– Jeg havde mest lyst til at springe ud. Følelsen af uendeligt fald vækkede mig flere gange i løbet af den nat. Det var forfærdeligt og uværdigt. For helvede mand! Jeg havde jo ikke gjort noget kriminelt. Jeg havde jo ikke fusket med bilag eller købt tøj på partiets regning. Jeg havde skrevet et holdningspapir om, at EU skulle reformeres – skæres ned i bredden og gøres stærkere i dybden og demokratiseres. Mere var det ikke, siger Jens Rohde om den aften, hvor han blev væltet som spidskandidat for Venstre på et landsmøde i Herning. 

Hans europæiske engagement var for alvor begyndt, da han som 19-årig producerede radioudsendelser fra EU. Dengang havde han ikke regnet med, at han langt ude i fremtiden skulle stå på en altan i Herning Kongrescenter med dystre tanker og foran en ensom valgkamp. Det lå heller ikke i kortene, da Jens Rohde i 2007 faktisk havde trukket sig helt fra politik. Men Lars Løkke Rasmussen trak ham tilbage og ind i den blå manege med de gule stjerner forud for Europa-Parlamentsvalget i 2009. Op til valget i 2014 var Jens Rohde som den eneste kandidat blevet indstillet af baglandet til spidskandidat. Derfor havde han heller ikke ventet, at det ville blive skæbnesvangert at skrive om sine EU-visioner. Men det blev det.

– Det var intet andet end en genoplivning af Venstres tidligere positioner. Men det gik åbenbart for langt. Pludselig var man ikke længere tilhænger af, at vi skulle af med forsvarsforbeholdet, og pludselig støttede man ikke længere op om, at vi skulle have færre kommissærer, selv om Venstre havde bakket op om et traktatændringsforslag om netop det.  Det med, at man siger, at man vil have mindre EU – det er der kun en vej til at få. Det er færre kommissærer i stedet for 28 ministre, der skal legitimere deres eksistens ved at komme med alle mulige forslag i alle mulige retninger. Forslaget var et rotationsprincip. Det havde Venstre tidligere støttet. Og så røg jeg på det, siger Jens Rohde.

Det indre marked er junglelov uden ordnede forhold
Når det fylder så meget, skyldes det, at det er Jens Rohdes største nederlag i EU-politik. Den ensomme valgkamp endte trods alle odds alligevel med et mandat. Så nu sidder han på sit kontor i Bruxelles – på trods af sit partiskifte til Radikale Venstre, foran en Venstre-plakat med en topløs kvinde med EU-flaget bodypaintet henover torsoen.

– Måske burde den blive taget ned i krænkelseskulturens navn, men det er godt, at blive mindet om, at der var engang, hvor Venstre og VU ubetinget var proeuropæisk, ler han.

Mens Jens Rohde hjemme er kendt for sine kække kommentarer og til tider kaldes ballademager, gik han i Bruxelles i en periode under navnet Mr. Roaming. Det var nemlig ham, der tog initiativ til og arbejdede for fjernelsen af teleselskabernes roaming-afgifter, så det i dag koster det samme at bruge sin telefon i hele EU, som det koster at bruge den hjemme.

På Jens Rohdes kontor drikker man af kopper med et billede af Søren Pind og et citat om, hvor træt han er af Jens Rohde. Det er ifølge Rohde, noget hans medarbejdere har fundet på.

Alligevel er det ikke den sag, han selv vil vælge som sin største sejr. Det er nogle helt andre sager – som i skrivende stund stadig ikke er afsluttede.

– Jeg ville ønske, at jeg kunne sige vejpakken, kampen mod postkasseselskaber og, at vi fik gennemført en minimumskat for selskaber. Sådan noget, som vi er meget enige om i Parlamentet, men som vi ikke rigtig kan rykke på i Rådet. Det er langt vigtigere end at afskaffe roamingafgifter. Det handler om, at vi skal sikre arbejdstagernes beskyttelse, hver gang en virksomhed fusionerer eller flytter sig fra et sted til et andet. Vi forhandler det nu, og det vil klart være det bedste og det mest vigtige. Og dermed også den største sejr at få hjem, siger han og uddyber vejpakken.


