Regeringen har fremlagt deres udspil til en skattereform, der også er kaldet JobReform fase 2. Reformen følges op med et vækstudspil og begge dele vil indgå i den samlede finanslov for 2018.
Skattelettelser for 23 mia. kr.
Med skattereformen lægges der op til skattelettelser på samlet 23 mia. kr., der skal medvirke til, at det kan betale sig at arbejde, at tilskynde til pensionsopsparing og gøre det billigere at købe bil. Skattelettelserne skal ske via 9 konkrete forslag.
Finansieringsbehovet for forslagene, der beløber sig til 23,2 mia. kr., vil være på for 15,1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd har finansministeriet beregnet. De forventer, at reformen vil betyde øget arbejdsudbud på 7.600 flere fuldtidspersoner.
Selve finansieringen er ikke klarlagt i udspillet, men der peges på at tidligere reformer (JobReform 1, Aftale om flere år på arbejdsmarkedet) vil levere dele af finansieringer, og at der derudover finansieres ved en række justeringer af overførselsindkomstsystemet og via råderummet, som det er fremskrevet i regeringens 2025-plan.
FTF vurdering
Med regeringens udspil til skattereform vil en stor del af det økonomiske råderum gå til skattelettelser for de højeste indkomster. Det er en helt forkert prioritering, hvis dansk økonomi skal fremtidssikres. Der er mere behov for politisk at prioriterer velfærden og ikke mindst satsning på uddannelse og forskning. 
Regeringens samlede økonomiske plan, som dagens skatteudspil er en del af, lægger op til en vækst i den offentlige sektor på kun 0,5 procent i 2018. Den beskedne vækst skal give plads til bl.a. skattelettelserne for 23 mia. kr. som fremgår af reformforslaget. Ifølge beregninger fra FTF er skattelettelserne imidlertid betalt med en hård spareplan i den offentlige sektor: Hvis væksten på 0,5 procent fastholdes, vil der i 2025 mangle 40.000 politibetjente, sygeplejersker, lærere, pædagoger m.fl. til samfundets opgaver. 
Den tidligere Venstreregering fastslog i sin 2025-plan – på linje med Det Økonomiske Råd – at det kræver en årlig vækst på 1,1 procent for at sikre, at den offentlige sektor følger med det voksende antal borgere: I 2025 vil der fx være i alt 260.000 flere småbørn i alderen 0-5-år og ældre over 70 år. Den demografiske udvikling kræver i sig selv en vækst på 0,7 procent. En vækst på i alt 1,1 procent sikrer, at der samtidig er penge til, at den offentlige sektor kan følge med den kvalitetsudvikling, som finder sted i samfundet.
Skattereformen vil også medvirke til øget ulighed. Den såkaldte gini-koefficient, som bruges til at måle ulighed, vil blive forringet med 0,46 pct. point fra et niveau på 26,6 pct. Det er en ret betydelig forringelse på én gang og skal ses i sammenhæng med, at uligheden i Danmark allerede er blevet forøget de senere år i forbindelse med en række andre reformtiltag, der især har påvirket indkomstydelserne.
Befolkningen har tillige tilkendegivet i talrige undersøgelser, at de ønsker velfærd frem for skattelettelser, men regeringen hører tilsyneladende ikke.
Dertil kommer, at regeringen med dette udspil hælder benzin på bålet ved så hurtigt at pumpe penge ud til privat forbrug herunder billigere biler. Det virker som om, regeringen ikke har lært af lektien, sidst dansk økonomi var på vej ind i en højkonjunktur og den daværende Venstre-regeringen gav skattelettelser, der medvirkede til overophedning af økonomien.
Det er samtidigt betænkeligt, at regeringen i denne sammenhæng tilsidesætter det princip, de ellers har i forhold til offentlige udgifter, nemlig forsigtighedsprincippet. De bruger løs af et forventet råderum som økonomiske fremskrivninger, forventer der er. Problemet med den type fremskrivninger er i lighed med forventningerne til arbejdsudbuddet, at der efterfølgende ikke følges op på, om målene nås. Hvis råderummet ikke er der, som forventet frem til 2025, vil det så være skattelettelserne, der rulles tilbage, eller må den offentlige velfærd igen beskæres?

