Kort før regeringen lancerer første del af sin store Sammenhængsreform for den offentlige sektor, er hovedorganisationen FTF klar med konkrete forslag til, hvordan vi får udviklet en bedre offentlig sektor i Danmark. En offentlig sektor med borgerne i centrum, hvor vi får mere velfærd for pengene, og hvor medarbejderne får arbejdsglæden og motivationen tilbage – to ting, der i FTF’s optik hænger uløseligt sammen.
FTF’s udspil rummer i alt 40 konkrete forslag baseret på 13 principper (se boks). Den røde tråd i det omfattende katalog er, at medarbejdernes erfaringer må inddrages, hvis ændringer og udvikling af den offentlige sektor skal kunne bære på længere sigt.
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, understreger, at de offentligt ansatte faktisk gerne vil have styring og mål for deres arbejde – hvis det vel at mærke er styring og mål med mening. Det viser bl.a. en ny, stor FTF-undersøgelse.
 
”Problemet er, at målstyringen i den offentlige sektor har taget overhånd. Medarbejderne står med alt for mange meningsløse mål og dokumentationsopgaver i hverdagen. Det går ud over borgerne, og det skal der ryddes op i. Vi ser gerne få og præcise mål, og at den enkelte arbejdsplads får handlefrihed til at indfri dem”, siger Bente ­Sorgenfrey.
Vejen til mere meningsfulde mål på de offentlige arbejdspladser er klar for FTF’s formand: Medarbejderne skal inddrages i at udvikle og udvælge mål og krav.
Øverst på ønskesedlen 
Øverst på listen over FTF’s forslag står, at der etableres nye, lokale partnerskaber mellem politikere, ledere og medarbejdere.
Partnerskaberne kan med fordel forankres i den lokale samarbejdsorganisation, mener FTF. Partnerskaberne skal være drivkraften i at forny styring og ledelse, skabe innovation og sætte fokus på kerneopgaven ved at inddrage medarbejderne.

FTF’s grundtanke er, at der ikke findes noget fælles nationalt quickfix, som løser den offentlige sektors problemer. Der er tværtimod behov for at finde lokalt tilpassede løsninger og skabe stabile samarbejder lokalt.
Foruden lokale partnerskaber foreslår FTF et overordnet nationalt partnerskab mellem regering, de kommunale og regionale arbejdsgivere og lønmodtagernes hovedorganisationer. Det nationale partnerskab, som skal fastholdes gennem en længere årrække, skal sætte en overordnet ramme, der understøtter de lokale partnerskaber.

Oprydning i dokumentationskrav
Foruden de forslag, der handler om partnerskaber, har FTF en række konkrete forslag til, hvordan vi får udviklet en bedre offentlig sektor.
FTF foreslår bl.a., at ledere og medarbejdere i både staten, regionerne og kommunerne rydder op i mål, proces- og dokumentationskrav, og fremover løbende tager stilling til, hvilken dokumentation, der skal bruges, ændres eller helt fjernes. Både nationalt og lokalt skal man arbejde på kun at have mål, der understøtter formål og indhold i opgaven.

Udviklingen af den offentlige sektor skal ses i tæt sammenhæng med den offentlige økonomi, mener FTF – og foreslår derfor en ny økonomisk styringsmodel. Her er det centrale at indrette den økonomiske styring af kommuner og regioner, så der er mere plads til faglighed og forebyggelse. Konkret foreslår FTF bl.a., at budgetloven revideres, så kommuner og regioner får færre økonomiske styringsmål og mulighed for at lægge flerårige budgetter.
FTF foreslår også at afskaffe omprioriteringsbidraget og måltal for udbud.
SU-/MED-samarbejdet skal styrkes
FTF mener, at de lokale SU-/MED-organisationer skal være omdrejningspunkt for, at medarbejdere og ledere på offentlige arbejdspladser sammen kan styrke det strategiske arbejde og de politiske beslutninger. En række af forslagene handler konkret om, hvordan dét kan gøres.

Konkrete forslag til at styrke offentlig ledelse er også en del af udspillet. Mange år med stærk central styring af de offentlige institutioner har indskrænket ledernes handlefrihed – mere rum til lokal ledelse vil give bedre resultater for borgerne, mener FTF.
Bedre uddannelse af lederne er en del af løsningen, mener FTF og foreslår bl.a., at nye og kommende fagprofessionelle ledere skal have ret til løbende efteruddannelse og efteruddannelse ud over diplomuddannelsen i ledelse.