager temperaturen på europæernes tilfredshed med EU. Undersøgelsen viser, at unge europæere har et markant mere positivt syn på EU end ældre.