De 9 konkrete forslag
Jobfradrag til de lavestlønnede
Der indføres et nyt målrettet jobfradrag, der udgør 30 pct. af den del af arbejdsindkomsten (inkl. pensionsindbetalinger), som overstiger 174.000 kr. Jobfradraget kan maksimalt udgøre 17.500 kr. Fradraget indkomstaftrappes med 10 pct. af den del af arbejdsindkomsten inkl. pensionsindbetalinger, der overstiger 394.400 kr. Fradraget er således fuldt aftrappet ved en indkomst på 569.400 kr.
FTF vurdering
Det er isoleret set positivt, at der indføres særligt jobfradrag for de laveste indkomster, men både begrundelsen og intentionen bliver tvivlsom, når fradraget først er fuldt aftrappet ved indkomster på 569.400 kr., og aftrapningen først starter ved indkomster over 394.400 kr.
Socialt frikort
Regeringen foreslår indført et socialt frikort, udover det almindelige personfradrag, til socialt udsatte borgere, der således får mulighed for at tjene lidt ekstra ved småjobs i det lokale erhvervsliv. De ekstra tjente penge vil ikke blive modregnet i en evt. forsørgelsesydelse. De borgere, der kan opnå et socialt frikort er dem, der er omfattet af §81 i serviceloven, som har været i landet i 7 ud af de seneste 8 år, og som er meget langt fra arbejdsmarkedet. Den økonomiske ramme er på 120 mio. kr. i 2018 – 2020, og regeringen sigter efter ikrafttrædelse i 2019. Ordningen er en forsøgsordning. 
FTF vurdering
Forslaget kan medvirke til, at de dårligst stillede borgere kan supplere deres forsørgelsesydelse med en lille ”løn”, hvis der er arbejdsgivere i lokalområdet, der er opmærksom på at indgå en aftale med borgeren, og derved påtage sig et ikke uvæsentligt socialt ansvar.
Det forlyder, at finansieringen af forslaget skal ske via finanslovenssatspuljen. FTF synes ikke, det er acceptabel at bruge denne pulje således, at det er de svageste, der selv skal finansiere tiltaget.
Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes og fjernes 
Loftet fjernes gennem en gradvis forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2018 til 2023. Tiltaget betyder isoleret set, at alle med arbejdsindkomst over 351.200 kr. (2018-niveau) får en lempelse i skattebetalingen. Lempelsens størrelse og antallet, der får en lavere marginalskat, indfases gradvist.
Alle med indkomster over loftet for beskæftigelsesfradraget opnår derved isoleret set en reduktion af marginalskatten med ca. 2,7 pct. point.
FTF vurdering
Med dette forslag vil regeringen i realiteten lette topskatten af bagvejen. Selv meget høje indkomster vil få reduceret deres marginalskat med 2,7 pct. FTF kan godt se behovet for at hæve grænsen for maximalt beskæftigelsesfradrag for at øge beskæftigelsen for fx deltidsbeskæftigede, men en fuldstændig afskaffelse er kun et tiltag, der vil lette skatten for de allerhøjeste indkomster i en situation, hvor regeringen har opgivet at komme igennem med egentlige topskattelettelser.
Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen fra 2022 til 2018 
De allerede besluttede forhøjelser af topskattegrænsen fremrykkes til 2018. Det reducerer antallet af topskatteydere i de næste fire år. Topskattegrænsen forhøjes således med kr. 12.000 allerede i 2018.
FTF vurdering
Regeringen forsøger med dette tiltag at leve op til regeringsgrundlagets løfte om færre topskatteydere. Denne effekt opnås formentlig, men det manglende provenu vil gå ud over velfærden.
Skatten af fri telefon fjernes 
Ophævelse af reglerne vil medføre en skattelempelse til en bred gruppe af beskæftigede, idet der regnes med 480.000 lønmodtagere betaler skat af fri telefon. Afskaffelsen sker fra 2020.
