VLAK-regeringen planlægger en stigning i det offentlige forbrug på kun 0,5 procent i 2018 og 0,3 procent i 2019-25. Så lav en vækst sikrer ikke velfærd på tidssvarende niveau til det stigende antal ældre og børn – det fastslog den tidligere Løkke-regering allerede selv i sin helhedsplan fra sidste år, og det samme har lydt fra flere topøkonomer. Hvis den offentlige sektor skal følge med både det voksende antal borgere og udviklingen i samfundet i øvrigt, kræves en årlig vækst på 1,1 procent.
Nu peger vismændene i Det Økonomiske Råd (DØR) på det samme i deres nyeste rapport om sundhedstilstanden i dansk økonomi, som udkommer i dag. Vismændene konstaterer her, at det vil kræve en vækst på endda en smule mere at holde den offentlige service ajour med befolkningstilvækst og tidssvarende kvalitetsstandard: Nemlig en vækst på 1,2 procent årligt i 2018-2025.

Samtidig konstaterer vismændene, at dansk økonomi har det godt – også på længere sigt.
Stop udhulingen af den offentlige sektor
Formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, glæder sig over det positive billede af dansk økonomi, som DØR fremlægger. På den baggrund opfordrer hun regeringen til at investere mere i velfærd og uddannelse i stedet for at begrænse offentligt forbrug til langt under, hvad der er nødvendigt for at sikre et velfungerende velfærdssamfund i de kommende år. 
”I stedet for at bruge svimlende 23 mia. kr. på skattelettelser og billigere biler bør regeringen bruge opsvinget til at sikre velfærden til borgerne. De nuværende planer om en vækst på 0,5 procent i 2018 og 0,3 procent frem til 2025 vil uundgåeligt føre til en forringelse af velfærden”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun stiller spørgsmålstegn ved, om danskerne er villige til at betale for skattelettelser med udhulet omsorg og forringet uddannelse til næste generation.
”Vi har ikke brug for skattelettelser. Borgerne har mere brug for, at vi investerer nok i velfærd og uddannelse til gavn for både den enkelte og samfundsøkonomien”, siger hun.
Bente Sorgenfrey kalder det alarmerende kortsigtet at give skattelettelser, når der frem til 2025 være mange flere borgere til at efterspørge offentlige service. For eksempel vil der i alt være 260.00 flere børn i alderen 0-6 år og ældre over 60 år i år 2025.

Brug for nye regnemodeller
Vismændene peger også på, at det er problematisk, at regeringens beregninger af effekterne af skattelettelser ikke med medregner konsekvenserne af lavere offentlige udgifter. De beregningsmodeller, som Finansministeriet bruger, ser kun på arbejdsudbudseffekter af skattelettelser, men ikke de dynamiske effekter af de offentlige besparelser, som skattelettelserne finansieres med.
Bente Sorgenfrey glæder sig over, at vismændene nu tydeligt peger på det problematiske i denne skævhed. Finansministeriet bør hurtigst muligt begynde at medregne, at offentlige service i høj grad også understøtter, at økonomien er velfungerende, mener hun:
”Skattelettelser er ikke det eneste saliggørende middel til at øge beskæftigelsen. Offentlige udgifter til fx uddannelse, børnepasning, ældrepleje, sundhedsvæsen påvirker alt sammen folks mulighed og lyst til at arbejde”, siger Bente Sorgenfrey.
Som eksempel peger hun på, at et velfungerende sundhedsvæsen, som skatten blandt andet går til, er forudsætning for at syge hurtigt bliver raske og hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
”Det er vigtigt, at de økonomiske modeller hurtigst muligt justeres, så fremtidig politik vedtages ud fra det rette grundlag. Det er trods alt bemærkelsesværdigt, at det er de lande med stor offentlig sektor, højt skattetryk og lighed, der udmærker sig ved at være blandt verdens rigeste og bedst fungerende økonomier”, siger FTF’s formand.