Forslag til finanslov 2018
Regeringen har fremsat sit forslag til finanslov for 2018. Det kommer oveni to andre regeringsudspil om henholdsvis en skattereform og en vækstpakke. Skattereformen betyder skattelettelser på 23 mia. kr. frem til 2025 og vækstpakkens initiativer vil koste 2 mia. kr. frem til 2025.
Med finanslovsforslaget kommer regeringen med flere initiativer, der vil koste midler frem til 2025, men har valgt ikke at bringe en samlet opgørelse over finansieringen i 2018. 
I finanslovsforslaget er dog også forskellige forslag, der vil reducere de offentlige udgifter og bidrage til finansieringen, men størstedelen af finansieringen hentes via det såkaldte råderum frem til 2025, som det er beregnet i regeringens 2025-plan. Råderummet opstår blandt andet på baggrund af forventninger til effekterne på arbejdsudbud af tidligere reformer. 
I forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget har regeringen vist prioriteringerne i deres såkaldte reformforløb. De mener, at skattereform og vækstudspillet kan finansieres med 17 mia. kr., hvoraf de 9,5 mia. kr. finansieres ved reserver fra Jobreform, reserver fra reformen ”aftale om flere år på arbejdsmarkedet” og justeringer af overførselsområdet, som de forventer aftalt i forbindelse med FL18. Det efterlader et træk på råderummet på 7,75 mia. kr.

FTF vurdering
FTF vil på det kraftigste advare mod, at regeringen med disse udspil bruger store del af råderummet, før det er realiseret. Først og fremmest finder FTF det helt skævt, at råderummet i stort omfang bruges til skattelettelser til de velstillede, mens den del der måtte være tilbage af råderummet ikke i tilstrækkelig grad kan dække det behov for offentlig velfærd, som demografi og kvalitetsudvikling kræver.
Man kan spørge regeringen om, hvad den vil prioritere, hvis den økonomiske udvikling skulle vise sig at udvikle sig anderledes end 2025-planen forudser? Skal skattelettelserne så rulles tilbage, eller vil det igen være den offentlige velfærd der forringes?
Undersøgelser om befolkningens holdninger til spørgsmålet viser klart, at befolkningen foretrækker velfærd frem for skattelettelser. Det bør regeringen lytte til. FTF vil opfordre til, at der i de politiske forhandlinger om finansloven sikres midler til det nødvendige løft i rammerne for den offentlige sektor, så det bliver muligt at prioritere velfærd, uddannelse og forskning. 
Præsentationen af finanslovsforslaget er bygget op om en række temaer, der beskrives og vurderes i det følgende. Derudover vurderes andre udvalgte tiltag fra forslaget.
Styrket velfærd
Regeringen fremfører i sit forslag, at velfærden skal styrkes. En del af dette er ifølge forslaget allerede sket, i form af de aftaler med hhv. kommuner og regioner som regeringen indgik i forsommeren. Samlet vil det styrke velfærden med 1,3 mia. kr. Som led i aftalen med regionerne indgik der et årligt produktivitetskrav på 2 pct., og der er efterfølgende rejst en del kritik, men regeringen har ikke benyttet finanslovsudspillet til at ændre på det.
Derudover har regeringen afsat en såkaldt velfærdsreserve på 0,5 mia. kr., som skal udmøntes i forbindelse med forhandlingerne om finansloven til blandt andet at styrke sundheds- og ældreområdet. Dertil kommer at regeringen regner satspuljen på 0,8 mia. kr. med i initiativer, der skal styrke velfærden.
Samlet regner regeringen med, at det offentlige forbrug i 2018 skal stige 0,5 pct. I regeringsgrundlaget havde regeringen afsat 0,3 pct. til stigning i det offentlige forbrug.
FTF vurdering
Regeringens finanslovsforslag lægger op til en vækst i den offentlige sektors forbrug på kun 0,5 pct. i 2018, selv om flere børn, ældre, stigende medicinpriser, ny teknologi mv. kræver et offentligt forbrug på 1,1 pct. frem mod 2025.