FTF vurdering
FTF finder det ikke hensigtsmæssigt, at arbejdsredskaber beskattes, heller ikke telefoner. FTF undrer sig dog over, at regeringen med dette forslag ikke har samme hastværk, som med de øvrige skattelettelser, men først afskaffer skatten fra 2020.
Skattefradrag ved indbetaling til fradragsberettigede pensionsordninger 
Regeringen vil indføre et ligningsmæssigt fradrag, som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger (efter arbejdsmarkedsbidrag) i intervallet 16.000 kr. til 87.000 kr.
For indbetalinger de sidste 15 år inden folkepensionsalderen – hvor samspilsproblemet er størst – fastsættes fradraget til 30 pct. af indbetalingerne (i det nævnte interval), svarende til en skatteværdi på knap 8 pct. i en gennemsnitskommune. Det vil betyde, at den maksimale skatteværdi udgør knap 5.500 kr. årligt (7,7 pct. af 87.000-16.000 kr.). Det vil sige, at en person, som indbetaler 87.000 kr. eller derover på en fradragsberettiget pensionsordning, vil få en stigning i rådighedsbeløbet på 5.500 kr. som følge af pensionsfradraget.
For fradragsberettigede pensionsindbetalinger, der foretages af personer, som har mere end 15 år til folkepensionsalderen, fastsættes fradraget til 15 pct. svarende til en skatteværdi på knap 4 pct. og en maksimal skatteværdi på knap 2.700 kr.
FTF vurdering
Forslaget vil øge incitamentet til pensionsopsparing for de grupper, der på baggrund af modregningsreglerne, ser mindre fordel i øget opsparing. Problemet er dog, at forslaget er medvirkende til, at pensionssystemet og dets samspil med skattesystemet bliver meget kompliceret og svært gennemskuelig for den enkelte. Forslaget vil medføre et stort behov for informationskampagner, således at den enkelte kan hjælpes til at træffe det rette valg i forhold til pensionsopsparing.
Indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag 
Den nuværende forskelsbehandling, hvor pensionsindbetalinger (i modsætning til udbetalt løn) ikke indgår i grundlaget for beskæftigelsesfradraget skal afskaffes. Det foreslås derfor, at udvide grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte fradragsberettigede pensionsindbetalinger.
FTF vurdering
Isoleret set er det et positivt forslag, idet incitamentet til pensionsopsparing øges. Dog virker det unødvendigt og uhensigtsmæssigt, at der ikke sættes et loft på pensionsindbetalingernes størrelse i forbindelse med at opnå dette fradrag, der medvirker til at skævvride den samlede reform i retning af at være speciel givtig for de højeste indkomster.
Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes 
Udligningskatten, der som udgangspunkt betales af de samlede pensionsudbetalinger over et vist niveau, afskaffes fra 2018.
FTF vurdering
Udligningsskatten, som rimeligt nok er tillagt store pensionsudbetalinger, som et resultat af skattereformen fra 2010, ville under alle omstændigheder være udfaset i 2020. Skatten ville have været på 2 pct. i 2018 og 1 pct. i 2019. 
Registreringsafgiften nedsættes til 100 pct. 
Registreringsafgiften er værdibaseret og udgør for personbiler 105 pct. af bilens afgiftspligtige værdi op til 109.000 kr. (2018-niveau) og 150 pct. derover.
Regeringen foreslår, at afskaffe den høje registreringsafgiftssats og nedsætte den lave sats til 100 pct., således at der fremover er én registreringsafgiftssats på 100 pct. af bilens afgiftspligtige værdi.
FTF vurdering
FTF ser ikke noget behov for at anvende det økonomiske råderum til at gøre det billigere at anskaffe biler, specielt ikke dyre biler. Hvis regeringen absolut ville ændre på reglerne om registreringsafgifter, burde de målrette tiltaget mod at gøre bilparken mere miljømæssigt bæredygtig og fokusere på at lette afgifter for biler, der anvender begrænset brændstof eller kører på el.