Regeringens fire mål
Statsministeren holdt i forbindelse med Folketingets åbning den 3.10.2017 sin åbningsredegørelse for Folketinget. Han tegnede et meget positivt billede af udviklingen og understregede flere gange, at ”Det går godt i Danmark”. De fire konkrete mål regeringen opstillede, da den blev dannet, var godt på vej. For det første var der skabt flere arbejdspladser, for det andet var der investeret i velfærdssamfundet, for det tredje var der flyttet folk fra passiv forsørgelse, og for det fjerde var der mere styring på, hvem der kommer til Danmark.
FTF vurdering
Det er rigtigt, at regeringen har arbejdet mærkbart på at opfylde de fire mål, den satte sig i forbindelse med sin tiltræden. Men det har helt klart haft store omkostninger for svage grupper i samfundet. De politiske reformer har været skæve i form af at ramme svage gruppe på og udenfor arbejdsmarkedet fx i form af kontanthjælpsloft mv. Det har betydet, at uligheden er øget, og i regeringens seneste udspil er der yderligere lagt op til at overførselsindkomsterne skal holde for mhp. at finansiere skattelettelser.
Der vil også være mange grupper i samfundet, som har svært ved at se, at der er investeret i velfærdssamfundet, når kommuner og regioner har måttet gennemføre besparelser som følge af stram styret økonomi med sanktionsbestemmelser og omprioriteringsbidrag. Den linje lægges der også op til at fortsætte.

Det økonomiske råderum
Statsministeren nævnte, at der er et økonomisk råderum på 35 mia. kr. i dansk økonomi. Det skal bruges til flere forskellige ting. Både til skattelettelser og offentligt forbrug, til investeringer infrastruktur og til politi og forsvar. 
FTF vurdering
Statsministerens ønske om at bruge det økonomiske råderum, afspejler de udspil regeringen er kommet med i slutningen af august i forbindelse med fremsættelsen af forslag til finanslov for 2018. Udspil hvor hovedindtrykket er, at der gives til de mest velstillede, og de svageste skal betale prisen. 
Brugen af råderummet til skattelettelser tangerer løftebrud, idet råderummet primært stammer fra de omfattende reformer, der har forringet dagpenge og efterløn. Der blev i den forbindelse argumenteret med, at det var for at sikre velfærden, men nu skal en stor del af råderummet gå til skattelettelser og nedsættelse af registreringsafgiften på biler.
Statsministeren tilkendegav, at det ville være forkert at bruge hele råderummet på offentligt forbrug. Det kan lyde meget tilforladeligt, men i lyset af, at den demografiske udvikling og behovet for at følge den øvrige kvalitetsudvikling i samfundet betyder, at der er behov for en vækst i offentligt forbrug på 1,1 pct. Det viser regeringens egne tal og en række topøkonomer har tilsvarende fremsat den vurdering.
FTF har beregnet, at der i 2025 vil mangle 52.000 ansatte i den offentlige sektor, hvis regeringens økonomiske planer føres ud i livet.
Velfærd
Statsministeren nævnte, at regeringen har passet på velfærden ved, at de aftalte serviceudgifter til kommunerne er øget med 1 mia. kr. fra 2015 til 2018, og at der er ansat 510 flere læger og 5100 flere sygeplejersker i sundhedsvæsenet siden 2001.
FTF vurdering
Det kan meget vel være, at der er aftalt afsat flere penge til kommunerne i de fire år. Det svarer til 250 mio. kr. pr. år. Men de skrappe sanktionsbestemmelser, herunder især regnskabssanktionen har betydet, at kommunerne ikke har turdet bruge dem, af frygt for den efterregning det kan give. Så virkeligheden ude i kommunerne har været besparelser og nedskæringer i det daglige.
Det er også rigtigt, at sundhedsområdet har været prioriteret flere gange i forbindelse med økonomiaftalerne og finanslove, men samtidig har der siden 2002 også været tale om, at sygehusene hvert år har skullet producere to procent mere. Noget der især i de senere år har givet stress og dårligt arbejdsmiljø på sygehusene, så meget at det er tæt på at gå ud over patientsikkerheden. Det er nu på tide at ophæve produktivitetskravet.
Digitalisering
Statsministeren siger, at vi skal være klar til at bruge den ny teknologi. Robotter kan give bedre velfærd. Digitalisering kan mindske klimaforandringer. Fremtidens job kan blive mere givende og mindre nedslidende. 
