Regeringen (V, K, LA), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det radikale Venstre og SF offentliggjorde ”aftale om forenklet beskæftigelsesindsats” den 23. august 2018. Aftalen berører dele af beskæftigelsesreformen, sygedagpengereformen og reformen af førtidspension og fleksjob og de pågældende forligskredse. Forenklingsaftalen er en stemmeaftale, som forpligter aftalepartierne til at stemme for de kommende lovforslag, der knytter sig til aftalen. Derudover indeholder aftalen ikke forligsbindinger. 
Afsættet for aftalen er, at det i beskæftigelsesreformen er aftalt, at LAB-loven skulle gennemskrives og forenkles. Der er siden gennemført en for-analyse af Deloittes og analyser og problembeskrivelser af Styrelsen for Arbejdsmarkeds og Rekruttering og gennemført drøftelser heraf med arbejdsmarkedets parter. FTF har fremsendt forslag til forenkling af beskæftigelsesindsatsen til beskæftigelsesministeren i juni 2017. Flere af FTF’s forslag om grundtanker er medtaget og indeholdt i den politiske aftale. 
FTF noterer sig positivt, at aftalen ikke indeholder krav om besparelser som del af forenklingen.
Færre og mere enkle proceskrav
Den nuværende lovgivning indeholder mange forskellige proceskrav til afholdelse af samtaler for forskellige målgrupper. Det gælder ikke mindst samtalerne i de første 6 måneder for arbejdsløshedsforsikrede ledige. Kontaktforløbene med de forskellige målgrupper samles og forenkles:

·        Alle ydelsesmodtagere skal have 4 samtaler de første 6 måneder. Kravene til hvornår den første samtale skal afholdes varierer dog af ydelsen. 

·        Arbejdsløshedsforsikrede ledige skal udover 4 samtaler med jobcentret også deltage i 2 fællessamtaler med jobcenter og a-kasse. Derudover skal a-kassen afholde en CV-samtale inden 2 ugers ledighed og 2 rådighedssamtaler ved 3. og 6. måned. I alt 9 samtaler. 

·        Efter 6. måned tilrettelægger måned jobcenter og a-kasser selv job- og rådighedssamtaler efter behov. Dog afholdes en fælles samtale med a-kasse og jobcenter senest ved 16 måneders ledighed for den enkelte ledige.

·        A-kasser kan deltage i fællessamtaler ved brug af video. 

·        Der gennemføres et forsøg med a-kasser i en 4-årig periode, hvor 25 pct. af de ledige skal omfattes af forsøget. A-kasserne overtager kontakten de første 3 måneders ledighed. Forsøget beskrives nedenfor. 

Proceskrav til den øvrige indsats forenkles også. Her nævnes de væsentlige punkter: 

·        Der gives kun ét obligatorisk ret- og pligttilbud til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ét tilbud senest efter 6 måneders ledighed. Efter 6 måneders ledighed gives tilbud efter behov. 

·        Ledige skal ikke tjekke Jobnet hver syvende dag. Jobsøgning dokumenteres gennem Jobloggen – også for kontakthjælpsmodtagere fremover. 

·        Vilkårene for mindre intensiv indsats udvides så alle ledige fritages for samtaler, tilbud og jobsøgningskrav hvis de inden 6 uger skal i fuldtidsjob, fleksjob, overgår til efterløn, fleksydelse eller folkepension. 

