Finansministeren har den 30.8.2018 fremsat regeringens forslag til finanslov for 2019. Finanslovsforslaget betragtes af mange som en del af regeringens oplæg til den kommende valgkamp til det kommende folketingsvalg, der skal afholdes senest i juni 2019.
De økonomiske rammer
Regeringen vil med sit finanslovsforslag løfte velfærden med samlet 4,2 mia. kr. Heraf stammer hhv. 1,7 mia. kr. og 1,0 mia.kr. fra økonomiaftalerne med hhv. KL og Danske Regioner fra forsommeren. Derudover vil regeringen afsatte 0,2 mia. kr. til bedre sundhed, 0,1 mia. kr. til plan for psykiatri, 0,2 mia. kr. til ældrepleje, 0,3 mia. kr. til bedre start for udsatte børn og 0,8 mia. kr. til socialt udsatte grupper. Det sidste er den såkaldte satspulje, der afsættes hvert år. Pengene til puljen tages fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne der derfor stiger 0,3 pct. mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet. 
Udenfor det regnestykker er der på en række områder afsat mindre beløb til konkrete projekter.
Med finanslovsforslaget videreføres det tværgående omprioriteringsbidrag på to pct. på undervisnings- uddannelses- og kulturområdet. Regeringen peger ganske vist på at de i 2022 vil tilbageføre midlerne til de tre områder, men i den mellemliggende tid vil de årlige nedskæringer på disse områder gå til andre initiativer på finansloven efter politisk prioritering.
FTF-vurdering
Det ser umiddelbart ud som om, der tilfører mange ressourcer til velfærdsområdet med regeringens finanslovsudspil. Men samlet vil det kun betyde en vækst i det offentlige forbrug på 0,4 pct. og alene den demografiske udvikling kæver en vækst på 0,6 pct. Så på trods af de angiveligt gode hensigter vil det samlet set opleves som en besparelse. Når der derudover tages i betragtning at der for at den offentlige sektor kan følge den almindelig velstandsudvikling er behov for en samlet vækst på 1,1 pct. ser udspillet noget mere pauvert ud. FTF’s besked til regeringen er derfor klar. FTF opfordrer regeringen til at droppe besparelserne på velfærd og uddannelse of sikre den nødvendige vækst til velfærd i årene fremover. 
Dertil kommer, at der med finanslovsforslaget stadig er tale om omprioriteringsbidrag på to pct., som medfører at der skal ske besparelser på uddannelse, undervisning og kulturområdet. Det er en ringe trøst, at disse områder kan se frem til at få del i de sparede midler i 2022, når nedskæringerne allerede nu føles og for øvrigt har stået på i flere år. PÅ kulturområdet gives der forskellige midler til konkrete tiltag, men langtfra nok til at kompensere for de besparelse kulturområdet har leveret gennem en årrække og som har presset vore kulturinstitutioner hårdt.
Fortsat grønthøsterbesparelse på uddannelse
Finanslovsforslaget for 2019 indebærer fortsættelse af omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet, både på Undervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets institutioner. Det vil sige, at 2 pct. s besparelsen som blev indledt i 2016, fortsætter i perioden 2019-2022. Der afsættes dog i 2022 en reserve på 842 mio. kr. svarende til det samlede provenu i 2022 fra omprioriteringsbidraget på hhv. undervisnings-, uddannelses- og kulturområdet, som det er beregnet i 2019. 
Reserven vil i 2022 blive anvendt inden for uddannelses- og kulturområdet, og altså ikke til nye initiativer på andre områder. Fordelingen er 288 mio. kr. på uddannelsesområdet, 479 mio. kr. på undervisningsområdet og 75 mio. kr. på kulturområdet.
Der er med FFL 2019 foreslået en ramme på 600 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til bedre uddannelser og et robust arbejdsmarked. Beløbet er opført på en reserve til opfølgning på bl.a. Disruptionsrådets arbejde samt styrkede erhvervsuddannelser.
Undervisningsområdet
Generelt videreføres statens indkøbsprogram med en 12. fase på hele UVM’s område, det betyder fx 1,1 lavere fællestaxameter på almene gymnasier og 1,2 lavere fællestaxameter på erhvervsuddannelserne. 
Som følge af det tilbageværende finansieringsbehov på FGU gennemføres med finanslovsforslaget en reduktion af takster for fjernundervisning: på AMU fra 100 til 75 pct., på de øvrige områder dvs. AVU, gymnasiale uddannelser og GSK reduceres fjernundervisningstaksterne fra 80 til 75 pct.
