Til tider har den politiske debat om den frie bevægelighed i det indre marked og velfærdsydelser til EU-borgere været meget ophedet. Også i befolkningen kan der spores en vis bekymring for, at nye EU-regler kan føre til forringelser af velfærden i Danmark. Forskningsundersøgelser har vist, at debatten især tog fart i 2013 og 2014, og den kulminerede ved valget til Europa-Parlamentet i 2014.
Der blev fra flere sider rejst krav om at indføre et dansk velfærdsforbehold, indeksere børnepenge og at indføre nye nationale værnsregler i forhold til den frie bevægelighed.2
Den britiske særaftale
Også i Storbritannien var debatten om velfærdsydelser meget ophedet. Da den daværende konservative premierminister David Cameron i 2013 lovede en folkeafstemning om britisk EU-medlemskab, lovede han samtidig en genforhandling af medlemskabet.
Tænketanken EUROPA
er en almennyttig og selvstændig non-profit organisation, der har til formål at levere saglige og uafhængige analyser for at kvalificere, nuancere og præge den europapolitiske debat i Danmark.
Faktarapporten er udarbejdet af Tænketanken EUROPA, der bærer det fulde ansvar i enhver henseende for såvel indholdet som rapportens tilblivelse. Rapporten er udelukkende bestilt og finansieret af Fagbevægelsens Hovedorganisation. Fagbevægelsens Hovedorganisation har ikke haft indflydelse på eller i øvrigt medvirket til nogen del af indholdet eller rapportens samlede resultat.
Download rapporten
Genforhandlingen mundede ud i en særaftale i 2016, hvor Storbritannien fik lov til at indføre en nødbremse over for vandrende arbejdstagere fra andre EU-lande og deres adgang til britiske velfærdsydelser. Den britiske særaftale introducerede muligheden for at indeksere børnepenge, der bliver sendt ud af landet, og var ikke kun forbeholdt Storbritannien, men alle EU-lande.
Partilederne fra Venstre (V), Det Konservative Folkeparti (K), Liberal Alliance (LA) og Dansk Folkeparti (DF) anbefalede i juni 2015 i udspillet “Dansk velfærd i Europa”, at Danmark skulle støtte Storbritannien mest muligt for at sikre begrænsninger i vandrende lønmodtageres adgang til sociale ydelser i medlemslandene.
Det indeholdt forslag om at indføre bl.a. optjeningsprincipper og indeksering af velfærdsydelser. Det er dog endnu ikke lykkedes at komme igennem med disse forslag.
Den britiske særaftale trådte aldrig i kraft, da den forudsatte, at Storbritannien valgte at blive i EU. Ved den britiske folkeafstemning i juni 2016 stemte et flertal på 52 pct. af vælgerne for, at Storbritannien skulle forlade EU.
Bekymringer over den frie bevægelighed og EU-borgeres adgang til britiske velfærdsydelser var med til at gøre udslaget i den sidste ende.
I dag ønsker de færreste danske partier at følge efter Storbritannien ud af EU, og de danske vælgeres opbakning til EU-medlemskabet er steget siden Brexit. 70 pct. af de danske vælgere er tilhængere af EU, mens 21 pct. af danskerne ønsker en folkeafstemning om EU-medlemskabet, viser en 2019-måling fra Kantar Gallup.
Debatten om konsekvenserne af den frie bevægelighed og EU-borgeres adgang til velfærdsydelser fylder dog stadig meget.
I Folketingets Europaudvalg er der i de seneste måneder stillet en byge af spørgsmål til regeringen om EU-borgeres adgang til velfærdsydelser i Danmark. Når medierne skriver historier om store procentvise stigninger i antallet af EU-borgere med danske velfærdsydelser fra dagpenge til SU, udløser det ofte skarpe politiske reaktioner.
Dansk velfærdsforbehold
Som det skete før Europa-Parlamentsvalget i 2014, er der i Folketinget igen i marts 2019 stillet forslag om at indføre et dansk velfærdsforbehold i EU. Andre taler om ”fair bevægelighed” med krav om nye værnsregler og skrappere håndhævelse.
I debatten om en reform af EU’s forordning 883/2004 om de sociale sikringsordninger har flere danske politikere sagt, at det kan være “en bombe” under den danske model og det danske dagpengesystem. Også før Europa-Parlamentsvalget i 2014 blev der advaret om bomber under den danske model og det danske SU-system.
Er den danske model truet, eller er det udfordringer, som vi kan håndtere?
Ingen ved, hvad fremtiden byder på, men man kan sige en del om, hvordan det er gået indtil nu. Gamle regelsæt i EU er blevet revideret, og en række nye love er kommet til. Det har også konsekvenser for os i Danmark. I denne faktarapport behandles nogle af de væsentligste ændringer i EU-lovgivningen.
Samtidig præsenteres data for de sidste ti års udvikling, hvor der har været en stærk stigning i antallet af EU/EØS-borgere, der er flyttet til Danmark for at arbejde og studere.
I rapporten præsenteres en række nøgletal, der illustrerer, i hvilken grad de cirka 242.000 EU/EØS-borgere påvirker velfærden i Danmark, og hvordan de mere end 132.000 fuldtidsbeskæftigede fra EU/EØS-landene bidrager til velstandsudviklingen her i landet.
Rapporten viser, at EU/EØS-borgere kun lægger beslag på en lille del af de danske velfærdsydelser. På trods af, at den danske aftalemodel til tider har været udfordret af EU-lovgivning, har arbejdsmarkedets parter formået at finde løsninger.
Den danske velfærdsmodel har været relativ robust, og indtil nu har vi i Danmark været i stand til at udnytte fordelene ved det indre marked og den frie bevægelighed.
Denne rapport undersøger ikke de over 140.000 danske statsborgere, der bor, arbejder og studerer i andre EU/EØS-lande, og som også har adgang til velfærdsydelser i deres nye opholdslande.
Migrationen i EU’s indre marked er stadig beskeden, men de danske emigranter i de øvrige EU/EØS-lande er også beskyttet af EU-reglerne, så de ikke bliver udsat for diskrimination i forhold til opholdslandets statsborgere.