FTF-vurdering
FTF hilser velkommen at proceskravene til de forskellige målgrupper forenkles, og at der gives rum til at kommunerne skal etablere en relevant og individuelt tilpasset indsats efter 6 måneders ledighed. De ny vilkår giver mulighed for at kommunerne kan investere i en indsats, der hjælpe de enkelte grupper ind på arbejdsmarkedet og dermed reducerer omkostningerne til ydelsesudbetalinger. FTF er tilfreds med, at kommuner, der slækker på indsatsen efter 6 måneders ydelsesforløb, fordi der ikke stilles proceskrav i lovningen, vil blive fanget i en benchmark, et skærpet tilsyn og i sidste ende blive sat under administration.
Selve kontaktforløbet for arbejdsløshedsforsikrede ledige er ikke forenklet væsentligt i de første 6 måneders ledighed. Der skal stadig gennemføres i alt 9 samtaler fordelt på jobcentre og a-kasser, og der skal som led heri gennemføres 2 fælles samtaler med jobcenter og a-kasse. Det er dog en forbedring, at de to første fælles samtaler kan placeres efter behov inden for de første 3/6 måneders ledighed. Desuden imødekommes et FTF-ønske: Logistikproblemerne kan afhjælpes ved at a-kasserne kan deltage i samtaler via video. Desuden medfører det 4- årige a-kasseforsøg for 25 pct. af de ledige en væsentlig forenkling af kontaktforløbet for de deltagende a-kasser og for de ledige. 
FTF hilser velkommen, at kravet om de lediges registrering hver 7. dag i Jobnet er fjernet. Desuden er det tilfredsstillende, at ledige, der inden for 6 uger overtager fuldtidsjob, går på efterløn, fleksjob, barsel eller pension fritages for samtaler, indsats og jobsøgningskrav. FTF vil arbejde for, at ordningen gennemføres, så a-kasserne kan træffe afgørelse om mindre intensiv indsats. 
Mere ansvar til a-kasserne
Udvalgte a-kasser får i en 4-årig periode fra midten af 2019 ansvaret for kontakten til den ledige i opsigelsesperioden og i de første 3 måneders ledighed. 

·        A-kasserne skal som minimum afholde én CV-samtale, én rådighedssamtale og første fælles samtale med medlem og jobcenter. 

·        A-kasserne foretager ved CV-samtalen en indledende afklaring med den ledige for at forebygge langtidsledighedsudfordringer. Medlemmerne med udsigt til langtidsledighed overgår straks til jobcentret. Det samme gælder medlemmer under 25 år, der skal have et uddannelsespålæg. 

·        A-kasserne skal anvende et digitalt profilafklaringsværktøj til afklaringen af den ledige. De kan anvende STAR’s værktøj eller et andet professionelt værktøj – typisk udviklet i den enkelte a-kasse. 