Hvis velfærden skal følge med de markant flere ældre og børn OG holde trit med samfundsudviklingen, nye produkter, services og teknologi mv. har både regeringen og DØR tidligere påvist, at det offentlige forbrug skal vokse med 1,1 procent hvert år frem til 2025. Det svarer til 3,3 mia. kr. mere i 2018 i forhold til det, som regeringen har afsat i sit finanslovsudspil, viser beregninger fra FTF. 
En offentlig forbrugsvækst på kun 0,5 procent i 2018, som regeringen planlægger med, er reelt minusvækst set ift. demografien: Alene det demografiske træk – det at der bliver flere ældre og børn – kræver ifølge regeringens egen 2025-plan en vækst på 0,7 procent årligt. 
Det betyder, at alene for at dække de stigende opgaver på grund af flere ældre og børn, er der brug for 1,1 mia. kr. mere til velfærd alene i 2018, og så er der ikke engang sat penge af til dyrere medicin, ny teknologi mv., som borgerne også har en naturlig forventning om at få. 
Med hensyn til 2 pct. produktivitetskravet til sygehusene er det ærgerligt, at regeringen ikke har benyttet lejligheden til at afskaffe det. Forsøg i Region Sydjylland har vist, at både for patienter og personale forbedres forholdene når produktivitetskravet ikke skal indtænkes hele tiden. Det uden at det belastede produktivitetsudviklingen. FTF skal derfor opfordre til, at kravet droppes.

Støtte til socialt udsatte (satspulje)
Regeringen afsætter ca. 770 mio.kr. i 2018 til fordeling over en række initiativer, der skal afhjælpe sociale-, sundheds- og beskæftigelsesmæssige problemer for de mest udsatte borgere.
Regeringen peger på initiativer som at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet, en styrket indsats for de udsatte unge, etablering af sociale investeringspuljer til styrkelse af den forebyggende indsats, herunder over for børn og unge, der vokser op i bandemiljøer.
Regeringen vil understøtte familier med midler til det familieretslige system, herunder til trivsel i skilsmisseforløb. Der skal afsættes midler til værdighed og trivsel for de svageste ældre og til en styrket indsats i psykiatrien. Endelig vil regeringen give midler, der kan styrke civilsamfundets indsatser og til en beskæftigelsesfremmende indsats for borgere med anden etnisk baggrund. 
FTF vurdering
I de seneste år har der været en tendens til, at satspuljemidler i højere grad synes at blive brugt til indsatser, der rimeligvis bør finansieres over de løbende driftsudgifter på finansloven. FTF mener, at satspuljemidler i højere grad skal gå mere direkte til de mest udsatte borgere, så de konkret kan mærke forbedringer i deres ringe levevilkår.
I dette års forslag fra regeringen kan fx peges på forslag, der skal fremme beskæftigelse for borgere med etnisk baggrund. Disse borgere er ikke nødvendigvis udsatte, blot fordi de ikke har et job.
Der kan også peges på forslaget om at styrke det familieretslige system til trivsel i skilsmissefamilier. Det er FTF’s vurdering, at det er en samfundsopgave at afsætte midler til retslige systemer, som alle – måske mere rige end fattige borgere- benytter sig af. 
Tryghed og sikkerhed
Under denne overskrift vil regeringen blandt andet styrke politiet og lave ny flerårsaftale for kriminalforsorgen. Indsatsen overfor bandekriminalitet skal øges, og der skal laves en national strategi for cyper- og informationssikkerhed. Der afsættes ca. 235 mio. kr. til de forskellige initiativer, og derudover skal styrkelsen af politi og kriminalforsorgen tages fra den afsatte forhandlingsreserve på 500 mio. kr. 
FTF vurdering
Både politi og kriminalforsorg er under pres og har mange opgaver. Det er derfor nødvendigt, at der afsættes flere ressourcer fremover. Et velfungerende politi er også en nødvendig del af et velfungerende velfærdssamfund.
Bedre infrastruktur og styrket mobilitet
Regeringen vil styrke infrastrukturen til gavn for borgere og virksomheder. En velfungerende infrastruktur er vigtig for mobiliteten og et sammenhængende Danmark. Der afsættes 410 mio. kr. i perioden 2018-2021 til en række konkrete vejprojekter, som vil binde Danmark tættere sammen. Derudover vil regeringen sænke prisen for at køre over Storebælt for at fremme mobiliteten og styrke sammenhængskraften i Danmark.