Regeringen har inviteret fagbevægelse, virksomhedsledere, eksperter og andre til et partnerskab for Danmarks fremtid. Vi skal have tårnhøje ambitioner for digitaliseringen. Derfor vil regeringen fremlægge en strategi for Danmarks digitale vækst. Vi skal fastholde og udbygge et arbejdsmarked med både dynamik og ordentlige forhold. Og hvor der ikke sker social dumping.
FTF vurdering 
FTF pressede på for at få digitalisering på den politiske dagsorden fordi den nye teknologiske udvikling i stigende omfang præger hele samfundet og alle sektorer. Det er derfor godt, at regeringen har etableret et centralt råd, der skal bidrage til at udvikle gode svar på de nye udfordringer, og FTF bakker derfor op om og deltager aktivt i regeringens Disruptionsråd. 
Det er her vigtigt, at der ikke kun bliver tale om en snæver vækstdagsorden. Teknologien skal være til for mennesker og ikke omvendt. Der er brug for at have fokus på bl.a. kompetencer og kvalifikationer ud over de snævre STEM områder, krav til teknologiudviklingen og -implementeringen og udvikling af flexicuritymodellen i forhold til at kunne indfange de nye arbejdsmarkeder, der er under udvikling. Hertil kommer, at udviklingen i stigende omfang kalder på et tæt og konstruktivt samspil mellem den offentlige og private sektor.
Det er godt, at regeringen har fokus på, at vi fortsat skal have et arbejdsmarked med ordentlige forhold og uden social dumping.
Uddannelse
Med statsministerens ord er uddannelse stadig vigtigere for at få et arbejde, forsørge sig selv og klare sig i livet. Men statsministeren fremhæver ikke uddannelsesområdet som et område, hvor der skal investeres. Derimod som et område, hvor der gennem de seneste 10 år har været en stigning i udgifterne til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser på 30 pct. Det fremhæves samtidig, at det er historisk mange unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, i alt 138.000 personer fik i 2016 et eksamensbevis.
Statsministeren fremhæver trepartsaftalen fra 2016 om flere praktikpladser til unge på erhvervsuddannelser, den kommende politiske aftale om forberedende uddannelsestilbud for unge og den såkaldte ”skolepulje”.
Statsministeren fremhæver, at vi skal være endnu bedre til at omstille og efteruddanne, og at regeringen derfor aktuelt har trepartsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter. Aftalen skal bane vejen for, at den enkelte bedre kan løfte sit ansvar for at lære hele livet. Det er vigtigere end nogen sinde at få alle med.
FTF vurdering
Selv om uddannelse tillægges stor betydning, er uddannelsesområdet ifølge statsministeren ikke et af de områder, der skal prioriteres i det nye folketingsår. Det fremgår også tydeligt af det fremsatte forslag til finanslov for 2018. Omprioriteringsbidraget betyder besparelser på 2 pct. årligt på hele uddannelsesområdet i perioden fra 2016 til 2021, det betyder, at der i perioden spares mere end 14 mia. kr. i alt på uddannelse.
Væksten i udgifter på uddannelsesområdet har været stor i en årrække, og det hænger nøje sammen med større ungdomsårgange og med at flere unge og voksne tager mere uddannelse. For eksempel er antallet af 20-24 årige unge i samme periode steget med 32 procent. Hvis man ser på udgifter pr. studerende har udgifterne derimod været faldende. Eksempelvis er taxametertilskuddet til studerende på professionsbacheloruddannelser som fx sygeplejerske, bygningskonstruktør eller pædagog faldet med ca. 10 pct. i perioden fra 2005-2015, og fra 2016 og frem forringes alle tilskud som nævnt med 2 pct. om året.
FTF er enig i, at vi skal være endnu bedre til at omstille og uddanne, og at alle skal have bedre muligheder for et leve op til de krav, som arbejdsmarkedet stiller til dem i fremtiden. Det gælder for den ufaglærte og også for dem med videregående uddannelse. Den omstilling, som er i gang med øget digitalisering rammer ikke kun nogle grupper på arbejdsmarkedet. Den kommer til at stille ny kompetencekrav til alle medarbejdergrupper. 
Derfor er det afgørende, at trepartsforhandlingerne leverer klart bedre muligheder for efter- og videreuddannelse for hele arbejdsmarkedet – også for dem med videregående uddannelse. 
FTF ser frem til en god løsning i forhold til den nye forberedende grunduddannelse, som kan sikre, at alle unge får et tilbud af høj kvalitet.