Initiativer forventes at omfatte 37.500 forløb om året – dog mindst 25 pct. af de nyledige hvert år. Aftalepartierne fastsætter nogle kriterier for udvælgelse af a-kasser, der kan deltage i initiativet. Det er i bilag til aftalen nævnt af kriterierne kan være kapacitet til at levere samtaler, geografisk forankring, indsats i opsigelsesperioden, jobservice/jobformidling, kendskab til de lokale/regionale arbejdsmarked, profilafklaringsværktøj, og vejledningskompetence vedr. uddannelsestilbud inden for a-kassens område. 
A-kasserne skal søge om at deltage i initiativet. Beskæftigelsesministeriet udpeger a-kasser, der på baggrund af ansøgningerne lever op til kriterierne, herunder den geografiske kapacitet i a-kasserne. STAR har forinden dialogmøde med arbejdsmarkedets parter om fortolkning af udvælgelseskriterierne 
Aftalepartierne udvælger endeligt et antal af a-kasser, som lever op til kriterierne. Det fremgår af aftalen, at det er en politisk hensigt, at de deltagende a-kasser skal være repræsentative for a-kasserne i forhold til faggrupper, størrelser, sektorer mv. 
De deltagende a-kasser vil få en periode til forberedelse (organisering, IT, sagsgange mv.) af projektet, som går i gang medio 2019. Alle relevante aktiviteter skal registreres og indgå som dokumentation for evaluering.
Aftale partierne vil løbende drøfte fremdriften i initiativet, herunder a-kassernes afholdelse af samtaler i kontaktforløbet. A-kasser der ikke lever op til kravene i kontaktforløbet, vil udgå af initiativet. 
Halvvejs i perioden gennemføres en midtvejsevaluering som drøftes af aftalepartierne. Ved afslutningen af initiativet skal en samlet evaluering, der sammenligner resultaterne med kontaktforløbene for ledige, der ikke er med i initiativet.  inkl. tilfredshedsmåling blandt de ledige, drøftes, herunder hvad den giver anledning til. 
FTF-vurdering
FTF havde helst set, at a-kasserne generelt havde fået indsatsen i de første 3 måneders ledighed. Det kunne der imidlertid ikke blive enighed om i aftalekredsen. Derfor hilses det 4-årige initiativ velkomment som en ny trædesten for a-kassernes beskæftigelsesindsats. 
Det er afgørende, at kriterierne for a-kassedeltagelse ikke fortolkes firkantede. Hver a-kasse skal have mulighed for at demonstrere, at kriterierne kan opfyldes på deres måde, herunder den geografiske forankring. Det er trods alt de færreste a-kasser, der er kommunalt forankrede. Det er imidlertid afgørende, at a-kasserne har indsigt i det relevante arbejdsmarked i de enkelte 8 RAR-områder og kan operere i de pågældende områder. FTF lægger vægt på, at arbejdsmarkedets parter har indflydelse på fortolkningen af kriterierne, inden a-kasserne skal udvælges. 
Initiativet bliver en afgørende prøvesten for a-kassernes fremtidige muligheder for at operere som fast aktør i starten af ledighedsperioderne. Den konkrete udmøntning af initiativet og den statslige styring og opfølgning på initiativet skal ske i samarbejde med Danske A-kasser. Det er i den sammenhæng vigtigt for initiativets succes, at rammerne ikke bliver detailregulerede, men giver a-kasserne reel mulighed for at udfolde deres faglighed og indsigt i arbejdsmarkedet og medlemsgrupperne. 
Det er en givet præmis, at den politiske aftalekreds vil følge initiativet tæt. Derfor vil der være dokumentationskrav knyttet til initiativet, som skal følges af a-kasserne. Dokumentationskravene bør i hovedsagen kunne tilgodeses gennem de datasystemer, de anvender i dag. 
Initiativets succes vil afhænge af om ledighedsperioderne for ledige i initiativet opnår en kortere ledighedsperiode uden tilbagefald end ledige, der ikke er med i initiativet. Desuden vil forholdet til jobcentrene også være et parameter, som spiller en rolle. Jobcentrene skal også opleve, at initiativet aflaster deres arbejde og at a-kasserne udfører en professionelt og fagligindsats på højt niveau. 
Ens regler på tværs af målgrupper
Varigheden af løntilskudsjob forenkles så både a-forsikrede ledige og jobparate og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere får samme varighed på 6 måneder for privat løntilskud og 4 måneder for offentligt løntilskud. Det medfører ikke ændringer for a-forsikrede. Øvrige grupper længere væk fra arbejdsmarkedet kan få offentligt løntilskud i 6 måneder med mulighed for forlængelse i yderligere 6 måneder. 
Job med løntilskud skal fortsætte på samme arbejdsplads i tilfælde af ydelsesskift og uden fornyet vurdering af rimelighedskrav og merbeskæftigelseskrav. Dog skal lønnen genberegnes efter ydelsesskift. 
Varigheden på virksomhedspraktik så alle jobparate får max. 4 ugers praktik og øvrige der er længere væk arbejdsmarkedet kan få 13 uger med måned for forlængelse i yderligere 13 uger. Formålet med virksomhedspraktik skærpes, så hensigten bliver at opnå ordinære løntimer. 
Udsatte borgere kan få virksomhedspraktik på den arbejdsplads, de senest var ansat på – dog i en anden arbejdsfunktion.
Der gives mulighed for ordinær uddannelse til fleksjobvisiterede, unge under 30 år kan få tilbud om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser, hvis de har forsørgerpligt eller har opbrugt SU og voksenlærlingeordningen forenkles.
Begrænsningen af vejledning og opkvalificering på 6 uger for a-forsikrede ledige ophæves.
Varslingspuljerne slås sammen og ændres så virksomheder med ned til 20 ansatte kan få del i puljen, hvis 50 pct. afskediges, jobrotationsordningen udvides til også at omfatte sygedagpengemodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og ressourceforløbsmodtagere. 
Aftalepartierne mødes et år efter ikrafttræden for at vurdere administrationen af de ny vilkår, herunder om der sker misbrug af ordningerne og fortrængning af ordinært ansatte. 
FTF-vurdering
FTF hilser de ny regler på tværs af målgrupper velkommen. FTF har fået imødekommet 2 ønsker, at 6-ugers begrænsningen på vejledning og opkvalificering, herunder ordinær uddannelse ophæves, og at varslingspuljerne slås sammen og grænsen for antallet af ansatte nedsættes til 20. Disse ændringer kan få betydning i tilfælde af disruption af brancher ved brug af nye generationer af teknologi, der medføre større afskedigelser og omlægninger.
Flere digitale løsninger
Opgørelsen af antallet af ordinært ansatte skal automatiseres ved brug af lønoplysninger i Indkomstregistreret. Antallet bruges, når rimelighedskravet skal overholdes i tilfælde af etablering af tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud. Udmøntningen skal drøftes med DA, LO og KL for at finde en løsning på, at midlertidig ansatte også vil blive talt med (det sker ikke i dag). Aftalepartierne godkender den endelig løsning. DA, LO og KL skal også se på, om det er TR, der skal høres på virksomheden om virksomhedspraktik/løntilskud, hvis der findes en TR. I dag skal en medarbejderrepræsentant høres. 
Merbeskæftigelseskravet skal på offentlige arbejdspladserne opgøres på sammen måde som private arbejdspladser. Der betyder bl.a., at der skal være tale om en nettoudvidelse af gennemsnittet af ordinært ansatte i de seneste 12 måneder. 
Aftalen indeholder desuden en række nye tiltag: 