Der er gennemført en omfattende analyse af jernbanesektoren, som ifølge finanslovsforslaget viser, at jernbanedriften kan effektiviseres gennem en bred vifte af tiltag. DSB har allerede iværksat en række af de foreslåede initiativer. Det gør det muligt at nedsætte statens kontraktbetaling til DSB med 207 mio. kr. i 2018, 415 mio. kr. i 2019, 622 mio. kr. i 2020 og 829 mio. kr. i 2021.
FTF vurdering 
God infrastruktur er vigtig for såvel medarbejdere som virksomheder. Det er dog vanskeligt at se, hvorfor det kun er vejnettet og ikke den samlede infrastruktur, der binder Danmark sammen. Regeringen fremmer privatbilisme på bekostning af den kollektive trafik. 
Uddannelsesområdet
Finanslovsforslaget indebærer på uddannelsesområdet enkelte nye tiltag, som kommer oven i de tidligere udmeldte 2 pct. besparelser (omprioriteringsbidrag), der startede i 2016 og nu kører videre i 2018, 2019, 2020 og 2021.  
Som konsekvens heraf bespares både Uddannelses- og Forskningsministeriets, Undervisningsministeriets samt Kulturministeriets område med op mod 12 pct. over en 6-årig periode. Undtaget er de frie grundskoler, erhvervsgrunduddannelsen (EGU), Europaskolerne samt forskning og udvikling.
Samtidig gennemføres 11. fase af Statens Indkøbsprogram på hele uddannelsesområdet, og effektiviseringspotentialet i udbudsloven indfases fuldt i 2018.
Med lovgivning fra 2017 er investeringsrammer indført på uddannelsesområdet fra 2018. Det betyder, at selvejeområdet omfattet af rammer for investeringsudgifter. Rammerne fastsættes på finansloven som et niveau for institutionernes samlede investeringsbudget, og den relevante minister er bemyndiget til at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, hvis de budgetterede investeringer for de statsfinansierede institutioner overstiger den fastsatte ramme. 
På Undervisningsministeriets område foreslås rammen fastsat til 1,4 mia. kr. årligt i årene 2018-2021, mens institutionerne har indberettet et forventet investeringsbudget for 2018 på i alt 1,7 mia. kr. På Uddannelses- og Forskningsministeriets område foreslås rammen fastsat til 3,1 mia. kr. årligt. Investeringsbehovet i 2018 er ikke oplyst.
Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 
Erhvervsakademier og professionshøjskoler udsættes for yderligere omprioriteringsbidrag på 2 pct. i 2021. På erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og maritime uddannelser vil det betyde besparelser med yderligere 107 mio. kr. i 2021. 
Bevillingen til praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter på erhvervsakademier og professionshøjskoler videreføres 339,1 mio. kr. i 2018 og 2019. Regeringen har i forbindelse med fremsættelse af finanslovsforslaget foreslået, at niveauet for en fortsat 3-årig bevillingshorisont for basisforsknings- og udviklingsmidler, så de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige forskningsinstitutioner fortsat kan gennemføre langsigtet forskning og udvikling.
Friplads og stipendieordning på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne afskaffes. Dygtige internationale studerende kan i dag opnå friplads- og stipendie til en erhvervsakademi- eller professions-bacheloruddannelse. Det foreslås i FFL 18, at målrette ordningen til alene at gælde for universitetsområdet. Det giver en besparelse på 15 mio. kr.  Besparelsen begrundes med at dimittender fra universiteterne har de bedste forudsætninger for at opfylde indkomstkravet til at opnå opholdstilladelse.
Skolepulje
Som tidligere annonceret ønsker regeringen at afsætte 500 mio. kr. i en pulje, som kan søges af skoler med mange faglige svage elever, hvis formå er at løfte elevernes faglige resultater. 
Almene voksenuddannelser 
Som led i finansieringen af finansloven hæves deltagerbetalingen på hf- og stx-enkeltfag. De bruges bl.a. til at opnå adgang til professionsbacheloruddannelserne fx pædagog og sygeplejerske af personer, der ikke har en adgangsgivende ungdomsuddannelse. Deltagerbetalingen hæves fra 450-1.100 kr. til 550-1.400 kr. Den enkelte deltager skal altså betale op til 300 kr. mere pr. fag. Som konsekvens heraf nedsættes undervisningstaxametrene til institutionerne med 1,3 procent i 2018.
