Når Kommissionsformand Ursula von der Leyen taler om mindsteløn, taler hun om, at alle EU-borgere skal sikres en løn, de kan leve af. Uanset om de opnår ret til den via en overenskomst eller på anden vis. Det kan lyde både meget enkelt og meget sympatisk. Når det alligevel skurrer i nordiske ører, handler det om langt mere end blot kroner og ører – nemlig om selve arbejdsmarkedets hjertekammer. Det er aftalerne, der sikrer, at blodet flyder i alle arbejdsmarkedets årer. Også de årer, der ikke direkte udgår fra hjertet.
– I Sverige er der en overenskomstdækning på cirka 90 procent. Der er sektorer, hvor overenskomstdækningen er ret lav. Vi ved, at Kommissionen siger, at der er lønmodtagere i Sverige, som ikke er dækkede af en overenskomst. Men vi mener, at de har en anstændig løn. Og vi kan se, at overenskomsterne har en positiv afsmitning på de virksomheder, som ikke selv har en, siger Irene Wennemo.
Fælles takt mod mindsteløn
Hun er generaldirektør i Medlingsinstitutet – den svenske pendant til Forligsinstitutionen. Inden da har hun været departementschef i det svenske beskæftigelsesministerium under Ylva Johannson – nu kommende svensk kommissær. Wennemo kan også tilføje svensk LO til sit CV, og har dermed også et godt indblik i den danske model.
Ved første øjekast kan den svenske og den danske model ligne hinanden til forveksling. Men der er alligevel forskelle på samme måde, som der er forskel på fingeraftryk. Derfor er den svenske og danske fagbevægelse heller ikke nødvendigvis enige om alt, når det kommer til EU-lovgivning. Når det handler om beskyttelsen af hver sin aftalemodel mod lovbestemt mindsteløn, går de dog i fælles takt.
– Vi har en af de bedste modeller i Europa. Vi synes, det er den bedste. Den er velfungerende. For at den kan blive ved med at være det, er det meget vigtigt, at arbejdsmarkedets parter har frihed til at nå frem til den aftale, de ønsker. De svenske arbejdsmarkedsparter vil gøre hvad som helst for at stoppe et EU-direktiv om mindsteløn. De ser det som en underminering af dem, og at mindsteløn vil være det første skridt til at underminere den svenske model, siger hun.
Beskyldt for at være usolidarisk
For udefrakommende kan det se ud som om, at fagbevægelsen kun er bange for at miste indflydelse, medlemmer og dermed magt. De nordiske fagbevægelser bliver i Bruxelles beskyldt for ikke at være solidariske med lavtlønnede europæiske arbejdstagere.
– Mindsteløn er en meget stor ændring for Sverige. De fleste lande tror ikke, at det har så stor betydning for lande som os. De kigger på lønnen og tænker, at det ikke betyder noget for os, fordi vores lønniveau er højere end de øvrige medlemslandes. De glemmer bare at se på modellen som en helhed. Forhandlingen om lønnen er kernen i den, så hvis der pilles ved den del, pilles der ved hele systemet, siger Irene Wennemo og uddyber:
Principper og fleksibilitet
– Det er er principielt for os, men det handler også om fleksibilitet. I overenskomsterne er der forskellige lønsatser afhængig af brancher, lønmodtagernes uddannelse, kompetencer og anciennitet. For nogle grupper af lønmodtagere vil fagbevægelsen være villig til at acceptere en relativ lav løn, fordi der er tale om lønmodtagere uden anciennitet og, fordi lønnen vil udvikle sig i takt med, at ansættelsen udvikler sig. Der forhandles lønstigninger på et for begge parter acceptabelt niveau. Fagbevægelsen frygter, at det vil blive rigtig svært at forhandle, hvis der er en lovbestemt mindsteløn.
Aftalemodellen sikrer freden
Når det er arbejdsmarkedets parter, der sætter reglerne, er de også med til at sikre, at de bliver overholdt.
– I dag er det fagbevægelsen, der finder frem til de virksomheder, der ikke har en overenskomst. Og i Sverige har den gode muligheder for at gennemtrumfe en overenskomst, som også indeholder mange andre goder og rettigheder end alene løn. Hvis der er en lovbestemt mindsteløn, kan en arbejdsgiver bare følge den, og det fjerner incitamentet til at få en overenskomst, siger Wennemo, og minder om, at den svenske model ligesom den danske blev indført, fordi det allerede for meget lang tid siden stod klart, at dem, der kender arbejdsmarkedet bedst, er arbejdsmarkedets parter.
– Det er takket være den svenske model, at det svenske arbejdsmarked er så fredeligt, så konflikter mere er undtagelsen end reglen. Det er også den slags, der sættes over styr, hvis den svenske model undermineres. Så mindsteløn handler langt fra kun om løn, slutter Irene Wennemo.