Hvert år kommer 12 millioner unge afrikanere ud på arbejdsmarkedet. Men der bliver kun skabt 3 millioner job.
En af grundene er, at der simpelthen mangler kvalificeret, faglært arbejdskraft. Alt for få unge i de afrikanske lande tager nemlig en erhvervsfaglig uddannelse. Og de uddannelser, der er, er ofte ikke gode nok. Både kvalifikationer og praktikpladser mangler i stor stil, ligesom læseplanerne ikke svarer til virkeligheden.
Det er glædeligt, at regeringen tager initiativ til, at de stærke danske erhvervsuddannelser kan spille en rolle i udviklingsarbejdet. Jeg opfordrer til, at vi tænker ud af boksen, så vi udover håndværkere også inddrager de uddannelser, der rettet mod det offentlige,
Det går blandt andet ud over produktiviteten, fordi arbejdsgiverne ikke kan matche deres behov med arbejdstagerne. Til skade for bæredygtig vækst og beskæftigelse.
”Vi skal gå systematisk til værks. Hvis vi er enige om, at for mange afrikanerne lever i fattigdom, mangler el, mangler vand, så har vi brug for dygtige håndværkere, elektrikere, VVS’ere. Ikke mindst fordi vi står overfor en grøn omstilling,” siger udviklingsminister Rasmus Prehn.
Taskforce
Derfor vil regeringen investere i at skaffe flere faglærte til de afrikanske lande.
Det sker på anbefaling af et arbejde, som Ulandssekretariatet har deltaget i med dets konsortiepartnere 3F og Dansk Industri, samt andre arbejdsmarkedsorganisationer og virksomheder. Organisationerne har været en del af en taskforce, som er kommet med en række anbefalinger i en såkaldt hvidbog.
Hvidbogen blev lanceret af udviklingsministeren den 30. september.
Ulandssekretariatets formand, næstformand i FH, Bente Sorgenfrey, siger:
Download: Hvidbog for jobskabelse i Afrika
”Det er glædeligt, at regeringen tager initiativ til, at de stærke danske erhvervsuddannelser kan spille en rolle i udviklingsarbejdet. Jeg opfordrer til, at vi tænker ud af boksen, så vi udover håndværkere også inddrager de uddannelser, der rettet mod det offentlige,” siger hun
Undgå ræs mod bunden
Formand for Dansk El-Forbund, og Ulandssekretariatets næstformand, Jørgen Juul Rasmussen har været med i taskforcen, og siger:
”Det er et vilkår, at vi lever i en globaliseret verden. Og vi ender nemt i et ræs mod bunden, når arbejdstagere konkurrerer mod hinanden. Det er i Danmarks interesse, at der er markeder for vores produkter, og at der er faglærte. Blandt andet fordi vi har nogle store udfordringer med klima og flygtninge.
Partssamarbejde
Ulandssekretariatet har i mange år arbejdet med opkvalificering af arbejdstagerne. Det gælder især partssamarbejde, hvor fagbevægelsen spiller en aktiv rolle sammen med arbejdsgiverorganisationer og myndigheder i at professionalisere uddannelserne, så de matcher arbejdsmarkedet, blandt andet gennem kortere AMU-kurser i udviklingslandene.
Et eksempel er den tekniske skole Arusha Technical College (ATC), som blandt andet uddanner landbrugsmaskinmekanikere i Tanzania. Hvis de studerende skal kunne reparere avancerede høstmaskiner, skal de naturligvis have kvalifikationerne i orden.
Uddannelseslinje for tunge landbrugsredskaber
Derfor har Ulandssekretariatet i samarbejde med Dansk Metal, Erhvervsskolerne Aars og maskinhandlerforeningen bidraget til, at ATC har åbnet en uddannelseslinje for tunge landbrugsredskaber – inspireret af partssamarbejdet i den danske erhvervsuddannelsesmodel.
Ulandssekretariatets formand, næstformand i FH, Bente Sorgenfrey, fremhæver, at fagbevægelsen og arbejdsgiverne forstår dynamikkerne på arbejdspladserne.
”Ulandssekretariatets indsats viser, at erhvervsskoler, arbejdsgivere og fagforeninger ofte har fælles interesser, og kan sidde sammen om bordet og finde ud af hvilke faglige uddannelser, som der lige nu er behov for på arbejdsmarkedet i Tanzania,” siger hun
Lærlinge
En anden gren af samarbejdet med Dansk Metal, Erhvervsskolerne Aars og Maskinhandlerforeningen handlede om at sende danske lærlinge i praktik på maskinstationer i Tanzania. To hold med i alt 10 lærlinge har været seks uger i praktik.
Kenneth Kristensen, som var en af lærlingene, sagde til lanceringen af hvidbogen:
”Jeg siger til alle kammeraterne, at de skal af sted. Jeg skal selv af sted igen. Jeg har fået mega meget ud af det. Man lærer at løse problemer uden al det værktøj, vi har herhjemme.”
Med udviklingsminister Rasmus Prehns ord lægger Danmark nu hånden på kogepladen og prøver at vise vejen for resten af verden, at faglig uddannelse fører til flere ordentlige job. Tilbage står arbejdet med at løse de udfordringer, som er nævnt i hvidbogen. Rasmus Prehn siger:
”Danmark skal være det lille tandhjul, der drejer den rigtige vej og får alle de andre til at dreje.”