Det er ligeledes aftalt at reducere markedsføringsudgifterne på erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, hvilket udmøntes som en reduktion af fællesudgiftstaksterne til erhvervsuddannelserne på 0,7 pct., 1,0 pct. på de erhvervsgymnasiale uddannelser og 1,5 pct. på de almengymnasiale.
Erhvervsuddannelserne
Erhvervsuddannelserne påvirkes som det øvrige uddannelsesområde af, at omprioriteringsbidraget videreføres i 2019 og varsles fortsat frem til 2022. Taksterne til fjernundervisning på erhvervsuddannelserne beskæres, som på de øvrige nævnte områder fra 80 til 75 procent af de almindelige undervisningstaxametre. Som nævnt omfattes erhvervsuddannelserne også af en reduktion af fællesudgiftstaksterne på 1,0 procent, hvilket skal indfri et ønske om lavere markedsføringsudgifter. Derudover omfattes erhvervsuddannelserne som de øvrige uddannelsesområder af 12. fase af statens indkøbsprogram, der medfører 1,2 procent lavere fællestaxameter på erhvervsuddannelserne.
Endelig varsler regeringen et udspil om erhvervsuddannelserne til efteråret, som skal bidrage til, at flere unge søger og gennemfører erhvervsuddannelserne. Dette udspil skal finansieres indenfor en ramme på 600 mio. kr. årligt i årene 2019-2022 til bedre uddannelser og er robust arbejdsmarked. Det endelige økonomiske omfang af initiativer på erhvervsuddannelsesområdet er altså endnu ikke fastlagt. 
Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Finansloven for 2019 bliver første finanslov hvor bevillingsreformen er indarbejdet. Tilskuddene omfatter grundtilskud, som er faste frem til 2023, tilskud til decentrale udbud uden for de 4 store universitetsbyer, kompensationstilskud, som midlertidigt kompenserer institutioner, som oplever en nedgang i tilskuddene på grund af overgangen til det nye bevillingssystem på mellem 1 og 2 pct. og faste kompensationstilskud for nedgang ud over 2 pct. Endvidere får institutionerne aktivitetstilskud ud fra de nye takstgrupper samt resultattilskud baseret på hhv. studietid og dimittendernes beskæftigelse og kvalitetstilskud. Endelig ydes internationaliserings-tilskud pr. udvekslingsstuderende. 
Ud over omprioriteringsbidraget bespares taksterne som følge af 12. fase i Statens Indkøbsprogram med i alt 7,4 mio. kr. i 2019, mens taksterne samtidig hæves med 7,6 mio. kr. som følge af reduceret godtgørelse af energiafgifter.
Tilskuddet til FoU på erhvervsakademier og professionshøjskoler videreføres i samme størrelse som hidtil i 2019, 2020 og 2021. 
De videregående kunstneriske uddannelser
Der afsættes 8 mio. i 2019 og 2020 samt 12 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til at styrke de kunstneriske uddannelser.
Fribeløb for SU-modtagere
Med finanslovsforslaget hæves fribeløbet for SU-modtagere med 1.000 kr. månedligt. Fribeløbet, er det beløb, som SU-modtagere maksimalt må tjene ved siden af SU’en uden at skulle betale SU tilbage. 
Elever på ungdomsuddannelser må tjene 7.749 kr./md. og studerende på videregående uddannelser 12.222 kr./md.
Der afsættes 95 mio. kr. til initiativet fuldt indfaset. 
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)
Institutioner med gymnasiale suppleringskurser forpligtes ifølge finanslovsforslaget til at omlægge ca. 37 pct. af GSK-aktiviteten til fjernundervisning. Det betyder, at i de fleste fag skal 75 pct. af undervisningen være fjernundervisning, fordi fysik, kemi og idræt kun skal bestå af ca. 15 pct. fjernundervisning og matematik kun skal have 38 pct. fjernundervisning.
Efterskoler
Finanslovsforslaget lægger op til en række ændringer for efterskolerne. Der indføres et såkaldt ”geografisk skoletilskud” på 182.000 kr. Tilskuddet finansieres ved at reducere taksterne med 3 pct. 
Tillægstaksten for indvandrere og efterkommere afskaffes ifølge finanslovforslaget og bidrager dermed til den samlede finansiering af finanslovsforslaget.