Frie grundskoler 
Regeringen foreslår en forøgelse af koblingsprocenten til de frie grundskoler med 1 procent, så de frie grundskoler modtager et statstilskud på 76 procent af den gennemsnitlige udgift til folkeskolen. Det øgede tilskud målrettes elever med særlige behov. Udgiften beløber sig til ca. 70 mio. kr. årligt. Med finanslov 2016 blev den hævet fra 71 til 73 procent og i 2017 til 75 procent.
Den forberedende grunduddannelse
Regeringen foreslår, at der afsættes ca. 250 mio. kr. i perioden 2018-2021 til etableringen af den forberedende grunduddannelse. Der er ikke indgået en aftale på området, men regeringen har foreslået, at der med udgangspunkt i produktionsskolerne skal oprettes nye institutioner, der favner det, der i dag er avu, fvu, produktionsskoler og kombineret ungdomsuddannelse.
FTF vurdering
Det omprioriteringsbidrag, som blev fastsat på finanslov 2016 på det statsligt finansierede uddannelsesområde, omfattede 2 pct. besparelser i årene 2016-2019, i alt knap 8 pct. 
Med finansloven for 2017 og det foreliggende forslag til finanslov for 2018 fortsætter grønthøsterbesparelsen med 2 pct. årligt frem til og med 2021. Hertil kommer besparelser som følge af statens indkøbsprogram, fase 11, mv.
Summen af besparelserne på Undervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets område som følge af omprioriteringsbidraget forventes at udgøre mere end 14 mia. kr. i perioden 2016-2021.  Alene på erhvervsakademier og professionshøjskoler forventes omprioriteringsbidraget samlet set at udgøre over 2 mia. kr. i perioden. 
Det giver institutionerne særdeles vanskelige betingelser for at løfte ambitioner om øget kvalitet i undervisningen. 
FTF ser ikke behov for den foreslåede målretning af friplads- og stipendieordningen for dygtige internationale studerende. Den eksisterende mulighed for stipendie og fripladsordning kan medvirke til at styrke internationaliseringen af uddannelserne og dermed uddannelsernes studiemiljø. FTF er ikke enig i at dimittender fra universiteterne i alle tilfælde har bedre forudsætninger for at opfylde indkomstkravet til at opnå opholdstilladelse. 
Det er beklageligt, at deltagerbetalingen for hf og stx-enkeltfag igen hæves. Symbolsk er det et virkelig underligt signal at gøre det dyrere for voksne at tilegne sig de almene færdigheder, som de ikke fik i en ungdomsuddannelse. Det bidrager til billedet af en regering, der stiller stadig flere forhindringer i vejen for voksne, der ikke er gået den lige vej igennem uddannelsessystemet.
Blandt de få positive nyheder på FFL18 er en forbedring af tilskudssatsen for de frie grundskoler og en økonomisk prioritering af den forberedende grunduddannelse.
FTF forventer, at regeringens forslag om en fortsat 3-årig bevillingshorisont for basisforsknings- og udviklingsmidler bliver gennemført, sådan at erhvervsakademier og professionshøjskoler også i 2021 og fremover kan gennemføre langsigtet forskning og udvikling. Det er der hårdt brug for. 
Bevillingen på ca. 340 mio. kr. årligt er langt fra tilstrækkelig, men strengt nødvendig i forhold til udvikling af videngrundlaget for uddannelser, fag og professioner. Dette spørgsmål vil blive fulgt nøje i den kommende tid.
Samlet set har vi fået et finanslovsforslag, hvor uddannelse og undervisning igen står i nedskæringens tegn. Det er lige det modsatte af det, det Danmark har brug for: En massiv satsning på uddannelse for både børn, unge og voksne. 
Forskningsområdet
Regeringen vil fastholde et i international sammenhæng højt ambitionsniveau for de offentlige investeringer i forskning. Med finanslovforslaget for 2018 udgør statens forskningsbudget 16,5 mia. kr. i 2018. Det samlede offentlige forskningsbudget udgør 22,2 mia. kr., svarende til 1,00 pct. af BNP. Derved forventes det samlede offentlige forskningsbudget at stige med ca. 0,4 mia. kr. fra 2017 til 2018.
