Det var ikke i orden, at Frederiksberg Kommune med kun 13 minutters varsel sidste år indkaldte hjemmesygeplejerske Lise Müller til en samtale, efter at hun havde opslået en kritisk tekst om arbejdsvilkårene i hjemmeplejen på Facebook. Det fastslår Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, nu i en udtalelse.
Selve det at tage en samtale med den ansatte var i orden, men måden samtalen foregik på, er ifølge Ombudsmanden kritisabel, fordi den efter hans vurdering sendte et signal til medarbejderen om at holde mund fremover.

Ombudsmanden pointerer, at kommunen har et særligt ansvar for, at en sådan samtale foregår med fuld respekt for og anerkendelse af medarbejderens ytringsfrihed som offentligt ansat. 

Ombudsmanden gik ind i sagen, efter at den havde været fremme i fagbladet ”Sygeplejersken”.
Sagen kort fortalt: Hjemmesygeplejerske Lise Müller skrev sidste år på Facebook om sine frustrationer over en bølge af omstruktureringer og opsigelser i hjemmeplejen. Hun skrev blandt andet om ”rodede og usikre rammer, for meget arbejde, for lidt tid til at udvikle faglighed, og beslutninger, der ikke giver mening” som en følge af de store omstruktureringsprocesser.

Lise Müller havde løbende åbent fortalt sin nærmeste chef, hvad hun synes om forholdene. Facebookopslaget var først og fremmest tænkt som en opsang til de lokale politikere om, at man ikke kan fikse alting med den ene omstrukturering efter den anden. Hendes pointe var bl.a., at omstruktureringer, der medfører stor uro og opsigelser, i sidste ende afspejler sig i den pleje, borgerne får.
13 minutters varsel
En tidlig morgen tre dage efter Facebookopslaget fik hun imidlertid 13 minutter til at møde op på sin leders kontor til en samtale med den øverste leder af hjemmeplejen, sin nærmeste leder og en tillidsrepræsentant. Her fik Lise Müller at vide, at det hun havde skrevet var forkert, og at hun ikke skulle bruge sine kollegers opsigelser til at promovere sig selv.

Lise Müller blev oprørt over, at hun kun fik 13 minutter til at forberede sig, og ked af det og vred over, at lederne ikke interesserede sig for, hvad hun havde at sige. Hun vidste, at hun var i sin gode ret til at ytre sig på den måde, hun havde gjort, og at hun ikke havde overtrådt sin tavshedspligt.
Hun besluttede sig til at stå frem med sagen i sit fagblad ”Sygeplejersken”, og på den baggrund valgte Folketingets Ombudsmand selv at gå ind i sagen.

Ombudsmanden: Kommunens fremfærd beklagelig
Ombudsmanden fastslår i sin udtalelse, at det ganske vist var i orden, at kommunen tog kontakt til medarbejderen for at give faktuelle oplysninger om tidligere omstruktureringer. Men han siger samtidig, at kommunens fremgangsmåde samlet set er beklagelig: mødeformen, deltagerkredsen og det korte varsel kan have medvirket til, at Lise Müller følte sig presset, mener Ombudsmanden.
Dele af mødets indhold var ”egnet til at give det indtryk, at ledelsen kunne have til hensigt at få dig til at afholde dig fra at ytre dig i den offentlige debat om dette emne fremover”, hedder det i hans udtalelse.
Ombudsmanden understreger, at kommunen har et særligt ansvar for at sikre sig, at kontakten foregik på en måde, så den ikke medførte risiko for, at medarbejderen fremover ville afholde sig fra at ytre sig.
Frederiksberg Kommune har overfor Ombudsmanden beklaget forløbet.
Offentlige arbejdsgivere skal træde varsomt
Ifølge Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, er sagen endnu et konkret eksempel på, at offentligt ansattes ytringsfrihed er under pres – sådan som en række undersøgelser fra FTF gennem de sidste ti år også viser.

”Mange offentligt ansatte frygter repressalier fra deres arbejdsgiver – og desværre med god grund. Der er brug for, at de offentlige arbejdsgivere får bedre kendskab til reglerne for, hvad deres ansatte må ytre sig om offentligt”, Bente Sorgenfrey.
Hun mener, at Ombudsmandens udtalelser klart viser, at offentlige arbejdsgivere skal træde varsomt, hvis de vælger at reagere på en kritisk ytring fra en medarbejder – som de er i deres gode ret til at gøre. Arbejdsgivere har bare et stort ansvar for at gøre det på en måde, som ikke er med til at sprede en tavshedskultur på arbejdspladsen.

"Når arbejdsgivere tager til genmæle på kritik, skal de være meget opmærksomme på risikoren for, at det kan komme til at virke som et pres overfor ansatte. Fra bl.a. vores undersøgelser ved vi, at reprimander overfor en medarbejder, der har ytret sig, er med til at sprede usikkerhed blandt kollegerne om, hvad man egentlig må – og det fører igen til en kultur med selvcensur blandt medarbejderne", siger Bente Sorgenfrey.
En opfordring til arbejdsgiverne om at træde varsomt og forholde sig konstruktivt til ansattes ytringer, er ifølge FTF ikke nok; der bør også indføres en bedre ansættelsesretlig beskyttelse af medarbejderne, mener FTF.
"Mange års gode hensigter, betænkninger og oplysningskampagner er tydeligvis ikke nok. Forholdene har stort set ikke ændret sig de sidste ti år. Derfor mener vi, at der bør indføres ansættelsesretlig beskyttelse af offentligt ansatte. Der vil være afgørende for, at de overhovedet vover at fremføre deres holdninger og idéer, som netop er med til at udvikle den offentlige sektor", siger Bente Sorgenfrey.