Det er på høje tid, at regeringen løsner op for den umoderne og kortsigtede budgetlov, som kommunerne er underlagt. Det mener Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

Kommunernes endelige budgettal for i år er netop blevet offentliggjort. Tallene viser, at kommunernes samlede budgetter igen i år overholder økonomiaftalen mellem regeringen og KL.

Men kommunerne er ikke kommet hertil uden sværdslag. På grund af budgetloven må kommunerne ikke overføre et mindre forbrug det ene år til et højere de efterfølgende år. Dette étårige fokus betyder, at kommuner må opgive langsigtede investeringer i velfærden, påpeger næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Arne Grevsen.

Budgetterne er overholdt

Kommunerne vil i år bruge 0,3 mia. kr. mindre på service end aftalt med regeringen. Til gengæld vil de bruge 0,3 mia. kr. mere på anlæg end aftalt. Kommunernes samlede budgetter for i år ligger dermed samlet set indenfor det aftalte niveau.

Dermed undgår kommunerne at blive straffet med økonomisk sanktion fra staten, og de får udbetalt hele det betingede bloktilskud, som netop er afhængigt af, at kommunernes budgetter holder den aftalte ramme

Mere fleksibel, tak!
Han opfordrer til, at budgetloven blødes op, så den bliver mere fleksibel og effektiv. Blandt andet med mulighed for, at kommunerne kan lægge flerårige budgetter.

”Det giver jo ingen mening, at vi har et system, der hæmmer kommunerne i at træffekloge og langsigtede investeringer i velfærden til gavn for borgerne. Kommunerne kan blive tvunget til at droppe vigtige tiltag, fordi de er for dyre i det enkelte budgetår – selv om investeringen ville tjene sig ind på længere sigt. Det kan fx være en større beskæftigelsesindsats eller en investering på sundhedsområdet”, siger Arne Grevsen.

Det vil være oplagt at åbne op for flerårige budgetter i forbindelse med den revision af budgetloven, som netop skal ske i år, pointerer FH-næstformanden.

Underforbrug på 23 mia.
En anden uheldig følge af budgetloven har været, at kommunerne hvert år bruger mindre på velfærd end planlagt af frygt for at blive ramt af hårde sanktioner. Siden 2011 har kommunerne samlet set brugt 23 mia. kr. mindre på velfærd end fastlagt i budgetterne. Det er penge til velfærd, som  danskerne er gået glip af, påpeger Arne Grevsen.

”Det siger sig selv, at et budgetsystem, som i løbet af syv år har genereret et samlet underforbrug i kommunerne på 23 mia. kr., ikke fungerer. Løsningen er at indføre flerårige budgetter, så kommunerne kan overføre forbrug mellem årene. Det vil sikre, at kommunerne kan bruge alle de velfærdsmidler, de har til rådighed, når der er behov for det”, siger Arne Grevsen.

Budgetloven

Budgetloven, som er indført som følge af EU’s finanspolitiske regler, skal revideres her i 2019.Vismændene anbefaler, at man i den anledning giver kommuner og regioner mulighed for at overføre overskud fra ét år til det næste år – i stedet for som i dag kun at have etårige budgetter, som hindrer en langsigtet planlægning.