Dertil ændres den individuelle supplerende elevstøtte blandt efterskolerne med udgangspunkt i skolernes antal årselever i de 10 nederste indkomstintervaller på elevstøtteskalaen, dvs. elever med indkomstgrundlag under 450.000 kr. På tværs af alle efterskoler forventes cirka 33 pct. af eleverne at udløse taksten, som derfor er forhøjet tilsvarende. 
Regeringen forventer at fremsætte forslag om de nødvendige lovændringer i Folketinget i november.
Forskningsområdet
Der foreslås et samlet offentligt forskningsbudget på omkring 22,9 mio. kr. svarende til 1 pct. af BNP. Det svarer til en stigning på 160 mio. kr. i forhold til 2018.
På finanslovsforslaget er udmøntet 436 mio. kr. til primært tværgående initiativer inden for forskning, udvikling og innovation (til bl.a. pionercentre, nye basisforskningsmidler til CBS og ITU mv.). Tilbage på forskningsreserven står 958 mio. kr. fra aftalen om førtidspension og fleksjob.
FTF-vurdering
Det er meget beklageligt at omprioriteringsbidraget fortsætter i perioden til og med 2022. Samlet set betyder det, at institutioner på uddannelses- og undervisningsområdet mister omkring 14 pct. af deres tilskud, da de 2 pct. besparelser akkumuleres over årene. At der oprettes en reserve i 2022, som sikrer at omprioriteringsbidraget for 2022 tilbageføres til uddannelse og undervisning og kultur er en ringe trøst og helt utilstrækkeligt i forhold til de sparekrav, som institutionerne er blevet mødt med. 
Det er dog positivt, at regeringen vil komme med et udspil om erhvervsuddannelserne, men det er fortsat fuldstændig uklart, hvad udspillet vil gå ud på og hvor mange ressourcer, der vil blive afsat til en absolut nødvendig styrkelse af området.
FTF er betænkelig ved dannelse af flere centralt styrede puljer. Uddannelsesinstitutioner har brug for en forudsigelig økonomisk ramme, ikke for tilskud, de måske eller måske ikke kan opnå i enkelte budgetår. Med bevillingsreformen for de videregående uddannelser er det større, faste grundtilskud indført for at sikre denne forudsigelighed. Den ny pulje skaber det stik modsatte.
Undervisning og uddannelse bør være højt prioriterede områder. Der er generel enighed om, at Danmark har brug for at børn, unge og voksne lærer og bliver så dygtige som muligt. Det rimer rigtig dårligt med konstante nedskæringer på området. Derfor skal omprioriteringsbidraget afskaffes helt og med virkning fra 2019.
I forhold til forhøjelse af SU-fribeløbet er det ikke ønskeligt, at de studerende får mulighed for mere erhvervsarbejde, end det er muligt i dag. Det er en udfordring for mange uddannelser at opnå en til strækkelig høj studieintensitet. Hvis konkurrencen fra erhvervsarbejde øges yderligere, vil det med stor sandsynlighed skade studieintensiteten og dermed kvaliteten af uddannelserne.  
En studerende, der tjener 130 kr. i timen på et studiejob må arbejde op til ca. 21 timer ugentligt for at nå beløbsgrænsen. Lægges dette oveni en målsætning om mindst 40 timers studieaktivitet ugentligt giver den en ugentlig arbejdstid på 61 timer. Det er næppe holdbart at øge de studerendes erhvervsarbejde udover dette niveau, hverken i forhold til kvaliteten af uddannelsen eller de studerendes almindelige trivsel.
I stedet bør de 95 mio. kr. føres tilbage til uddannelsestaxametrene, hvor omprioriteringsbidraget igen i år medfører store besparelser. 
FTF finder det problematisk, at GSK for en stor dels vedkommende omlægges til fjernundervisning. Det vil medføre et lavere udbytte af undervisningen. Derudover må det formodes at have en social slagside, idet mønsterbrydere ofte har brug for en ekstra personlig støtte og opmuntring. 
Dette initiativ risikerer dermed at øge det i forvejen for høje frafald på de videregående uddannelser, fordi GSK tages for at leve op til specifikke adgangskrav på de videre gående uddannelser. Studerende, der er dårligt klædt på i adgangskravfagene, vil alt andet lige være dårligere rustet til at gennemføre den pågældende uddannelse.
Vedrørende forskningsområder efterspørger FTF fortsat en fast og væsentlig større andel af FoU-midlerne til erhvervsakademiers og professionshøjskolers FoU-arbejde.