– Det er noget lort, at vi ikke har opbygget et socialt beskyttelsessystem i EU, når vi har fri bevægelighed.

– Transportområdet er simpelthen så vigtigt. Liberale mennesker skal forstå, at hvis der ikke er ordnede forhold i den frie bevægelighed, så vender folk sig mod den, og uden den frie bevægelighed, er der ikke noget indre marked. Alle har så travlt med at bekende sig til det indre marked, men det er jo bare junglelov, hvis ikke vi får styr på det. Så ødelægger vi opbakningen til gamle liberale dyder. Og transportsektoren er fortroppen til, hvad der kan lade sig gøre, siger han.

EU er noget låååårt
Kampen mod postkasseselskaber har han arbejdet med i flere år.

– Det er den vigtigste sag, jeg har siddet med. Den handler om at forhindre virksomheder i at oprette postkasseselskaber rundt om i Europa for at slippe for at betale skat, ordentlig løn og gå uden om arbejdsmiljølovgivning. Hver uge ser vi et program om, at der er nogen, der har snydt via postkasseselskaber på den spanske solkyst. Det er tømrerfirmaer og konkursryttere og alt muligt. Det er et kæmpe problem, at mennesker med penge og midler kan unddrage sig skat, men når jeg skriver noget om det på de sociale medier, så er der ikke en kæft, der interesserer sig for det. Der er højst nogle kommentarer om ”Der kan I bare se, EU er noget låååårt”, vrænger han ophidset og tilføjer:

– Det er noget lort, at vi ikke har opbygget et socialt beskyttelsessystem i EU, når vi har fri bevægelighed. Der er så mange, der har travlt med at sige, at vi skal have mindre EU – men nej, det skal vi ikke. Vi skal have voldsomt meget mere EU, når det handler om skat. De gule veste og den almindelige borger i Europa betaler for sociale ydelser og velfærden, mens de rige laver forumshopping og kører rundt, så vi i virkeligheden har regressiv skat, mens vi bilder hinanden ind, at vi har en progressiv skat. Men folk kan jo godt se det. De bliver hver dag konfronteret med snyd og bedrag og hvidvask. De ser, at man bare kan sende tingene til et selskab i Luxembourg og videre derfra til Cayman Islands. Og staten derhjemme sælger gudhjælpe mig Dong til et postkasseselskab. Hold kæft, mand, hvis vi bliver ved på den her måde, bliver kløften simpelthen så stor, at de gule veste og, hvad vi hidtil har set af den slags, bliver småting. Folk vil ikke finde sig i det, siger han.

Det eneste, der er ordentlig organiseret i Europa er kapitalisme, kriminalitet og terror. 

Jens Rohde lyder næsten vred, og det er han også.

– Jeg er vred, når jeg ved, at vi lader stå til. Det er et kæmpesvigt, når vi ikke giver folk tryghed. Det eneste, der er ordentlig organiseret i Europa er kapitalisme, kriminalitet og terror. Alt det andet er ikke. Og forudsætningen for at folk skal bakke op om et fælleskab er, at fælleskabet giver dem et minimum af tryghed, siger han og har også et bud på løsningen.

– Vi skal have større lighed landene imellem, lighed mellem mennesker og større gennemsigtighed via en fælles transaktionsskat. Og så skal vi have et så robust valutasamarbejde, at finansmarkederne ikke længere tør spekulere imod os. Valutasamarbejdet tvinger os til at føre den samme politik alle steder, og så taber vi en generation på gulvet. Nemlig den, der står med en høj arbejdsløshed. Det er grækere og spaniere og så videre. Der er nok at tage fat på. Og det er ikke rocket science. Men der er ikke nogen, der tør, for reaktionen er ”Vi vil ikke betale for de dovne grækere”, vrænger han igen og derefter råber han næsten.

