Samlet kom kommunerne ud af 2019 med et underforbrug på serviceområdet på 1,1 mia. kr. i forhold til deres budgetter.
Det viser netop offentliggjorte tal for kommunernes regnskaber for 2019.
Dermed har kommunerne i ni år i træk brugt mindre på service, end de har afsat i deres budget. Siden 2011 har kommunerne samlet set underforbrugt 24,3 mia. kr.
Underforbruget skyldes, at kommunerne straffes økonomisk, hvis kommunerne samlet set overskrider den økonomiske ramme i budgetterne.
Det gentagne underforbrug viser, at der er hårdt brug for, at politikerne reviderer budgetloven, når coronakrisen er ovre
Arne Grevsen
Budgetlov skal revideres når krisen er ovre
”Det gentagne underforbrug viser, at der er hårdt brug for, at politikerne reviderer budgetloven, når coronakrisen er ovre,” siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Arne Grevsen.
Loven skulle have været revideret her i foråret, men er blevet udsat til næste Folketingsår på grund af coronakrisen.
I år har kommunerne helt ekstraordinært fået lov at bruge mere, end budgetloven normalt tillader.
Undtagelsen gælder coronarelaterede udgifter til fx ekstra bemanding, ekstra rengøring og nye hygiejnefaciliteter, som fx håndsprit, opsætning af håndvaske osv.
FH: Brug for revision stadig vigtigt
”Revisionen af budgetloven er udskudt. Men det er vigtigt at holde fast i, at der kommer en revision til næste Folketingsår. Vi har ventet længe på en revision. Underforbruget er gået ud over velfærden til borgerne i mange år,” siger Arne Grevsen.
Han peger på, at kommunerne ikke sparer af lyst, men af frygt for økonomisk straf.
I 2019 blev servicerammen for kommunerne løftet med 1,2 mia. kr. Men tallene viser nu, at stort set hele dette løft til velfærd sidste år er forsvundet i underforbrug. Det er ikke holdbart, mener Arne Grevsen.
Det er meget uheldigt, at vi har et system, som tilskynder kommunerne til ikke at bruge hele deres økonomiske ramme
Arne Grevsen
Meget uheldigt system
Det er meget uheldigt, at vi har et system, som tilskynder kommunerne til ikke at bruge hele deres økonomiske ramme, ” siger FH-næstformanden.
Se Danmarkskort over, hvor meget den enkelte kommune samlet har underforbrugt siden 2011.
Arne Grevsen pointerer, at en kommende revision af loven skal indføre flerårige budgetter, så kommunerne kan overføre penge mellem budgetårene.
På den måde vil kommunerne få frihed til langsigtet økonomisk planlægning, fx vil et underforbrug i ét år kunne overføres til efterfølgende næste år i stedet for at gå tabt som i dag.
FAKTA
Regeringen giver i år grønt lys til, at coronarelaterede udgifter i stat, kommuner og regioner bliver undtaget fra loftet i budgetloven. De skal sikre, at det offentlige kan bruge penge på coronarelaterede tiltag, uden at det kommer til at fortrænge øvrige udgifter til borgernær velfærd.
Regeringen, KL og Danske regioner vil være i løbende dialog om den økonomiske situation ift coronasmitte – og om udmøntningen af de initiativer, som regeringen og Folketinget iværksætter. Parterne vil drøfte de samlede rammer om kommunernes og regionernes økonomi i 2020 og 2021 ifm de kommende økonomiforhandlinger.
Regeringen vil ekstraordinært i 2020 sætte kommunerne fri af det aftalte anlægsloft mellem regeringen og KL. Loftet udgør i 2020 19,1 mia. kr. Det betyder, at kommunerne får fri mulighed for at fremrykke investeringer, som alligevel skulle være udført i de kommende år. KL vurderer, at der kan fremrykkes investeringer for op til 2½ mia. kr.
Hensigten er at styrke beskæftigelsen i den private sektor – især i bygge- og anlægsbranchen. Regeringen indgår en tilsvarende aftale om anlægsloft for regionerne.