Ugen i EU – uge 46: Politisk aftale om EU’s flerårige budget og genopretningsplan

Aftale om EU’s flerårige budget og genopretningen af Europa

Efter lange og hårde forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og medlemslandene er der en politisk aftale om EU’s budget for de kommende syv år og genopretningen af Europa efter covid-19 pandemien.

I fremtiden bliver støttepenge fra EU’s budget bundet op på, at modtagerlandene overholder de grundlæggende retsstatsprincipper som Europa bygger på. Parlamentet fik også skrevet ind i aftalen, at lande, som ser gennem fingrene med skattesvindel eller skatteunddragelse, kan få tilbageholdt udbetalinger fra EU’s budget.

Aftaleparterne er enige om, at fordi et lands regering har rod i retsstatsprincipperne, må det ikke forhindre fx studerende i at få tilskud fra Erasmus-programmet.

Det nye EU-budget bliver et grønt budget. Mindst 30 pct. af de mange milliarder euro skal gå til grøn omstilling.

Parterne fandt desuden flere penge til sundhed, forskning og udvekslingsprogrammer ved at overføre penge fra de bøder som Kommissionen indkasserer, når virksomheder ikke overholder EU’s konkurrenceregler. 

Aftalen indeholder en køreplan for indførelse af nye EU-indtægter, så som en ny afgift på ikke-genanvendeligt plastik, en klimagrænsetold og en digital afgift.

Aftalen mangler nu at blive godkendt i Parlamentet på den næste plenarforsamling den 23. til 26. november. I Rådet skal de enkelte medlemslande forsat nikke til forslaget. Her afventer man særligt, om Ungarn og Polen vil gøre alvor af deres trusler om at blokere for forslaget.

EU sætter fokus på uligheden mellem mænd og kvinders løn

Den 10. november markeres hvert år som ligelønsdagen i EU.

De nyeste tal fra Eurostat viser, at kvinders løn er 14,1 procent lavere end mænds. Det svarer til, at kvinder skal arbejde 51 dage ekstra for at tjene det samme som mænd.

Løngabet imellem mænd og kvinder skyldes blandt andet, at flere kvinder er på deltid og oftere ansat i sektorer med lavere løn. Ligeledes tager kvinder ofte størstedelen af barslen.

Ursula Von de Leyen, formanden for Kommissionen, varslede under sit kandidatur til formandsposten sidste sommer, at hun inden for de første 100 dage vil fremsætte et forslag om løntransparens.

Forslaget skulle gøre op med lønuligheden mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Men forslaget er blevet skubbet og udsat flere gange, hvilket har skabt stor frustration i den Europæiske Fagbevægelse, EFS.

I et forsøg på at presse Kommissionen, har EFS lanceret deres bud på, hvordan et ligelønsdirektiv skal se ud.

Kommissionen forventes at fremsætte et forslag om løntransparens i midten af december.

Ligestilling skal med i EU’s handelspolitik

Mandag den 9. november mødtes handelsministrene for blandt andet at drøfte den fremtidige handelspolitik i EU.

Flere handelsministre opfordrede til at tage ligestilling mellem kønnene og kvinders økonomiske vilkår med i en ny handelspolitik.

Formålet med drøftelsen var at spille ind til den høring, som Kommissionen lancerede i juni om EU’s fremtidige handels- og investeringspolitik.

Kommissionen vil blandt andet se på, hvordan handelspolitik kan bidrage til genopretningen efter COVID-19-krisen og understøtte den grønne og digitale omstilling.

Kommissionens høring kører indtil den 15. november. En ny EU-handelspolitik forventes offentliggjort i slutningen af januar 2021.

FH har udarbejdet et bud på en bæredygtig handelspolitik, som bidrager til at opfylde FN’s verdensmål, som du kan læse her.

EU’s første europæiske LGBTIQ strategi er på plads!

Europa skal være lige for alle dets borgere uanset seksualitet.

Dette budskab er kernen i Kommissionens nye LGBTIQ strategi, der vel og mærke også er Unionens første.

På trods af, at EU gør fremskridt mod et mere LGBTIQ-retfærdigt Europa, oplever 43 pct. af europæiske LGBTIQ-borgerer fortsat diskrimination. Derfor vil Kommissionen nu adressere den ulighed, og de udfordringer det europæiske LGBTIQ miljø står over for.

Strategien løber over de næste fem år og foreslår bl.a. at udvide listen med EU-forbrydelser til også at omfatte hate crime, homofobi og hate speech.

Derudover lover Kommissionen at præsentere et lovgivningsinitiativ ift. anerkendelse af forældremyndighed på tværs af landegrænser for LGBTIQ-personer.

Kommissionen opfordre medlemsstaterne til at lade sig inspirere af strategien og selv bygge videre på eksisterende lovgivning på området.

Nyt europæisk samarbejde om opkvalificering

Kommissionen har lanceret en færdighedspagt, som skal fungere som et netværksknudepunkt mellem arbejdsmarkedets parter, erhvervsskolerne og erhvervslivet.

Ved at tilslutte sig netværket får de forskellige aktører adgang til viden og samarbejde omkring udviklingen af de rigtige færdigheder på fremtidens arbejdsmarked. Dernæst vil Kommissionen tilbyde information og vejledning om EU-finansiering og programmer for opkvalificering og omskoling.

I starten vil netværket fokusere på opkvalificering inden for tre industriområder, nemlig: bilindustrien, mikro-elektronik og luft-/rumfart og forsvarsteknologi.

Læsetips

Eurofound har opdateret rapporten, Living, Working and Covid-19, der undersøger coronapandemiens indvirkning på europæernes arbejdsliv.

Ny Eurofound rapport undersøger, hvilke konsekvenser nye mega-trends, som digitalisering, globalisering, demografiske ændringer og klimaforandringerne har for fremtidens arbejdsmarked. Enkelte sektorer rammes hårdere end andre.

Eurofound rapport undersøger 3 måder, hvorpå man kan sikre lige løn til mænd og kvinder på tværs af 13 EU-lande.

Europa-Kommissionens årlige rapport om social beskyttelse er udkommet. Rapporten viser bl.a. at EU’s hjælpepakker i forbindelse med COVID-19 har reddet mange arbejdspladser.