– Men det gør vi jo alligevel. Hvis Grækenland var gået konkurs dengang, så var euroen forsvundet fra jordens overflade. Det havde kostet ti procentpoint på det tyske BNP, ifølge det tyske finansministerium. Det havde lammet produktionsarbejdere, handelssamarbejder og alt. Og det ville også have kostet danske arbejdspladser. Så vi betaler regningen alligevel. Så kan vi lige så godt gøre det ind af fordøren i stedet for bagdøren, for det sidste er betydeligt dyrere, siger han.

– Mange tror, at EU-politik bliver opfundet her i Bruxelles, men langt de fleste tiltag initieres i Rådet. De seneste 10 år er magten sivet fra Bruxelles til medlemsstaterne eller ind i finanssektoren. Når vi har så voldsomt store tech-virksomheder, der ikke betaler skat og ejer dine data, så har vi spillet fallit, hvis vi ikke gør noget ved det. Det er en grotesk stor magt, vi i vores afmagt har overgivet til kapitalen, siger Jens Rohde.

Prædikener om solidaritet
Og så vil han også gerne have hævet skatten.

– Om det er socialdemokrater eller andre, jeg diskuterer minimumsskat med, så er de så bange for at sige minimumskat, fordi man endelig ikke må tale om fælles skat i EU. Men hvis vi kan være med til at hæve skatten i andre lande, så er det godt for Danmark. Når jeg taler med rumænere, der siger, at de gerne vil have barsel og alt muligt, så siger jeg, at de kan starte med at hæve skatten i Rumænien, så de kan finansiere de ting, de gerne vil. Det ville være fedt. Men de gør det ikke, for de vil hellere konkurrere på lav skat mod os. Jeg kan ikke forstå, at man som dansker kan være imod, at vi har en fælles minimumsskat i EU. Det giver simpelt hen ikke nogen mening. Det er i hvert fald ikke i vores egen interesse, men det er fordi, man er bange for, at EU får mere magt, siger han, og det har han sagt mange gange til erhvervslivet og andre der gider at lytte.


”Hold kæft mand, er du blevet socialist?”  Det er jeg ikke, men liberale mennesker skal forstå, at hvis uligheden stiger uforholdsvis meget, så kan vi ikke bevare de liberale goder, der er i et tillidsbaseret samfund med balance mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

– Jeg har holdt de her prædikener om solidaritet for besøgsgrupper – også dengang jeg var venstremand. Så troede folk, at de var gået forkert, og sagde ”Hold kæft mand, er du blevet socialist?”  Det er jeg ikke, men liberale mennesker skal forstå, at hvis uligheden stiger uforholdsvis meget, så kan vi ikke bevare de liberale goder, der er i et tillidsbaseret samfund med balance mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det er det, der giver det mest stabile arbejdsmarked i hele verden. Og det er det, vi har gjort med den danske model. Det er et vanvittigt godt konkurrenceparameter for investeringslystne. Og det er den, vi bare skal markedsføre, siger han. 

Men derudover skal EU ifølge Jens Rohde stadig reformeres, så der bliver rettet op på det, han kalder systemfejl. Det er et af de ord, han bruger allermest. Selv om han nu vender hjem til Danmark og stiller op til det danske folketing, så har han stadig et håb om at kunne gøre det. Og ligesom han, inden han blev væltet som spidskandidat, talte om at ændre systemet med valget af kommissærer, så det stadig noget han taler om – nu bare med et andet fokus i forbindelse med det kommende valg af en kommissionsformand.

– Folk begriber slet ikke, hvor ufattelig magtfuld den post er. Det bliver besluttet, hvem der skal have den, i sådan nogle små lukkede cirkler og i lokumsaftaler mellem regeringschefer. Det er hamrende udemokratisk. Hvis det havde været op til borgerne at vælge, havde vi ikke siddet med Juncker i dag. Og så kunne vi stemme på Vestager. Det er på tide, at vi får en kvinde i spidsen for EU. Det er grotesk, at det altid skal være gamle mænd, der skal sidde der, siger han.

Jens’ tre gode råd til nye MEP’er:

  • Lad være med at køre en national dagsorden. Det vil blot marginalisere dig
  • Prøv at forstå din modparts baggrund
  • Gør det til et politisk mål i sig selv at overkomme forskelle. Politik handler ikke om at have ret, men om at FÅ ret