Regeringen har afsat en forskningsreserve på 1.010 mio. kr. Reserven består bl.a. af provenuet fra Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob (FØP/Fleks) fra 2012. I 2018 udgør reserven 760 mio. kr., som vil blive udmøntet som led i forhandlingerne om forskningsreserven.
FTF vurdering
Det er godt, at regeringen øger bevillingerne til forskning, men det er ikke imponerende. Den ekstra bevilling skal dog ses i sammenhæng med de voldsomme besparelser regeringen har gennemført på området de senere år. 
AE-Rådet har beregnet, at de offentlige forskningsbevillinger i 2015 lå på knap 1,1 procent af BNP. Fra 2015 til 2016 blev bevillingerne kraftigt reduceret. Opgjort til 2018 BNP-niveau vil forskningsbevillingerne i 2018 ligge knap 2 mia. kr. lavere end, hvis man havde fastholdt den andel af BNP, som forskningsbevillingerne udgjorde i 2015.
En del af finansieringen af regeringens målsætning på forskningsområdet stammer fra provenuet fra reformen af førtidspension og fleksjob i 2012.
Evalueringen af reformen af førtidspension og fleksjob er i gang og forventes afsluttet i begyndelsen af 2018 mhp politiske forhandlinger med forligspartierne i løbet af foråret 2018. Reformens økonomiske konsekvenser for de berørte borgere, den manglende kvalitet i indholdet af ressourceforløb og jobeffekt af fx ressourceforløb samt at for mange bliver nægtet førtidspension på trods af ingen eller næsten ingen arbejdsevne betyder, at der åbenlyst er behov for at justere på FØP/fleksområdet. Finansieringsbidraget til forskningsområdet, må derfor i de kommende år forventes at være en del lavere.
Et nyt og bedre skattevæsen
Med aftalen indgået i efteråret 2016 skal der opbygges et nyt skattevæsen opdelt i 7 nye styrelser. Der blev derfor afsat 5 mia. kr. på finansloven for 2017. Med forslaget for 2018 vil regeringen styrke skattevæsenet med yderligere 5,5 mia. kr. over 4 år.
FTF vurdering
Det er positivt, at der nu afsættes yderligere ressourcer til skattevæsenet. De seneste skandaler om manglende kontrol og snyd i SKAT risikerer at skade opbakningen til skattesystemet, hvis der ikke hurtigt rettes op. Man må så håbe, at regeringen lærer af disse fejltagelser i SKAT i andre sammenhænge, således at man ikke længere indregner besparelser ved organisationsomlægninger, nye IT-systemer eller lignende FØR besparelserne er en realitet.
Det giver dog anledning til en vis bekymring, at der under Skatteministeriets afsnit i forslaget til finanslov stadig budgetteres med reduktioner i personalet målt i årsværk. I finanslovsforslaget fremgår af §09.21.01 om personale i SKAT, at der i 2018 vil være 7.219 årsværk, men at det skal reduceres til 6.276 i 2021. 
BoligJobordning
Regeringen vil gøre BoligJobordningen permanent. Den udløber ved udgangen af 2017. Fremover skal den dog målrettes serviceydelser i hjemmet. Dermed skal den medvirke til at reducere sort arbejde. Fremover skal der kunne fratrækkes kr. 6.000 med en fradragssats på 40 pct. Der afsættes 180 mio. kr. årligt.
FTF vurdering
Umiddelbart kan det lyde positivt, at man ønsker at hjælpe børnefamilier m.fl. med denne ordning. Men det er især de velstillede der – uanset fradrag – har råd til at betale for fremmedhjælp til husligt arbejde. De samme grupper som netop har fået stillet store skattelettelser i udsigt. FTF mener, at midlerne er bedre anvendt til generel velfærd i den offentlige sektor.
Et Danmark i bedre balance
I Finanslovforslag 2018 ønsker regeringen yderligere flytning af statslige arbejdspladser og har teknisk reserveret 150 mio. kr. til formålet. Men endnu ikke taget stilling til antal, placering eller tidspunkt for flytningen.
