Ikke en eneste stol var ledig til arrangementet om de britiske lønmodtageres rettigheder efter Brexit. Faktisk måtte mange stå op bagerst i lokalet, og det gjorde de uden at kny for at høre ekspert i ansættelsesret Michael Ford og generalsekretær i den britiske fagbevægelse Frances O’Grady, formand for den østrigske fagbevægelse Erich Foglar og medlem af Europa-Parlamentet Barbara Spinelli, Nordisk Grønne Venstre. 

Ford åbnede debatten med hovedpointer fra sin analyse af britiske lønmodtageres rettigheder efter brexit og, hvad der vil ske med al den EU-lovgivning, der har sikret de britiske lønmodtagere rettigheder såsom betalt ferie og arbejdstidsdirektivet. Hans bud er, at mange direktiver vil overgå til at blive til britisk lovgivning, men med den tilføjelse, at meget derefter er i fare for at blive rullet tilbage. Det er dog ifølge Michael Ford en kompliceret proces, og han understregede også, at hans bud blot var et bud, da det er svært reelt at forudsige, hvad er vil ske med lønmodtagernes rettigheder. 

De britiske lønmodtageres muligheder for kollektive aftaler er langt mindre end i Danmark, og deres vilkår afhænger derfor i høj grad af den siddende regerings lovgivning. 

– Den britiske premierminister Theresa May har erklæret, at hun vil sikre de britiske lønmodtageres rettigheder, men den nuværende regering er ikke særlig venligt stillet over for lønmodtagerne, siger Michael Ford. 

Fagbevægelsen er skeptisk

Det kunne generalsekretær for den britiske fagbevægelse Frances O’Grady bekræfte.
Det indre marked kan sikre briternes rettigheder

– Theresa May har lovet, at lønmodtagerne kunne føle sig sikre, men vi i fagbevægelsen er meget skeptiske over for det løfte. Mange konservative ønsker at brænde alle lønmodtagernes rettigheder på et stort bål.  Udenrigsminister Boris Johnson sagde forleden, at Brexit er en god mulighed for at skille sig af med særligt arbejdstidsdirektivet. Og det gælder også rettighederne for vikarer og diskriminationslovgivningen, siger hun og fortsætter: 

– I stedet for at bede os om at stole på dem, skulle politikerne sætte pennen til papiret og give os en garanti for fremtiden. Dem, der stemte for Brexit stemte ikke for, at lønmodtagerne skulle miste deres rettigheder. Den bedste måde at sikre rettighederne er ved at blive i det indre marked. Hvis der en bedre plan end det, så lad mig høre det.