Der er god grund til protester og kritik fra borgere, der oplever ringere velfærd og service, viser nye beregninger.

På syv år er det offentlige forbrug blevet holdt 15 mia. kr. lavere end det burde være, hvis det også skulle dække de stigende udgifter til flere ældre og børn.
Samlet er det offentlige forbrug, som omfatter udgifterne til de store velfærdsområder som sygehuse, uddannelse, ældrepleje, folkeskole og daginstitutioner, kun steget med 4,75 milliarder kroner fra 2010 til 2017. Det svarer til en gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug på kun 0,7 mia. kr. om året.

Det viser nye beregninger fra Finansministeriet.

Men den reelle vækst på 4,75 mia. kr. burde have været på godt 20 mia. kr., hvis velfærden skulle have fulgt med det stigende antal ældre og børn – den demografiske udvikling. Det viser nye beregninger fra AE-rådet på baggrund af af det offentlige forbrug (eksklusiv afskrivninger).

Og i det regnestykke er der ikke engang taget højde for, at der også skal afsættes midler til ny teknologi, produkter, fx ny medicin, for at den offentlige sektor kan følge med velstandsstigningen generelt i samfundet.

“Borgerne og de offentligt ansatte råber med god ret op om, hvordan nedskæringer i velfærden rammer kvaliteten og den enkelte borger. De ny tal fra Finansministeriet bekræfter, at borgerne de seneste syv år har oplevet et velfærdstab på mindst 15 mia. kr., fordi opgaverne er vokset i takt med, at der kommer flere ældre og børn”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
For blot at følge med den demografiske udvikling (flere ældre og børn) skulle det offentlige forbrug være vokset med 20,2 mia. kr. i samme periode. Det giver et velfærdstab på 15,5 kr. i løbet af syv år. 

Regeringen vil kun bruge 0,3 %
Regeringen planlægger med en vækst i det offentlige forbrug på kun omkring de 0,3 procent frem til 2025. Men der er brug for en årlig vækst på mindst 1,1 procent, hvis velfærd og service skal følge med den demografiske udvikling og den generelle velstandsudvikling. Det fastslår topøkonomer: Topøkonomer: Løkkes plan forringer velfærden

Og det er både fastslået af den forrige Løkke-regering i 2025-planen og i de to seneste Vismandsrapporter.

En vækst på mindst 1,1 procent sikrer både, at der er penge til, at den offentlige sektor kan følge med den kvalitetsudvikling, som finder sted i samfundet, fx ved at skolerne er opdateret med den nyeste teknologi, og at sygehuse kan behandle borgerne med den bedste medicin og tilbyde undersøgelser med opdateret udstyr – OG det sikrer samtidig, at den offentlige sektor følger med det voksende antal borgere: I 2025 vil der fx være tilsammen ca. 260.000 flere småbørn (0-5 årige) og ældre (+70-årige).
”Hvis der skal være råd til, at den offentlige sektor følger med det øvrige samfund, så borgerne ikke oplever udviklingen i den offentlige sektor som besparelser og kvalitetstab, så er det nødvendigt med en årlig vækst på mindst 1,1 procent. Borgerne fortjener, at der er råd til en opdateret velfærd, hvor vi har råd til  den nye medicin og teknologi og nok varme hænder til at passe på borgerne”, siger Bente Sorgenfrey.

I oktober kom vismændene med en rapport om sundhedstilstanden i dansk økonomi, der fastslår, at hvis den offentlige velfærd og service skal kunne følge med befolkningstilvækst og en tidssvarende kvalitet som i resten af samfundet, så skal det offentlige forbrug have en vækst på 1,2 procent årligt i 2018-2025.