Regeringen, DF, SF og Socialdemokratiet har indgået aftalen ”Øget udbud af erhvervsrettede uddannelser i hele Danmark og henvisningstaxameter”.
Aftalen udmønter tankerne om et såkaldt henvisningstaksameter, som gymnasierne kan bruge til at henvise frafaldstruede elever til erhvervsuddannelserne.
Det nye taksameter bør følges op af en forpligtelse for vejlederne i gymnasiet til at vejlede om erhvervsuddannelser på linje med andre videregående uddannelser”
NANNA HØJLUND, Næstformand i FH
Taksameter til henvisninger om uddannelse kan ikke stå alene
Taksameteret skal på særlige betingelser give gymnasier og VUC’er mulighed for at udbyde erhvervsuddannelser i områder, hvor der er en efterspørgsel, men hvor der samtidig mangler udbud fra de omkring liggende erhvervsskoler.
Det nye henvisningstaksameter kan måske betyde, at nogle gymnasier ikke unødigt fastholder elever, der ikke passer ind i gymnasiets meget boglige verden, men i stedet er motiverede for at skabe praktiske løsninger. Det vurderer næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund.
Men det kan ikke stå alene, mener hun.
”Det nye taksameter bør følges op af en forpligtelse for vejlederne i gymnasiet til at vejlede om erhvervsuddannelser på linje med andre videregående uddannelser”, siger Nanna Højlund.
Ikke groet i vores baghave
Tanken om at lade gymnasier og VUC’er udbyde erhvervsuddannelser har givet anledning til lange diskussioner.
Henvisningstaksameter
Det nye henvisningstaxameter skal fremme gymnasiernes fokus på at identificere og hjælpe elever, der har valgt forkert, videre. Det skal også sikre, at økonomien ikke er en barriere for at give de unge den vejledning, de har brug for.
Initiativet er første del i en planlagt taxameterreform. En arbejdsgruppe skal senest ved udgangen af 2019 levere et oplæg til en reform af taxameter- og tilskudssystemet. Der er afsat 60 mio. kr. årligt til at understøtte overgangen til et nyt taxameter- og tilskudssystem.
”Der er ingen tvivl om, at denne ide ikke er groet i vores baghave. Der er i dag masser af muligheder for at uddannelsesinstitutioner kan samarbejde om lokaler mv. for at sikre udbud i et område, hvor elever efterspørger uddannelsen”, siger Nanna Højlund.
Udbud af uddannelser skal dække hele landet
Hun pointerer, at FH lægger stor vægt på, at der er udbud af erhvervsuddannelser over hele landet, så det ikke er problemer med transport mv, der hindrer de unge i at tage en erhvervsuddannelse.
”Vi må konstatere, at ministeren taler om de områder, hvor der er den absolut højeste andel, der søger en erhvervsuddannelse. Samtidig har hun ikke være villig til at dokumentere, hvad for et behov der skal dækkes,” siger Nanna Højlund.
Skoler skal have erfaring og erhvervsfagligt miljø
Hun understreger, at FH også lægger vægt på, at de unge får uddannelser af en høj kvalitet.
”Derfor bekymrer det os, hvis der som en del af en symbolpolitik etableres udbud af erhvervsuddannelse på institutioner, der ikke har erfaring med dette, ikke har et erhvervsfagligt miljø, som kun har de allermest nødvendige faciliteter og ikke er ledelsesmæssigt funderet i det arbejdsmarked, de uddanner til,” siger Nanna Højlund.
”Vi kan se, at det er lykkedes at tage højde for mange af disse bekymringer, men en bedre vej havde været at afdække, hvor der er et problem og drøfte med skolerne og arbejdsmarkedets parter, hvordan dette kunne løses,” siger FH-næstformanden.