’Hvordan skaber vi de bedste rammer for det gode liv’? Det er et af de vigtigste spørgsmål i politik.

Men spørgsmålet træder desværre lidt for ofte i baggrunden, når vi diskuterer erhvervspolitik. Og hvorfor egentlig?

I Danmark er vi generelt enige om, at det skal være let at drive virksomhed og skabe arbejdspladser. Og at færre og simplere regler er godt, hvis det ikke sker på bekostning af mennesker og miljø.

Virksomheder kan rydde sten af vejen for resten af samfundet

Men erhvervspolitik skal ikke kun handle om at rydde sten af vejen for erhvervslivet. Det skal også handle om, hvordan virksomheder kan hjælpe med at rydde sten af vejen for resten samfundet. Vækst og det gode liv er ikke modsætninger. Tværtimod. 

Forfattere

  • Lizette Risgaard, Formand FH
  • Simon Kollerup, Erhvervsminister

Indlægget er bragt på b.dk 29.12.19

Fremsynet erhvervspolitik handler i den grad også om økonomisk ansvarlighed. At fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark er vigtigt. Derfor skal vi også have blikket på den lange bane, for det handler om at fremtidssikre virksomhederne.

Hvis de skal have kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, så er det nu, der skal udvises rettidig omhu. Derfor er det også vigtigt, at regeringen har stoppet de årlige to procents-nedskæringer på uddannelserne.

Grøn omstilling stiller store krav til erhvervslivet og lønmodtagerne

Vi står også over for en ambitiøs grøn omstilling, der vil stille store krav til danske virksomheder. Men i den grad også til lønmodtagerne, hvis arbejdsopgaver meget vel kan blive nogle andre i fremtiden.

Der vil blive brug for at følge med tiden og den teknologiske udvikling. Heldigvis er danske lønmodtagere omstillingsparate. Det skyldes ikke mindst vores flexicurity-system og den danske arbejdsmarkedsmodel, som mange lande kigger misundeligt på.

Det er en stærk konstruktion, som kun bliver vigtigere i takt med øgede teknologiske krav om omstillingsparathed.

Et stærkt erhvervsliv er fundamentet for arbejdspladser og velfærd

Vi skal også sørge for, at de mange små og mellemstore virksomheder er omstillingsparate, at de sørger for at investere i ny teknologi, så de kan følge med udviklingen og sikre vækst og arbejdspladser i hele landet.

Et stærkt erhvervsliv med dygtige, ordentlige virksomheder er nemlig fundamentet for danske arbejdspladser og for vores velfærd.

De er rygraden i dansk økonomi. De er vigtige både for statskassen, men absolut også for de folk, der hver dag står op og tager på arbejde i de danske virksomheder.

Man må ikke undervurdere vigtigheden af at være en del af arbejdsfællesskabet. At yde noget og bidrage med det, man kan. At have en hverdag at stå op til.

Danmark blandt de bedste lande at drive forretning i

Men vores stærke erhvervsliv har også meget at takke vores velfærdsmodel og dygtige offentlige ansatte for. De gør, at Danmark år efter år bliver vurderet blandt verdens allerbedste lande at drive forretning i. De sikrer nemlig, at danskerne har en god uddannelse.

At hvis vi bliver syge, så kommer vi hurtigt tilbage igen uden beregning. At mor og far trygt kan aflevere den lille i børnehaven og begge tage på arbejde. Det er ikke uden grund, at danske arbejdstagere er blandt de mest produktive.

Derfor er det også vigtigt, at næste årtis erhvervspolitik ikke kommer til at handle om den tidligere regerings snævre fokus på at lempe skatten for dem, der i forvejen har mest. Det er tid til et opgør med den gammelliberale ide om, at erhvervspolitik kan reduceres til skattepolitik.

Hvilke store sten blokerer på vejen til det gode liv?

I stedet bør politikerne stille sig selv det altafgørende spørgsmål: Hvilke store sten blokerer på vejen til det gode liv? For os, vores børn og for resten af verden? Og hvordan kan erhvervslivet og det offentlige i fællesskab gøre noget ved det?

Vores børn og unge går på gaden for klimaet. Klimaudfordringerne er en reel trussel mod ungdommen og kommende generationers gode liv. Vi skylder vores børn og børnebørn et bedre samfund, end det vi selv fik. Ligesom, at vi hver dag skal kæmpe for, at færre bliver nedslidt af at gå på arbejde. Så flere danskere kan få flere raske år.

Denne stræben efter det gode liv står ikke i modsætning til vækst. Men den fordrer derimod en bæredygtig vækst. Hvis vi går foran – som vi har gjort før – så bliver udfordringer til muligheder.

Tænk hvad det ikke kan blive til

Knap 70.000 danskere arbejder i dag i et grønt erhvervsliv, vi ikke havde for bare 30 år siden. Og den grønne eksport står for omkring 10 pct. af vores eksport. Tænk hvad det ikke kan blive til, når regeringen går sammen med erhvervslivet og lønmodtagerne om at nå målet på 70 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser.

Om end den grønne omstilling er mest akut, udgør den blot en af flere store samfundsudfordringer, som er sten på vejen mod det gode liv.

De samfundsudfordringer skal vi bryde ned i konkrete missioner, ligesom regeringen har gjort med 70 pct.-målsætningen og klimapartnerskaberne. Andre missioner kunne for eksempel være, hvordan vi på ansvarlig vis kan bruge sundhedsdata og ny teknologi til at bekæmpe sygdomme.

Eller hvordan vi kan bruge robotter og software til at overtage de tunge eller rutineprægede opgaver på arbejdspladserne.

Velfærd og vækst går hånd i hånd

For et bedre klima skal ikke udelukke en fokuseret indsats for et bedre arbejdsmiljø. Velfærd og vækst går hånd i hånd, hvis det er samfundet, som definerer målet og hvis erhvervslivet kan engageres i at finde løsningerne.

De løsninger skal vi sikre materialiserer sig, så de ikke kun bliver på tegnebrættet. Ofte kræver skelsættende innovationer en tålmodighed og risikovillighed, som private investorer af gode grunde ikke altid besidder.

Her er staten bedre rustet til at gå ind med tålmodig og risikovillig kapital til dem, som vil udvikle og implementere løsninger på store samfundsproblemer.

Det kan være alt fra investeringer i iværksættervirksomheder, der mangler kapital til at udvikle og demonstrere en ny velfærdsteknologi – til lån til virksomheder, der vil optimere energiforbruget eller genbruge flere restmaterialer.

Den tilgang bruges i stigende grad i konkurrerende lande for at sikre, at gode idéer bliver omsat til arbejdspladser.

Danmarks Grønne Fremtidsfond – en markant opprioritering

Derfor er det godt, at man med finansloven nu opprioriterer området markant med etableringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond. Det er startskuddet til en mere visionær erhvervspolitik, hvor vi investerer aktivt i at løse samfundets problemer. 

Det er sådan, vi binder vækst sammen med kampen for det gode liv. Ikke ved at vælge vinderne, men ved at vælge udfordringerne.

Hvis Danmark går forrest med at udvikle løsninger på globale udfordringer, sikrer vi også en global efterspørgsel på vores produkter – og dermed danske arbejdspladser.

Det er sådan, vi skaber et rigere Danmark. Ikke ved at lempe skatten for dem, der i forvejen har mest. Men ved at inspirere andre lande til, at livtag med samfundets store udfordringer kan kombineres med fremgang i velstand og levestandard for folk flest.

Det er sådan, vi gør 20’erne til årtiet for ansvarlig erhvervspolitik.

Indlægget er bragt 29.12.19 i Berlingske

Lizettes Blog