Disruptionrådet
Ud over Disruptionrådet omfatter forslaget finansiering af en række øvrige initiativer, som skal sikre bedre uddannelser og et robust arbejdsmarked. Dette omfatter et erhvervsuddannelsesudspil, en opfølgning på universitetsudvalget, højere fribeløb for SU-modtagere samt et udspil vedr. international rekruttering og ordnede forhold på arbejdsmarkedet.
FTF-vurdering
Disruptionrådet blev bl.a. sat i verden for at komme med bud på, hvordan vi ”sikrer et stærkt Danmark, hvor vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt, så alle danskere får del i udviklingen”. Så i en opfølgning på rådets arbejde, burde forslaget også have haft et fokus på de medarbejdere som oplever et stigende kompetencebehov, som følge af den teknologiske udvikling. Dette kunne eksempelvis være gennem en styrkelse af det videre efter- og videregående uddannelsesområde. Udeladelsen af opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke demonstrerer, at Disruptionrådets arbejde ikke effektivt kan følges op på, med den økonomiske ramme på 600 mio. kr. årligt som er ligger i forslaget. At rådets målsætning skulle kunne nås inden for den økonomiske ramme der lægges op til, er i bedste fald meget optimistisk.
Udspil vedr. international rekruttering og ordnede forhold på arbejdsmarkedet
Regeringen vil fremlægge udspil til yderligere rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og initiativer, der vil understøtte ordnede forhold på arbejdsmarkedet.
Rekruttering af international arbejdskraft og specialiserede kompetencer er vigtige for at fastholde danske virksomheders konkurrenceevne. Virksomhederne skal have adgang til den arbejdskraft, de har brug for. Ellers må de sige nej til ordrer. Det vil koste arbejdspladser og gå ud over væksten. Regeringen vil derfor fremlægge et udspil vedr. international rekruttering, der kan være med til at tiltrække veluddannet international arbejdskraft. Hvis Danmark bliver bedre til at tiltrække international arbejdskraft, kan det styrke de offentlige finanser og øge råderummet til nye initiativer
Samtidig er det vigtigt, at der er ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, og at både danske og udenlandske arbejdsgivere følger reglerne. Regeringen vil fremlægge konkrete initiativer, der kan understøtte ordnede forhold på arbejdsmarkedet. 
FTF-vurdering
Arbejdsmarkedet er ikke alene et nationalt anliggende. Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft har medvirket til at dæmpe mangelproblemerne på dele af det danske arbejdsmarked. 
FTF betinger sig dog, at alle udlændinge arbejder på samme vilkår som deres danske kolleger og efter gældende overenskomster. Social dumping skal bekæmpes vedholdende og konsekvent og FTF skal advare mod besparelser på kontrolforanstaltninger eller udhuling af initiativer, der skal værne mod social dumping.
FTF opfordrer Regeringen til at koncentrere sig om rekruttering af arbejdskraft fra EU-landene, hvor der er over 18,7 mio. ledige. EU har etableret rammerne for arbejdskraftens fri bevægelighed. Studerende fra EU-landene, der tager en uddannelse i Danmark, skal gives bedre betingelser for at tage job i Danmark efter endt uddannelse. Det kan ske ved at forbedre danskfærdighederne hos de studerende. Som led heri bør deltagerbetalingen på kr. 12.000 for danskundervisning til udenlandske arbejdstagere afskaffes. De gældende rammer for rekruttering af arbejdskraft uden for EU/EØS bør ikke ændres. Der kan rekrutteres via beløbsordningen (uddannet arbejdskraft) og via positivlisten (især ufaglært og kortuddannet arbejdskraft). FTF støtter desuden Virksomhedsforums forslag om at fjerne 16 bureaukratiske forhindringer. 8 forslag gennemføres allerede. 
Trainee til nyuddannede ledige 
Der er ikke afsat midler til trainee til nyuddannede ledige i 2019. 
FTF-vurdering
Regeringen har tidligere bekendtgjort, at bevillingen til trainee kunne fortsætte i 2019. Dernæst at ordningen skulle evalueres med henblik på stillingtagen til, at ordningen kunne fortsætte. 
FTF forventer derfor, bevilling til trainee vil indgå i finanslovsforhandlingerne, og at ordningen kan fortsætte i 2019.