·        Foranalyse til det virtuelle jobcenter med bl.a. flere selvbetjeningsløsninger 

·        VITAS 1) udrulles til flere områder (fleksjob, jobrotation, mentor, hjælpemidler og personlig assistance til handicappede)

·        Kontanthjælpsmodtagere skal også have det CV – også de mest udsatte

·        Alle skal have Min Plan digitalt på Jobnet

·        Jobparate kontanthjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere (uden for integrationsprogrammet) og sygedagpengemodtagere skal bruge selvbooking af samtaler. 

FTF-vurdering 
FTF støtter digital understøtning af beskæftigelsesindsatsen i form af selvbetjeningsløsninger og flere virtuelle muligheder. Med hensyn til opgørelse af antallet af ansatte i virksomhederne er det problematisk at alle typer ansatte, herunder tidsbegrænsede) tæller med når Indkomstregistret lægges til grund. Problemet skal derfor løses inden automatiseringen sættes i værk. 
Fokus på kommunens resultater
Kommunernes resultater skal løbende benchmarkes i rapporter, som skal indeholde målinger af andele på offentligt forsørgede borgere i den enkelte kommune sammenholdt med den andel kommunen kan have på baggrund af dens rammevilkår.
Kommuner, der levere utilfredsstillende resultater i forhold til deres rammevilkår, og som leverer en lav/begrænset indsats kommer under skærpet tilsyn.  Det første trin i tilsynet består, i at kommunen skal levere en redegørelse og en genopretningsplan. Kommunen skal desuden have foretaget en udvidet revision af 15 pct. af passivsagerne på relevante områder. Ministeren holder herefter møde med kommunens borgmester, hvor kommunens udfordringer kan drøftes. Herefter iværksættes som trin 2 en genopretningsperiode på 9 måneder til at rette op på indsatsen. STAR sender en taskforce til kommunen, hvis ikke genopretningsplanen giver fremgang for at sikre faglig bistand til kommunen.
Hvis ikke genopretningsplanen følges og lykkes kan ministeren som led i trin 3 give en ny genopretningsperiode, eller ministeren kan sætte kommunens indsats under administration og fastlægge hvilken indsats i form af proceskrav, som kommunen skal følge. Kommunen skal samtidig finansiere en revision af samtlige passivsager. 
FTF-vurdering
FTF er tilfreds med at kommunernes indsats følges tæt via benchmarking – al den stund der gives friere rammer for indsatsen. FTF bakker også op om, at der kan skrides ind overfor kommuner, der ikke lever op til lovens intentioner og forventningerne om en aktiv indsats overfor alle borgere i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet.
Gennemskrivning af loven
Loven skal gennemskrives i en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Hensigten er at den skal være lettere at læse og forstå for borgerne og nemmere at administrere efter for kommuner og a-kasser.
FTF-vurdering
FTF støtter alle bestræbelser på en ny gennemskrevet hovedlov. 

– – – – – – –  

1)Digitalt ansøgningssystem for virksomheder, der ønsker bl.a. ledige i job med løntilskud eller i virksomhedspraktik