I tilknytning til det kommende udspil vil der blive taget stilling til, om der er behov for at tilføre yderligere midler i 2018 og de efterfølgende år.
FTF vurdering
Erfaringerne fra udflytninger i både Danmark og udlandet viser, at udflytning skaber meget lidt vækst lokalt.
Ved de tidligere udflytninger har et begrænset antal medarbejdere valgt at flytte med. Dette har medført et stort tab af kompetencer og et stort behov for efter- og videre uddannelse af nye medarbejdere, som der ikke er afsat nok midler til. Da forslaget hverken har angivet antal eller placering, er det dog svært at vurdere den præcise effekt af det nye forslag.  
FTF mener, at reserven på 150 mio. kr. kunne bruges bedre på at opretholde og udbygge regionale uddannelsessteder i provinsen for at styrke balancen i Danmark.
Udviklingsbistand
I finanslovsudspillet for 2018 lægger regeringen op til at afsætte 0,6 mia. kr. mere til udviklingsbistand end i 2017. Det svarer til et samlet bidrag på 0,7 procent af BNI.
Regeringen fremhæver, at den stramme og konsekvente udlændingepolitik har medført et fald i antallet af asylansøgere, og at dette medfører, at en større del af udviklingsbistanden kan anvendes i udviklingslandene frem for på danske asylcentre.
Regeringen prioriterer herudover at øge bidraget til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
Endeligt ønsker regeringen at fremme et paradigmeskifte, hvor der i højere grad skal satses på offentlig bistand som katalysator for private investeringer i udviklingslandene.
FTF vurdering
Regeringens udspil til udviklingsbistand for 2018 svarer til 0,7 procent af BNI. Det er det laveste niveau i 39 år. Senest i 2015 svarede den danske udviklingsbistand til 0,85 procent af BNI. Regeringen havde som målsætning i regeringsgrundlaget fra 2015 at nedbringe Danmarks udviklingsbistand til 0,7 procent af BNI. Det er således dette mål, der nu er nået, selvom bevillingen i kroner og øre er 0,6 mia. kr. højere i 2018 end i 2017. Dette skyldes alene den generelle vækst i BNI. FTF finder det kritisabelt, at regeringen på denne måde vælger at lade verdens fattigste deltage i finansieringen af skattelettelser til de mest velstillede danskere.
Det er bekymrende, at regeringen fortsætter sammenkoblingen mellem indsatsen for flygtninge, der når til Danmark, og udviklingsbistand. Hvis man anvender de midler, der er afsat til at gøre en forskel i udviklingslandene, til at håndtere de flygtninge, der ankommer til Danmark eller som ankommer til flygtningelejre i nabolandene, i stedet for at anvende dem i udviklingslandene, gør man intet for at ændre på de faktorer, der gør, at folk flygter fra fattigdom og usikkerhed.
Det er positivt, at regeringens udspil til udviklingsbistand i 2018 indebærer en styrkelse af det danske bidrag til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder som respons på den amerikanske kursændring på dette område, hvor amerikansk udviklingsbistand under præsident Trump ikke længere må anvendes til eller støtte adgang til abort eller prævention.
FTF anerkender at vækst og beskæftigelse er en af forudsætningerne for udvikling, men den private sektor har ikke noget incitament for at træde til på andre områder end der, hvor der er penge at tjene. Netop derfor er det vigtigt i udviklingsbistanden også at prioritere udvikling af den offentlige sektor, der bidrager til at skabe bæredygtig og inklusiv vækst og beskæftigelse, uddannelse for alle og sociale sikkerhedsnet.
Iværksætteri og eksport
Den 30. august fremlagde regeringen vækstudspillet ’Sammen om fremtidens virksomheder’, som også nævnes i finanslovsudspillet. Dette forslag har FTF behandlet i et selvstændigt notat. 

Mere fokuseret brug af offentlige midler
Styrelsen for arbejdsmarked skal spare og frigøre 8,5 mio. kr. i 2018 stigende til 40 mio. fra 2021 og frem. Det skal hovedsageligt ske ved besparelser i Styrelsens IT-forretning.
FTF vurdering
Der er behov for store IT-udviklingsprojekter på arbejdsmarkedsområdet – herunder udvikling af kompetenceefterspørgselsanalyser, forbedring af arbejdsmarkedsbalanceanalyser og sammenkædede analyser af vækst, beskæftigelse og uddannelse. Der er derfor ikke brug for at reducere bevillingen.
