Hele 38 procent af de ansatte ved ikke, om der på deres arbejdsplads findes en whistleblowerordning, hvor de anonymt kan videregive oplysninger om ulovligheder, grove fejl eller forsømmelser. Det viser en undersøgelse foretaget af hovedorganisationen FTF blandt ca. 4.600 ansatte på FTF-området.
Resten ved godt om de har en ordning: 49 procent svarer nej, og 13 procent svarer ja.
Det store ukendskab bør få arbejdsgiverne til at gå i aktion, mener formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
”Succesen med de her ordninger står og falder med, hvordan ledelsen får kommunikeret om dem på arbejdspladsen. Og har man en ordning, er det fx afgørende, at alle på arbejdspladsen kender forskel på alvorlige og mindre alvorlige forhold – for kun alvorlige forhold er omfattet af whistleblowerordning”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Anonymitet er vigtig
Hun understreger, at whistleblowerordninger bør være anonyme.
”Anonymitet sikrer den enkelte bedst muligt mod negative og usaglige repressalier. FTF’s undersøgelser gennem årene viser, at de ansatte udviser en endda meget stor tilbageholdenhed ikke bare med at ytre sig, men også med at indberette og anmelde, fordi de frygter negative reaktioner fra deres arbejdsgiver”, siger Bente Sorgenfrey.
FTF-formanden understreger, at whistleblowing ikke kan stå alene; de er et godt supplement til de dialogveje, der allerede findes på arbejdspladsen som fx tillidsrepræsentanter og MED-system.
”I sidste ende handler det om at sikre, at whistleblowing kan være med til at sikre kvaliteten i den offentlige sektor”, siger hun.
Usexet størrelse
Forsker ved RUC, Erik Mygin du Plessis, er ikke overrasket over det store ukendskab til ordningerne lokalt.
”Tallene viser, at whistleblowerordninger har en marginal plads i folks bevidsthed. Det er sådan noget kedeligt, usexet, lidt teknisk og bureaukratisk noget. Hvis ledelsen vil have opmærksomhed om sådan en ordning, er den nødt til at gøre en indsats for at kommunikere ud om det”, siger han.