Står det til DA, skal vi bare åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft, den offentlige sektor skal spænde livremmen ind, og dem på kanten af arbejdsmarkedet skal have en tur med pisken.
Det lugter langt væk af ansvarsfralæggelse og et mangelfuldt blik for de væsentlige samfundsudfordringer.
For DA er målet nemlig altid det samme, hvad enten vi er i gode eller dårlige tider. Arbejdsudbuddet skal øges, og så er det sådan set lige meget hvordan.
DA’s reformpakke er samlet set en tidsrejse tilbage til 1. generationsreformerne, og jeg vil derfor foreslå DA at give forslagspakken en runde mere på værkstedet
Man spørger sig selv, om DA overhovedet har forstået det visionære projekt, som regeringen har søsat med reformkommissionen. Målet er at finde nye veje til vækst og beskæftigelse, uden at det øger uligheden. Det burde være noget, som vi har en fælles interesse i at bidrage til. Det er win-win-win.
Udfordringen er ikke, at vi mangler hænder på det danske arbejdsmarked. Arbejdsstyrken vokser med ca. 100.000 personer frem mod 2030. Og der er fortsat mange ledige, hvoraf en del der har mistet sit job under det aktuelle økonomiske tilbageslag.
Arbejdsstyrken skal levere de kompetencer der efterspørges
Udfordringen er derimod, at arbejdsstyrken skal kunne levere de kompetencer, der er efterspørgsel på i de kommende år. Derfor undrer jeg mig også over, at ord som ”ufaglærte” og ”opkvalificering” ikke så meget som er nævnt med et ord i DA’s udspil.
Her ligger jo et kæmpe potentiale gemt.
Ret skal være ret. DA peger på en række relevante områder som fx dimittendledighed, integration og flere, der går fra deltid til fuldtid. Her ligger der et væsentligt potentiale, og derfor skal arbejdsmarkedets parter selvfølgelig skrue op for ambitionerne sammen med Folketinget.
Men DA’s reformpakke er samlet set en tidsrejse tilbage til 1. generationsreformerne, og jeg vil derfor foreslå DA at give forslagspakken en runde mere på værkstedet.
Indlæg bragt i Børsen 21.05.21
