”Fagbevægelsen har i lang tid lagt pres på regeringen for, at velfærden som minimum skal følge med, når der kommer flere børn og ældre.
Så sent som i sidste uge skrev jeg et brev til samtlige af Folketingets partier om, at de burde gå sammen om at sikre velfærden. Nu ser det ud til, at Løkke har lyttet, og det er da et skridt i den rigtige retning.
FH’s velfærdspagt
Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår en velfærdspagt med fire initiativer der skal bevare og styrke velfærden.
Det er dog svært at se, hvordan det hænger sammen med den politik, regeringen har ført, og den politik, de to andre politiske partier i regeringen går til valg på.
FH: Hvad vil statsministeren prioritere, når det kommer til stykket?
Liberal Alliance og Konservative vil det stik modsatte, nemlig sænke skatten og forringe velfærden”, siger Lizette Risgaard.
FH efterlyser svar på, hvad statsministeren egentlig vil prioritere, når det kommer til stykket.
”For indtil nu har regeringen med Løkke i spidsen givet 22 mia. i skattelettelser, som primært er kommet de rigeste til gavn, og de penge kunne vi i dén grad godt have brugt på vores fælles velfærd”, understreger Lizette Risgaard.
FH har foreslået en velfærdspagt
Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslog i sidste uge en velfærdspagt med fire initiativer. Et af dem er, at velfærden som minimum skal følge med befolkningsudviklingen. Det er dog et absolut minimum, som udelukkende fastholder det velfærdsniveau, vi kender i dag – bare til flere mennesker.
”Vi har ganske enkelt ikke råd til at sænke skatten. Vi har brug for pengene til velfærden, for pengene kan ikke bruges to gange. Derfor må Lars Løkke vælge og melde det klart ud til vælgerne: Hvad vil han prioritere?” spørger Lizette Risgaard.
FH mener også, vi skal udvikle velfærden, og det kræver flere penge i fælleskassen. FH foreslår derfor at opruste landets skattekontrol med 1.000 ekstra ansatte.
Desuden bør kommunerne få bedre muligheder for at prioritere velfærden, og så bør det såkaldte råderum erstattes med et prioriteringsrum. Læs mere om velfærdspagten.
Stop for regeringens nedskæringer på uddannelse
Lars Løkke meddelte også i dag, at Venstre vil gå til valg på at afskaffe omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet. Til det siger Lizette Risgaard:
”Statsministeren vil nu også afskaffe det omprioriteringsbidrag, regeringen og Dansk Folkeparti selv har indført – i hvert fald på uddannelsesområdet. Siden regeringen kom til, har den systematisk skåret ned på uddannelse med 8,7 mia. kr. samlet set fra 2015-2019.
Også dét, har FH påpeget over for regeringen og deres støttepartier, er den helt forkerte vej for Danmark, og det er i dén grad på tide, at regeringens nedskæringer stopper”, siger Lizette Risgaard og tilføjer:
”Med Løkkes udmelding også på dette område i dag, ja så mangler vi de andre områder, der stadig er ramt af regeringens nedskæringer. Måske kommer det i morgen”.