Et nyt og stærkere skattevæsen
Regeringen vil videreføre det løft af ressourcer til skattevæsnet der blev iværksat med finansloven for 2017 og 2018. Derudover vil der blive tilført midler blandt andet til at påbegynde arbejdet med at modernisere it-systemerne.
FTF-vurdering
Den manglende prioritering af midler til skattevæsnet igennem mange år har i de seneste år resulteret i en række skandaler, hvor SKAT dels er blevet bedraget dels ikke har kunnet opfylde forventningerne til retfærdig ligning og inddrivelse af gæld til det offentlige. Derfor må de ressourcer til et løft der tidligere er blevet givet naturligvis videreføres, så danskerne efterhånden tør tro på, at de har et effektivt og retfærdigt skattesystem. Imidlertid er det svært at tro på, at det tilstrækkeligt blot at videreføre tildelingen fra 2017. SKAT er efterfølgende blevet opsplittet i syv nye styrelser og omstruktureringer kræver altid ekstra ressourcer og indsats, hvis det skal holde niveauet og – som her – løfte det tilbage til tidligere styrke. 
Derudover er det nu blevet klart, at IT-systemerne er forældede og trænger til udskiftning. FTF er derfor særdeles bekymret for, at de afsatte ressourcer ikke er tilstrækkelige og vil opfordre regeringen til at øge midlerne til skattevæsnet, så vi fremover kan regne med et skattevæsen der yder en stærk og retfærdig indsats.
Lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet
Regeringen har afsat 520 mio. kr. til lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet. Det sker blandt andet i form af nedsat afgift på elvarme i sommerhuse, videreførelse af fradrag for pendlere, skattefritagelse for visse selvejende institutioner og lempelser af forskellige punktafgifter og gebyr for erhvervsaffaldshåndtering.
FTF-vurdering
FTF er enig i at der løbende kan være behov for at gennemgå forskellige punktafgifter for at se om de lever op til intensionerne og lempe dem, hvis det giver mening. FTF kunne dog ønske sig, at der i den forbindelse også blev lagt vægt på miljømæssige forbedringer, således at både private og virksomhederne har incitamenter til at medvirke til forbedringer af miljøpåvirkningerne. 

Arbejdsmiljøindsatsen svækkes fortsat
Finanslovsforslaget for 2019 lægger op til at fortsætte de seneste års kraftige nedskæringer på arbejdsmiljøområdet. Den samlede bevilling til Arbejdstilsynet reduceres således med 9,1 mio. kr. fra 2018 til 2019 (PL-reguleret).
Nedskæringerne afspejles samtidig i en fortsat betydelig reduktion i antallet af tilsynsførende og andre medarbejdere i Arbejdstilsynet. I alt reduceres antallet af årsværk i Arbejdstilsynet med 25 årsværk fra 2018 til 2019. Den samlede reduktion af årsværk fra 2014 til 2019 vil, hvis finanslovsforslaget vedtages, være på 130 årsværk, svarende til, at knap hver 5. medarbejder (18,7 pct.) er sparet væk i løbet af de seneste 5 år. Nedskæringen på antal medarbejdere vil ifølge forslaget fortsætte frem mod 2022, hvor der vil være 227 årsværk mindre end i 2014. Det svarer til, at hver 3. medarbejder til den tid vil være sparet væk.
Bevillingen til den styrkede indsats under Videncenter for Arbejdsmiljø til indsamling og formidling af forskningsbaseret viden bortfalder med udgangen af 2018, og der er fra 2019 og frem ikke afsat midler på Finansloven til denne indsats i Videncenteret. 
FTF-vurdering
Samlet set er andelen af psykisk overbelastede steget med 17 pct. fra 2012 til 2016, og Finansministeriet har for nylig vurderet, at op imod hver fjerde lønmodtager fremover må se frem til at skulle trække sig tilbage på førtidspension pga. fysisk og psykisk nedslidning mv. Denne udvikling er stærk bekymrende, og FTF finder helt uforståeligt, at regeringen med det fremlagte finanslovsforslag fortsætter de kraftige nedskæringer på Arbejdsmiljøområdet.
Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med henblik på at forbedre arbejdsmiljøindsatsen, som om kort tid fremlægger sine anbefalinger – men i modsætning til en række andre områder, fx opfølgning på Disruptionsrådets arbejde og opfølgning på Universitetsudvalget, er der ikke afsat midler i finanslovsforslaget til opfølgning på ekspertudvalgets arbejde. Det bør ske i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger.
