Regeringen har den 15. november 2017 offentliggjort et samlet udspil til forhandling om forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Udspillet er på regeringens vegne underskrevet af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og innovationsminister Sophie Løhde. Forud for regeringens udspil er gennemført analysearbejder med deltagelse af arbejdsmarkedets parter i en følgegruppe. KL har fremsendt et samlede bud på forenklinger i april 2017 og arbejdsmarkedets parter og andre organisationer har i alt fremsendt 160 forslag. Desuden har kommuner, a-kasser, virksomheder og borgere haft mulighed for at fremsende forslag og der er herfra kommet 445 konkrete forslag. Regeringen lægger i sit udspil vægt på, at det bygger på analyser og inspiration fra de mange input, der er indkommet. 
Det fremgår af regeringsudspillet, at det drejer sig om forenkling af beskæftigelsesindsatsen jf. loven om aktiv beskæftigelsesindsats. Næste skridt fra regeringen bliver et udspil om forenkling af sanktionssystemet, som volder en del problemer i kommunerne på kontanthjælpsområdet.
Regeringens udspil er bygget op om 5 søjler, der beskrives og kommenteres nedenfor. 
1.    Færre og mere enkle proceskrav 
2.    Ens regler på tværs af målgrupper  
3.    Flere digitale løsninger 
4.    Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen 
5.    Fokus på kommunernes resultater
Regeringen peger på, at forslagene vil aflaste kommunerne for administrative opgaver for ½ mia. kr. svarende til 1.000 ansatte. Kalkulen leder frem til, at halvdelen af de 500 mio. kr. tilgår staten til andre offentlige formål, mens den anden halvdel (250 mio. kr.) forbliver i kommunerne.
Regeringen nævner selv i udspillet, at det fremgår af aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer, at der desuden opnås et provenu på næsten 0,9 mia. (870 mio.) ved, at den såkaldte driftsrefusion på 50 pct. af de kommunale udgifter til ordinær uddannelse og mentorstøtte til ledige bortfalder. I stedet indgår de samme udgifter i budgetgarantien der udmøntes finansielt i bloktilskuddene til kommunerne. Det fremgår ikke hvorfor og hvordan de 870 mio. kr. forventes besparet.
Generelle FTF-kommentarer 
FTF har leveret konkrete forslag til Regeringen om muligheder for forenklinger på en lang række områder. Visse af FTF’s forslag med i Regeringens udspil.
Regeringens udspil er på flere et radikalt brud med den nuværende lovgivning. Der gøres op med detaljeret processtyring og gives mere ansvar til kommunernes jobcentre om selv at tilvejebringe den bedst mulige indsats.
FTF er bekymret og uforstående overfor besparelsesforudsætningen på 870 mio. kr. ved afskaffelsen af driftsrefusionen og forventer, at Regeringen snart lægger de bagvedliggende regnestykker frem.
Det er afgørende for beskæftigelsespolitikkens resultater og succes, at kommunerne benytter de ny kommende rammer til at investere i den bedst mulige indsats og selv kan høste de økonomiske frugter af indsatsen. Derfor bekymrer det, at regeringen allerede forlods forventer, at 1.000 ansatte kan frigøres, og at en del af provenuet tilgår staten. FTF vil aktivt og kritisk følge denne del af implementering af ny lovgivning og ny økonomisk styring og vil især lægge vægt på, at parterne gennem de Regionale Arbejdsmarkedsråd får bedre muligheder for opfølgning på kommunernes indsats.
FTF mener det er utilfredsstillende, at kontaktforløbet for arbejdsløshedsforsikrede ledige næsten kører videre efter de nugældende regler, og at der ikke kan differentieres mellem de ledige, der hurtigt vil komme i job og dem, der har risiko for langtidsledighed. Der skal fortsat bruges lige mange samtaleressourcer på alle ledige uanset risiko. Dog kan a-kasserne deltage digitalt i fællessamtaler med jobcenter og medlem, og dermed er et gentaget FTF-krav på dette punkt blevet efterlevet.
Desuden forekommer det ikke helt klart, hvordan målgrupperne defineres i det ny system. Visse steder omtales dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere som selvstændige målgrupper. I andre sammenhænge bruges termerne ”borgere der er tæt på arbejdsmarkedet” og ”borgere der er længere fra arbejdsmarkedet” og ”udsatte grupper”. Det må forventes, at disse grupper skal defineres præcist med henblik på jobcentrenes visitation, og det skal afgøres om de nugældende kategorier ”jobparat” og aktivitetsparat” opretholdes.
Revalidering nævnes ikke i udspillet – formentlig fordi revalidering er en del af Loven om -Aktiv Socialpolitik. FTF har foreslået ministeren, at revalidering indskrives i beskæftigelsesloven på lige fod med andre redskaber.
FTF er opmærksom på, at Regeringen i næste runde forbereder en forenkling af sanktionsreglerne i kommunerne. Her er det afgørende, at rådighedskontrollen og sanktioner til ledige medlemmer af a-kasserne ikke overgives til kommunerne men bibeholdes i a-kasserne. Tilsynet med a-kassernes rådighedskontrol og sanktionspraksis viser også, at a-kasserne udfører dette arbejde fuldt tilfredsstillende og med meget lav fejlmargin jf. løbende halvårlige tilsynsrapporter fra Tilsynsrådet til ministeren. Til gengæld er der udfordringer i kommunernes sanktionspraksis, som giver kontanthjælpsmodtagere en usikker retsstilling.
Færre og mere enkle proceskrav 
Regeringen lægger op til, at der skal være færre krav til, hvornår jobcentret skal give tilbud og afholde samtaler med borgerne. Nedenfor gengives de væsentligste forslag.

