Når England har valgt at udtræde af den Europæiske Union, så er det naturligvis i de resterende medlemsstaters klare interesse, at England får så tilpas dårlig en aftale, at det ikke giver de tilbageblevne EU-stater blod på tanden i forhold til at forsøge at få en lignende udtrædelsesaftale.

På den måde kan man sige, at EU-landene har indtaget en forholdsvis defensiv strategi. Det er ikke EU, der har det største problem. Det har England. Det var ikke de øvrige EU lande, der besluttede, at England ville træde ud. Det besluttede de selv.

EU har en række handels- og associeringsaftaler med andre lande og landegrupper. Den mest vidtgående model er den Norske. Norge har stort set lige så meget ret til at handle med EU-landene – som EU-landene har med hinanden. Men det betyder også, at Norge skal acceptere og implementere de beslutninger, der træffes under det indre markeds regler og betaler derfor.

EU har mange aftaler

Det er ’noget for noget princippet’. Ingen rettigheder uden pligter og ingen pligter uden rettigheder. Norge er således på lange strækninger et fuldgyldigt medlem af EU i dets daglige operative funktion. Men Norge sidder ikke med når beslutningerne træffes.

Schweiz har knap så vidtgående en aftale. Der er også aftaler med Ukraine og Tyrkiet og i ’bunden af skalaen’, om man så må sige, finder man handelsaftalerne med eksempelvis Canada og Sydkorea.

Det at lave aftaler med lande, der står uden for EU, er altså et håndværk, som EU har praktiseret i mange år og EU mestrer mange forskellige slags aftaler. Indgåelse af handelsaftaler er EU’s suveræne kompetence på medlemsstaternes vegne!

Ingen af aftalemodellerne synes dog at appellere til den engelske regering. Nu er det naturligvis svært at vide, hvad den engelske regering står for. Afstemningens resultat tog dem jo fuldstændig ’på sengen’. Der var ingen plan B og først med det såkaldte Chequers-udspil, er der noget, der minder om en formulering af, hvad det er England forestiller sig med sin udtræden af EU.

Må ikke inspirere mytterister

Når den engelske regerings standpunkt er, at man ikke vil underlægges beslutninger, afgørelser og kendelser fra EU, og heller ikke betale til foretagendet, så kan man i bedste fald, kun opnå en meget smal handelsaftale med EU!

Chequers-udspillet er da også fuldstændigt uacceptabelt for EU. Som det blandt andet er blevet udtrykt i Tyskland, vil Chequers-udspillet give England en kæmpe fordel. England vil få det bedste fra to verdener og, EU-27 vil blive stillet dårligere. Det kommer ikke til at ske. Derfor er sandsynligheden for, at det ender helt uden en aftale, jo i den grad også rykket nærmere.

Briterne forestiller sig altså, at der bliver en hel ny type aftale mellem England og EU. Denne aftale må altså ikke skabe præcedens for andre ”mytterister”. Samtidig må den jo heller ikke give England noget, så partnerne i de eksisterende handelsaftaler bagefter, og med rette, kan komme og påpege at ’det vil vi også have, når England kan få det’!

Mays hoved på et fad

Sagen er forholdsvis kompliceret for England, fordi England ikke ved hvilke ben de skal stå på. Samtidig er der grænsekontrol spørgsmålet mellem Irland og Nordirland.

Det spørgsmål kan faktisk i sig selv få den engelske regering til at komme i mindretal i Underhuset, fordi det nordirske støtteparti (DUP) til den konservative engelske regering ikke går ind for den løsning, som EU plæderer. Situationen i England er ekstremt turbulent og, der er rigtig mange, der ønsker Premier Minister May’s hoved på et fad. Spørgsmålet er bare, hvornår man vil eksekvere dette?

Det er meget vanskeligt at se nogen politikere, som bare er nogenlunde ved sin sansers fulde fem, der ønsker at skulle føre England igennem forhandlingerne med EU i stedet for May. Derfor passer det sikkert, både den interne og den eksterne opposition til May, ganske udmærket, at hun får lov til at forhandle en eventuel aftale færdig til godkendelse i Underhuset. Hvor hun så kan blive nedstemt.

Hvorom alting er, så er der nogle principper på spil, som fra et EU synspunkt skal fastholdes. Af to onder er det betydeligt bedre, at England går ud af EU uden en aftale, end at de får en aftale, der spreder sig som ringe i vandet.