Der er brug for et stærkt tilsyn og en stærk forebyggelsesindsats, så der kan rettes op på den negative udvikling i andelen af lønmodtagere, der belastes af dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Nye tal fra FTF dokumenterer, at en lang række FTF-grupper fra især den offentlige sektor oplever et markant højere arbejdspres, end lønmodtagere generelt, og hver femte er stresset. Det øger sygefraværet og reducerer muligheden for at levere kvalitet i arbejdet inden for en række helt centrale velfærdsområder – skoler, daginstitutioner, hospitaler m.v. 
Svaret er ikke at svække arbejdsmiljøindsatsen yderligere. Regeringen bør i stedet afsætte en del af råderummet og de 1,35 mia. kr., der afsættes årligt til ”højt prioriterede initiativer og temaer”, til at investere massivt i såvel tilsyn som forebyggelsesindsats og arbejdsmiljørådgivning. Konkret har FTF sammen med LO foreslået, at bevillingen til Arbejdstilsynet skal være på niveau med bevillingen i 2015, og samtidig bør der bl.a. afsættes midler til at understøtte brugen af arbejdsmiljørådgivning og til fortsat formidling af forskningsbaseret viden til arbejdspladserne. 
Sammenhængsreformen
Regeringen annoncerer seks reformspor for Sammenhængsreformen:

  • Sundhed: Reformen skal sikre, at patienterne oftere hjælpes af egen læge eller af kommunens tilbud.
  • Helhedsorienteret indsats: Reformsporet skal styrke den offentlige sektor til at tage afsæt i borgernes samlede udfordringer og styrke borgernes evne til at mestre eget liv og blive en del af arbejdsmarkedet.
  • Unge: Reformsporet skal sikre, at unge i højere grad vælger den rigtige uddannelse første gang og understøtte, at unge i overgangen til uddannelse og i gennemførelsen af en uddannelse mødes af en sammenhængende indsats. 
  • Afbureaukratisering: Med reformsporet saneres i regler og krav til medarbejdere og borgere, så der bliver mere tid til den borgernære service
  • Digital service: Reformsporet skal sikre en mere sammenhængende offentlig digital service, der bl.a. giver borgeren et bedre overblik og medvirker til tryghed ved det offentliges brug af data.
  • Ledelse og kompetence: Reformsporet skal fremme god ledelse og sikre, at medarbejderne i den offentlige sektor har de rette kompetencer. 

FTF-vurdering
Regeringen har tidligere annonceret de 6 spor i Sammenhængsreformen. FTF har overfor regeringen lagt vægt på, at medarbejderne og deres organisationer inddrages i arbejdet, og FTF har konkret spillet ud med 13 principper og 40 konkrete forslag til, hvor der bør sættes ind i den offentlige sektor for at komme overstyringen til livs og skabe kvalitet og effekt for borgerne og mere velfærd for pengene. en række forslag til Sammenhængsreformen, der fremgår af FTF-dokumentation: Ny offentlig styring og ledelse – med borgerne og velfærden i centrum”. 
FN’s verdensmål 
FN’s medlemsstater vedtog i september 2015 en ambitiøs dagsorden for bæredygtig udvikling og 17 verdensmål. Målet er en verden i balance i 2030 – økonomisk, socialt og miljømæssigt. Verdensmålene er universelle og gælder udviklede lande såvel som udviklingslande
Herudover har regeringen i juni 2018 lanceret en ny Verdensmålsfond med et kapitalgrundlag på foreløbigt 4,1 mia. kr., der forventes at mobilisere 30 mia. kr. i investeringer i bæredygtige projekter i udviklingslandene inden for energi, klima, fødevarer, industri, vand mv. Fonden er et partnerskab mellem staten, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og institutionelle investorer. Fonden vil yde et væsentligt bidrag til udviklingslandenes opnåelse af en række verdensmål.
FTF-vurdering
Det er positivt, at Regeringen forsøger at bakke op om FN’s verdensmål. Det er imidlertid vigtigt, at der er reel handling bag ordene, og ikke blot ’blue-washing’ af initiativer som ville være iværksat under alle omstændigheder. FTF savner i øvrigt at regeringen fremmer initiativer, der kan fremme opfyldelsen af verdensmål 5 – ligestilling mellem kønnene, med henvisning til den store lønforskel der stadig er mellem kvinder og mænd, herunder kvinders underrepræsentation på de højeste ledelsesniveauer i danske virksomheder.