  • Regeringen vil gennem loven stille krav om en intensiv indsats i de første 6 måneder for alle ydelsesmodtagere – det gælder i dag kun for arbejdsløshedsforsikrede ledige. Der skal holdes mindst 4 samtaler i løbet af de første 6 måneder af ydelsesforløbet for alle ydelsesmodtagere.  Jobcentret fastlægger selv, hvornår samtalernes skal afholdes i 6-månedersperioden. Herefter er det op til jobcentrene selv af fastlægge et kontaktforløb med de enkelte ydelsesmodtagere. 
  • Det fastholdes dog, at for sygedagpengemodtagere skal den første samtale afholdes inden udgangen af 8. sygefraværsuge pga. arbejdsgiverperioden på 30 dage.
  • Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal have en samtale inden for den første uge for at sikre hurtig visitation.
  • A-dagpengemodtagere skal udover de 4 lovpligtige samtaler også deltage i 2 yderligere fællessamtaler med jobcenter og a-kasse i 6-månedersperioden. A-kassen kan dog deltage virtuelt/digitalt så logistikken lettes. A-kassens nugældende 3 lovpligtige samtaler inden for de første 6 måneders ledighed nævnes ikke og indgår ikke i beskrivelsen i forslaget formentlig fordi, de indgår i lov og regler om arbejdsløshedsforsikring. Det drejer sig om CV-samtale inden 2 ugers ledighed og to rådighedssamtaler inden henholdsvis 3 og 6 måneders ledighed. Dagpengemodtagere skal derfor fortsat deltage i 9 samtaler de første 6 måneder. Efter 16 måneder fastholdes også lovkrav om fællessamtale med jobcenter og a-kasse. Der ud over vil der ikke være specifikke krav om samtalefrekvens – mod nu samtaler hver 3. måned med jobcentret.
  • Mindst ét ret og pligt tilbud skal gives til alle ydelsesmodtagere indenfor de første 6 måneder med ydelse. Det er det eneste krav til ret og pligt tilbud for alle grupper undtagen uddannelseshjælpsmodtagere, der afventer nærmere afklaring. Der er ikke krav til hvilke tilbud, der kan gives til hvilke grupper, dog omfattes mentorstøtte ikke som et særskilt ret og pligt tilbud, men kan gives som støtte til andre tilbud. Tilbud kan der ug over gives løbende efter behov.
  • Krav om jobsøgning som led i mindre intensiv indsats, hvis ledige har fået job inden for 6 uger (eller går på barsel, efterløn eller pension) ophæves. I dag skal der søges jobs indtil det sidste.