Uddannelse er vigtig – men ikke så vigtig at regeringen vil give uddannelserne en særlig økonomisk prioritet. Omvendt ser det ud til, at nedskæringer på uddannelsesområdet kommer til at finansiere det råderum, som bl.a. gør fremtidige skattelettelser mulige. Det er de triste kendsgerninger efter statsministerens åbningstale.
Beskæftigelse
Statsministeren fremhævede, at beskæftigelsen stiger og ledigheden er faldende – selv blandt kontanthjælpsmodtagere. 
FTF vurdering
Hvis det skal lykkes at få flere kontanthjælpsmodtagere i job, skal der gennemføres en omfattende faglig opkvalificering af borgerne. Mange har stået uden job i årevis og i årtier. 
Det er påfaldende, at statsministeren ikke forholder sig til mangel på arbejdskraft inden for industri, byggeri, IT, privat service og store offentligt serviceområder som sundhed, undervisning og det sociale område. En bæredygtig økonomisk vækst er bl.a. baseret på allokering af kvalificeret arbejdskraft. Statsministerens tale var bemærkelsesværdig tom på initiativer, der kunne imødegå mangel på arbejdskraft. 
Allerede nu er der udfordringer på store dele af arbejdsmarkedet. Der er brug for en langt bedre sammenkædning af beskæftigelsesindsatsen overfor ledige og vækst- og uddannelsesinitiativer i mange områder i Danmark. Arbejdsmiljøindsatsen har stor betydning for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Der er brug for en effektiv kvalifikations- og omstillingsindsats overfor nyledige, der afskediges pga. digitalisering af produktion og service.
Udlændinge- og integrationspolitik
Regeringen vil fortsat stramme både udlændinge – og integrationspolitikken med det klare formål at reducere antallet af flygtninge og indvandrere i Danmark. Det drejer sig om opstramning på familiesammenføringsregler, afviste asylansøgere, indfødsret og på forsørgelsesydelser til flygtninge, der har fået asyl.
FTF vurdering
Generelt er FTF ikke tilhænger af yderligere stramninger på udlændinge – og integrationsområdet. Der kan være enkelte områder, hvor en regulering kan være fornuftig. Men forsørgelsesgrundlaget for flygtninge, der lovligt opholder sig i landet, og som har fået asyl, er med den relativt nye og lave integrationsydelse så lav, at det medfører vanskeligheder med at kunne betale de mest basale og nødvendige leveomkostninger i Danmark.
En yderligere reducering af forsørgelsesgrundlaget, vil medføre risiko for et større omfang af kriminalitet, – alene for at kompensere for et manglende økonomisk levegrundlag.
Arbejdsmiljø endnu engang fraværende i åbningstalen
Statsministeren omtaler ikke arbejdsmiljø i åbningstalen. Han nævner dog, på baggrund af de nylige skud mod en civil politibil, at de offentligt ansatte ikke skal arbejde med risiko for deres liv.
FTF-vurdering
Udviklingen går den helt forkerte vej med arbejdsmiljøet for de danske lønmodtagere. Tidligere på året offentliggjorde regeringen tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der viser, at andelen af de mest psykisk belastede lønmodtagere er steget med 16,8 procent siden 2012, og andelen ramt af muskel-skelet overbelastninger er steget med 14,8 procent. Derfor har regeringen nedsat et ekspertudvalg til at se på den samlede arbejdsmiljøindsats. Det er fint, men der er behov for en øget prioritering af arbejdsmiljøindsatsen allerede nu. 
Regeringen har selv peget på, at dårligt arbejdsmiljø koster ca. 80 mia. kr. om året i Danmark. Det er mere end dobbelt så meget, som det økonomiske råderum, statsministeren henviser til i åbningstalen. Det kan derfor undre, at statsministeren ikke peger på forebyggelse af nedslidning og investeringer i godt arbejdsmiljø som en væsentlig prioritering i forhold til sikring af velfærd og sundhed for danskerne.
Regeringen har tværtimod valgt at skære ned på arbejdsmiljøindsatsen i det for nyligt fremsatte finanslovsforslag for 2018. Der er lagt op til, at beskære Arbejdstilsynet med yderligere godt 20 mio. kr. næste år. Det harmonerer ikke særlig godt med et udsagn om, at de offentligt ansatte ikke skal arbejde med risiko for deres liv. 
Det fremgår af NFA’s tal, at de psykiske belastninger er særligt høje og stigende for de offentligt ansatte. Andelen der rammes af vold på jobbet er steget. Samtidig er der forskningsmæssig dokumentation for, at det psykiske arbejdsmiljø sættes under pres ved store og hyppige forandringer på jobbet – fx udflytning af arbejdspladser, indførelse af ny teknologi og ændringer i ansættelsesforhold. 