Fortsat kraftig nedskæring af Arbejdstilsynet
Finanslovsforslaget for 2018 lægger op til at fortsætte de seneste års kraftige nedskæringer på arbejdsmiljøområdet. Den samlede bevilling til Arbejdstilsynet reduceres således med 21 mio. kr. (pl reguleret) fra 2017 til 2018.
Nedskæringerne afspejles samtidig i en betydelig reduktion i antallet af tilsynsførende og andre medarbejdere i Arbejdstilsynet. I alt reduceres antallet af årsværk i Arbejdstilsynet med 24 årsværk fra 2017 til 2018. Den samlede reduktion af årsværk fra 2014 til 2018 vil, hvis finanslovsforslaget vedtages, være på 115 årsværk, svarende til, at hver 6. medarbejder er sparet væk i løbet af de seneste 5 år.
Den fælles myndighedsindsats i forhold til social dumping fortsætter i 2018, hvor indsatsen delvist finansieres ved en omprioritering af midler fra 2017.
FTF vurdering
Samlet set er andelen af psykisk overbelastede på det danske arbejdsmarked steget med 16,8 pct. og med 20 procent i den offentlige sektor siden 2012. Udviklingen er stærk bekymrende, og FTF finder helt uforståeligt, at regeringen med det fremlagte finanslovsforslag fortsætter de kraftige nedskæringer på Arbejdsmiljøområdet. 
Udviklingen i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø går ifølge de seneste tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø den helt forkerte vej. Belastningerne stiger, og det gælder ikke mindst de psykiske belastninger for en række FTF-grupper i den offentlige sektor. Undervisning, daginstitutioner, hospitaler og politi ligger alle blandt de ti mest psykisk belastede brancher. Hertil kommer FTF-grupper, der arbejder indenfor døgninstitutioner og hjemmepleje, der er den mest psykisk belastede branche.
Ministeren understregede i forbindelse med offentliggørelsen af tallene over den negative udvikling på arbejdsmiljøområdet i foråret 2017, at udviklingen skulle tages alvorligt. Det er imidlertid vanskeligt at se denne alvor afspejlet i finanslovsforslaget.
Så sent som i juni måned tilkendegav ministeren på Folkemødet, at der var behov for et opgør med de svingende bevillinger til Arbejdstilsynet, og at han ikke var afvisende over for at øge bevillingerne til tilsynsindsatsen. FTF finder det særdeles skuffende, at ministeren ikke har sat handling bag ordene frem for at fortsætte reduktionen af såvel årsværk som bevillinger til tilsynsindsatsen.
FTF mener, at det sender et helt forkert signal i forhold til arbejdspladserne. Et svagere Arbejdstilsyn øger risikoen for, at der ikke gribes ind i tide i forhold til alvorlige arbejdsmiljøproblemer.
Beskæftigelsesministeren har ved flere lejligheder, både i Folketinget og over for Arbejdsmiljørådet, understreget, at det nu nedsatte ekspertudvalg om arbejdsmiljøindsatsen ikke er en syltekrukke. Det fremlagte finanslovsforslag er imidlertid vanskeligt at se som andet end udtryk for, at regeringen endnu en gang blindt fortsætter de seneste års voldsomme nedskæringer og undlader at gennemføre den helt nødvendige genopretning og styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen – også før ekspertudvalget kommer med sine anbefalinger i sommeren 2018.
Reserve til forhandlingerne herunder til forsvaret
Regeringen afsætter en såkaldt forhandlingsreserve på 2,5 mia. kr. årligt i perioden 2018 til 2021. Ud af denne forhandlingsreserve som skal udmøntes af forligspartierne bag finanslov 2018 skal styrkelsen af politi og kriminalforsorgen findes. Derudover er det af denne reserve, at der skal findes midler til nyt forsvarsforlig.
FTF vurdering
Man kan forstå, hvis forsvaret og deres ansatte er skuffet. De var blevet lovet et substantielt løft, men med en reserve på kun 2,5 mia. kr., som også skal gå til en række andre områder, vil det være begrænset, hvor meget løft, der vil kunne blive tale om.