FTF-vurdering 
FTF støtter, at alle ydelsesmodtagere skal have et intensiv samtaleforløb med 4 samtaler i de første 6 måneder med ydelse. Det kan give et skub til indsatsen for især kontakthjælpsmodtagere. Desuden er det hensigtsmæssigt at ophæve krav om samtalefrekvens til borgere efter 6 måneder med ydelse ikke mindste fordi ydelsesrefusionen fra stat til kommune falder ned til 20% efter ét år, og at det må forventes, at jobcentrene ikke mindst af den grund iværksætter samtaler, der kan hjælpe ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet eller tilbage i job.
Der er tale om en radikal ændring, der på den ene side forstærker lovkravene til en tidlig samtaleindsats, og som på den anden side giver kommunerne fuld bemyndigelse til selv at fastlægge samtaler med borgerne ud fra mål og behov. Dermed gives der mulighed for, at jobcentrene kan etablere en individuelt fokuseret indsats – med mindre kommunerne selv opsætter standarder for samtalefrekvens.
FTF mener dog, at udspillet er utilfredsstillende i forhold til kontaktforløbet for arbejdsløshedsforsikrede ledige. Der skal forsat holdes 9 samtaler (inkl. a-kassens 3 samtaler) med alle ledige inden for 6 de første måneders ledighed. Det er en voldsom og meningsløs belastning af beskæftigelsessystemet at opretholde dette samtalekrav for alle ledige og herunder ledige, der reelt ikke har behov for samtalerne og som oplever dem meningsløse.
FTF har foreslået beskæftigelsesministeren, at a-kassen bliver anker for kontakten med a-forsikrede ledige i de første 6 måneder. I tilfælde af ledige, der ved CV-samtalen vurderes at have risiko for langtidsledighed foreslår FTF, at a-kassens øjeblikkeligt tager kontakt til jobcentret med henblik på fælles samtale og aftale en om tidlig indsats. På den måde bruges ressourcerne på dem, der har behov, og overflødige samtaler undgås. FTF kvitterer dog for, at fællessamtaler kan afholdes med a-kassens digitale deltagelse. Det vil løse en del praktiske logistik problemer.
FTF er enig i, at der skal gives ét ret og pligttilbud til alle ledige (dagpenge og kontanthjælp) efter 6 måneders ledighed. Dermed forenkles ordningen, og der skelnes ikke mellem aldersgrupper, der nu har forskellige tidspunkter for ret- og pligttilbud. Det er imidlertid grundløst, at mentorstøtte fjernes som ret og pligttilbud, fordi især aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kan have megen gavn af netop dette tilbud.
FTF kvitterer for, at Regeringen vil ophæve jobsøgningskrav til ledige, der har fået job eller overgår til barsel, efterløn eller pension inden for 6 uger. Jobsøgningskravet har i praksis været meningsløst.
Flere ens regler på tværs af målgrupper 
Regeringen foreslår

  • Varigheden for ansættelse med løntilskud til alle ydelsesmodtagere ensrettes, således at offentligt løntilskud kan gives i 4 måneder og privat løntilskud kan gives i 6 måneder til ydelsesmodtagere, der tæt på arbejdsmarkedet. For borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, kan der gives begge typer løntilskud i 6 måneder med mulighed for forlængelse.
  • Varigheden for virksomhedspraktik forenkles således, at der kan gives 4 ugers virksomhedspraktik til borgere tæt på arbejdsmarkedet og 13 uger til borgere med mulighed for forlængelse til borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet.
  • Udsatte borgere skal have mulighed for at komme i virksomhedspraktik på den arbejdsplads man senest har været ansat – blot i en anden funktion.
  • Sigtet med virksomhedspraktik skal være ordinært job i virksomheden eller på en anden virksomhed.
  • Voksenlærlingeordningen forenkles stærkt for både ledige og beskæftigede ufaglærte og faglærte.
  • Varighedsbegrænsningen på 6 uger for vejledning og opkvalificering inden for de første 6 måneders ledighed for dagpengemodtagere ophæves.
  • Fleksjobvisiterede kan få tilbud om ordinær uddannelse og ikke kun kurser.
  • Undtagelsesbestemmelser for at unge ledige under 30 år kan få kompetencegivende uddannelse forenkles, så reglerne for dagpenge- og uddannelseshjælpsmodtagere bliver ens. Det beskrives ikke hvordan.
  • De to varslingspuljer slås sammen (før og efter fratrædelsestidspunktet) og virksomheder med 20 ansatte, der afskediger mindst 50 pct. af personalet, kan nu blive omfattet af puljen. Kriteriet er i dag mindst 100 ansatte.

FTF-vurdering 
Det er fornuftigt, at alle dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere skal i ret- og pligttilbud efter 6 måneders ledighed. Ledige, der har behov for et tilbud tidligere kan også få det efter vurdering.
Det er også fornuftigt, at tilbud senere hen i ydelsesforløbet gives efter individuelt behov og ikke fordi loven pålægger den enkelte generelle gentagne aktiveringskrav. Det afgørende er igen, at jobcentrene benytter lejligheden til en jobrettet indsats overfor alle ledige, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet og i job. Den gradvise nedsættelse af ydelsesrefusionen inviterer også til at følge dette spor.
FTF kvitterer også for forslaget om, at virksomhedspraktik skal gives med en varighed på 4 uger til borgere, der er tæt på arbejdsmarkedet, typisk dagpengemodtagere, og 13 uger til personer, der er længere væk fra arbejdsmarkedet.
FTF vil dog gøre opmærksom på, at der i de nugældende regler er mulighed for, at ledige dimittender kan få virksomhedspraktik i op til 8 uger. Det fungerer godt jf. traineeordningen, fordi arbejdsgiverne er utilbøjelige til at tage nyuddannede i praktik i kun 4 uger. FTF foreslår derfor, at nyuddannede ledige vil kunne få virksomhedspraktik i op til 13 ugers varighed – også selvom de har haft få arbejdstimer efter tilmeldingen til a-kasse og jobcenter som ledig (i dag kan dimittender ikke få virksomhedspraktik i 8 uger, hvis de har haft blot få arbejdstimer).
FTF kan tilslutte sig, at ”udsatte borgere” kan på virksomhedspraktik i den virksomhed man tidligere har været ansat i – blot i en anden arbejdsfunktion med understregning af, at praktikken skal godkendes af tillidsrepræsentant eller anden medarbejderrepræsentant. Begrebet ”udsatte borgere” skal præciseres og bør generelt omhandle borgere med beskæftigelsesudfordringer.
FTF anbefaler, at voksenlærlingeordningen forenkles stærkt – som regeringen foreslår.
FTF kvitterer også for at regeringen vil afskaffe seksugers begrænsningen for uddannelse til ledige inden for de første 6 måneders ledighed. Det har betydning for hurtig kompetenceomstilling i tilfælde af afskedigelser, fx på finansområdet.
Endeligt finder FTF det tilfredsstillende, at regeringen foreslår, at varslingspuljerne slås sammen og åbnes til virksomheder, der har 20 ansatte, og som afskediger 50 pct. af personalet.
Flere digitale løsninger 
Regeringen foreslår:

  • Automatisering af opgørelse af antal ansatte via oplysninger fra Indkomstregistret. Oplysningerne skal lægges til grund for at vurdere rimelighedskravet, der handler om forholdet mellem ordinært ansatte og personer i aktivering i den enkelte virksomhed. Udmøntning drøftes med DA, LO og KL.
  • Merbeskæftigelseskravet forenkles således at offentlige virksomheder følger reglerne for private virksomheder (nettoudvidelse i forhold til de gennemsnitlige antal ansatte de sidste 12 måneder). Der må ikke ske aktivering i stillinger, der ingen for de sidste 3 måneder er blevet ledige ved afskedigelser eller fratrædelser af ordinært ansatte.
  • VITAS gøres pligtig når arbejdsgiverne skal søge om personer i virksomhedsrettede tilbud.
  • Selvbooking til samtaler gøres obligatoriske for jobparate kontanthjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, sygedagpengemodtagere og sygemeldte i jobafklaringsforløb. Fritagelsesmulighed for ringe IT-beherskelse eller funktionsnedsættelser/sproglige barriere.
  • Alle ydelsesmodtagere skal have et CV. Der udarbejdes et CV-koncept på Jobnet rettet mod udsatte grupper.
  • Min Plan skal være obligatorisk for alle ydelsesmodtagere. Det skal gøre muligt at have flere mål og delmål i Min Plan.
  • Der iværksættes en foranalyse af det ”virtuelle jobcenter”. Regeringen vil drøfte det med KL.

FTF-vurdering 
FTF er enig i, at opgørelsesmetoderne for antallet af ansatte i virksomhederne bør digitaliseres via Indkomstregistret, så rimelighedskravet kan overvåges digitalt. FTF gør opmærksom på, at alle parterne på arbejdsmarkedet bør indgå i udmøntningen og forventer, at Regeringen lever op til dette.
FTF er også enig i at merbeskæftigelseskravet i den offentlige sektor skal opgøres på samme måde som i den private sektor.
VITAS kan blive en god digital platform for virksomhedernes ansøgning om virksomhedspraktik og løntilskudspersoner. Men det betyder blot, at platformen skal forbedres væsentligt, så den er brugervenlig for virksomhederne. Indtil da skal papirblanketter kunne anvendes – ellers vil aktiveringspladser gå tabt. 
FTF støtter desuden regeringen forslag om selvbooking generelt, Min Plan for alle og foranalyse om virtuelt jobcenter. Dog gør FTF opmærksom på, at arbejdsmarkedets parter og ikke kun KL skal indgå i projektet.
Forenkling af den økonomiske styring

  • Den nuværende kontoplanstyring for kommunernes registreringer gennemgås mhp. forenkling.

FTF-vurdering 
Kontoplanen bør forenkles i kommunerne, og FTF lægger desuden op til, at investeringsstrategien skal optimeres i alle kommuner, så det bliver naturligt at investere ressourcer i beskæftigelsesindsatsen til gavn for virksomhederne, ledige og skatteyderne.
Fokus på resultater

  • Etablering af benchmarking af kommunernes resultater som led i aftale med KL og Regeringen.

FTF-vurdering 
Det bliver nødvendigt med en grundig opfølgning på alle kommuners indsats og resultater på beskæftigelsesområdet. Benchmark redskabet indgår i dette og FTF vil yderligere foreslå, at de regionale arbejdsmarkedsråd tildeles en særlig rolle i opfølgningen på kommunernes indsatser og resultater. Det er afgørende, at parterne og kommunerne i fællesskab sætter høje mål og ambitioner for indsatsen således, at virksomhederne kan få kvalificeret arbejdskraft og alle borgere kan få del i arbejdsmarkedet.