Det kræver markante investeringer i arbejdsmiljøet, når man skal forebygge vold, nedslidning og negative konsekvenser af store forandringer.
Udflytning af statslige arbejdspladser
I en ny udflytningsrunde vil regeringen igen etablere flere tusinde arbejdspladser ude i landet. Udspillet vil blive præsenteret i december måned. 
FTF vurdering
Ved de tidligere udflytninger har et begrænset antal medarbejdere valgt at flytte med. Dette har medført et stort tab af kompetencer og et stort behov for efter- og videre uddannelse af nye medarbejdere, som der ikke er afsat nok midler til. Da forslaget, hverken angiver præcist antal eller placering, er det dog svært at vurdere den præcise effekt af det kommende udspil.
Erfaringerne fra tidligere udflytninger i både Danmark og udlandet viser, at udflytning skaber meget lidt vækst lokalt. Skal balancen i Danmark styrkes, ville det være mere gavnligt at opretholde og udbygge regionale uddannelsessteder i provinsen.
Sammenhængsreform
I begyndelsen af næste år vil regeringen præsentere en sammenhængsreform og komme med et udspil til et nært og sammenhængende sundhedsvæsen for især de ældre og de kronisk syge.
FTF vurdering
Hvis regeringens sammenhængsreform for den offentlige sektor skal lykkes, er det afgørende at inddrage medarbejderne og lederne. Det er dem, der leverer ydelserne og møder borgerne i øjenhøjde. Det er dem, der gennem deres daglige arbejde er en central drivkraft for at udvikle nye måder at gøre tingene på.
Samtidig er det vigtigt, at gøre sig klart, at der ikke findes én styringsform, der kan løfte hele den offentlige sektor, for der er store forskelle mellem sektorer og fagområde. Vi skal ikke lede efter en one size fits all-model. Der er brug for, at styringen af den offentlige sektor matcher, det der skal styres – og det er ikke det samme, når vi fx taler om dagtilbudsområdet eller sundhedsvæsenet.
EU og det internationale område
Statsministeren fremhævede, at EU er en afgørende platform til at varetage danske interesser. Brexit giver anledning til overvejelser om, hvilken vej EU skal bevæge sig.
Statsministeren lægger afstand til tanken om øget integration i EU. Han mener, at man bør satse på at anvende kræfterne på det væsentlige: Vækst og job. Migration. De ydre grænser og sikkerhed. 
Derudover lægger statsministeren vægt på, at der skal gøres op med forhold, som danskerne finder urimelige – fx presset på de danske velfærdsydelser. 
Statsministeren lægger op til, at Danmark – når man overtager formandskabet for Europarådet – vil arbejde for en balance hen imod det ”rimelige”, så det fx bliver nemmere at udvise dybt kriminelle udlændinge. 
Danmark har tidligere anvendt midler fra udviklingsbistanden til at finansiere asylbehandling og udgifter til flygtninge i Danmark. Da flygtningestrømmen nu aftager, lover ministeren, at de sparede midler vil blive anvendt til en humanitær bistand i de lande, flygtninge og migranter kommer fra. 
FTF vurdering
FTF er ligesom statsministeren grundlæggende positivt indstillet overfor EU og det europæiske samarbejde. Danmark har fordel af at være med i EU og ønsker at bidrage og styrke den folkelige opbakning hertil.
FTF er enig i, at EU skal blive mere effektivt i forhold til at sikre rammer fx i forhold til vækst, jobskabelse, migration, men at det ikke er ønskeligt at overføre mere beslutningskompetence til EU på områder, der bedst løses i medlemslandene.  
FTF er i tæt kontakt med regeringen omkring udfordringerne i forhold til de danske velfærdsydelser, der i høj grad handler om at udvikle en model, der opleves som retfærdig og rimelig. 
FTF vil følge udviklingen i forhold til det danske formandskab for Europarådet.
For så vidt angår besparelserne til asyludgifter har FTF tidligere påpeget, at man bør tilbageføre de midler, der er blevet sparet på udviklingsbistanden og, at indsatsen ikke kun skal være en humanitær indsats i nærområderne, men også en mere langsigtet indsats, der skaber vækst og bæredygtige jobs med fremtidsmuligheder i de lande, hvorfra migranter og flygtninge søger mod EU’s grænser. 

<o:p> </o:p>