Da regeringens Ledelseskommission for nylig kom med sine anbefalinger til bedre ledelse og styring i den offentlige sektor, pegede den blandt andet på, at der er brug for at stramme op overfor MED-systemet i kommuner og regioner. De offentlige topledere bruger for megen kostbar tid på dette formelle system for medarbejderinddragelse, mener kommissionen.
Kurt Klaudi Klausen, ledelsesforsker og professor ved Syddansk Universitet er lodret uenig. Ledelseskommissionen rammer her helt uden for skiven; det er naturligvis et problem, hvis man spilder sin tid med møder, men man skulle måske i stedet spørge om, hvad det er man bruger møderne til, mener han.
”Ansvarlige politikere og ledere i både regeringen, kommuner og regioner overser det kæmpe potentiale, der ligger i MED-systemet. Når jeg taler med medarbejdersiden, ser jeg i dag et stort engagement i beslutninger og prioriteringer – hvor det før mest handlede om modsætninger mellem medarbejdere og ledere. I dag vil medarbejderne meget gerne inddrages, og de vil meget gerne give deres konstruktive besyv med,” siger han.
På den måde får ledere og politikere en enestående chance for at finde ud af, hvad der rører sig i organisationen, mener Kurt Klaudi Klausen.
 
”MED-systemet giver en enestående mulighed for at få gode idéer, og for at få testet om nye idéer har hold i virkeligheden. MED systemet bør altså udnyttes til andet og mere end spørgsmål om drift og arbejdsforhold, det bør nyttiggøres i forhold til fremtid, nytænkning, udvikling og prioritering, dvs. strategiske spørgsmål. Og så er MED-systemet en af de allerbedste platforme til at skabe forståelse og legitimitet blandt medarbejderne for nye beslutninger. Medarbejdersiden kan jo sagtens forstå gode argumenter og politisk nødvendighed”, siger han.
”Vi har i Danmark de bedste af alle forudsætninger for at gøre idealer om demokratisk ledelse, inddragelse og delegering til virkelighed, i og med vi er et samfund præget af en lav magtdistance og en meget stor social kapital. Dertil kommer, at vi har medarbejdere som er selvstændige og har en meget høj faglig kunnen og arbejdsmoral. Vi er så at sige født med tillid og gensidig respekt, som et grundvilkår for samarbejde – det ligger i vores dna. Der er her et potentiale vi skal være meget bedre til at udnytte fremover,” siger han.
Bygger bro mellem falske modsætninger
Kurt Klaudi Klausen fremhæver MED som noget, der kan bygge bro over falske modsætninger og falske forestillinger mellem medarbejdere og ledere. Det kan fx være forestillinger om modpartens intentioner: lederne kan tro, at medarbejderne obstruerer ledelsesmæssige tiltag, at de vil pleje egne interesser frem for fælles. Eller medarbejderne kan fx tro, at ledelsen bare er ude på at lave nedskæringer og udnytte de ansatte.
”Her er den moderne forestilling, at man har en fælles opgave – den forestilling er faktisk ret udbredt! Jeg har i interviews med medarbejderrepræsentanter mødt nogle af de mest loyale og konstruktive medarbejdere, man kan finde. De brænder for den offentlige sektor, og ønsker at den organisation, de er ansat i, skal udvikle sig og klare sig godt. Her kan MED-systemet være med til at åbne øjnene hos begge parter”, siger han.
Hvorfor bruges MED-systemet så ikke meget mere af lederne?
”Det er jo ikke nemt at gøre et ideal om samarbejde og inddragelse til virkelighed. Fordi når man inviterer nogen ind i sit eget rum, fx sit ledelsesrum, gør man sig sårbar – man bliver tvunget til at sætte sig selv i spil og give de egentlige begrundelser. Man svækker måske sin egen autoritet. Og man ændrer på de gamle roller mellem arbejdsgivere og arbejdstager. Man kan være bange for at miste magt – for hvad sker der, når man åbner æsken. Man har måske nogle dårlige erfaringer…”.
Hvad er barriererne på medarbejdersiden?
”Man kan blive taget som gidsel for processer, man ikke ønsker. Derfor skal man også være varsom med, hvad man involverer sig i. Men omvendt har man netop også set eksempler på, at medarbejderne har været involveret i nedskæringer og afskedigelser, hvor man finder nye og anstændige måder at gøre det på”.
Kurt Klaudi Klausen understreger, at inddragelse af medarbejderne gennem MED-systemet i bund og grund er en diplomatisk proces, som er helt afhængig af de gode viljer.
”Den ultimative test af, om inddragelsen og samarbejdet reelt fungerer, er de vanskelige beslutninger. Og de strategiske beslutninger. Flertallet er ledere har været – og er stadig – meget tilbageholdende med at invitere medarbejderne ind i det strategiske rum. Og det er især et problem i det offentlige; undersøgelser viser, at kendskabet til strategier er langt bedre blandt medarbejderne i private virksomheder”.
 
Nye tider med Sammenhængsreformen
Kurt Klaudi Klausen har en forhåbning om, at regeringens kommende Sammenhængsreform kan sætte MED-systemet på landkortet som et omdrejningspunkt for, at medarbejderne bliver langt mere inddraget i udviklingen af den offentlige sektor.
”Vi venter på, at der kommer et initiativ fra innovationsministeren i forbindelse med Sammenhængsreformen. Hvad er det for en rolle, hun ser, at MED-systemet kan spille? Ledelseskommissionen har stirret sig blind på det formelle ledelsessystem, de formelt udpegede ledere. Man har overhovedet ikke set de positive effekter af, at man har så veludbygget et parallelt ledelsessystem, som findes i MED-systemet, og det håber jeg virkelig, at ministeren vil. For det som kommer fra den politiske top, er afgørende for, om der kommer til at ske noget nyt inden for offentlig styring”, siger Kurt Klaudi Klausen.
Han mener, at man bør have en sund skepsis overfor Ledelseskommissionens udmeldinger.
”Jeg er bekymret for, hvis man ukritisk tager Ledelseskommissionens kritik for gode varer. Man nedsætter jo en kommission for at den skal være rådgivende – ikke for at den skal fælde domme”.
Hvad skal medarbejderne selv gøre for at komme mere i spil i strategiske beslutninger?
”De skal synliggøre, at de gerne vil bidrage med konstruktive løsninger og forslag. Medarbejdersiden kan også sætte dagsordenen! Det fine ved det er, at medarbejdersiden har blik for noget, som ledelsen ikke har. Medarbejdersiden skal med andre ord gøre sig lækker. Uden at miste blikket for, at der naturligvis også kan være sammenhænge, hvor medarbejdere og ledere ser forskelligt på en sag, og heri ligger noget af potentialet, for lederne har brug for at høre den kritiske røst og blive klogere på forhold, de af gode grunde ikke kender til.”