Generelt
Optaget på de videregående uddannelser er for første gang faldet. Sidste år blev 66.400 optaget på en videregående uddannelse. Det tal er faldet til 65.200 i år svarende til et fald på to procent. Selvom optaget stadig er på et meget højt niveau i historisk kontekst, er det en markant ændring, at der nu ses en negativ udvikling. Udviklingen skal ses i lyset af, at antallet af unge (19-24 årige) er steget svagt i samme periode.
Det største fald i optaget ses på erhvervsakademiuddannelserne, som optog 10.400 studerende. Det er 800 færre sammenlignet med 2016 svarende til et fald på 7 procent. Dette er en fortsættelse af sidste års tendens, hvor erhvervsakademierne også oplevede faldende optag. Også universitetsbachloruddannelserne oplevede et lavere optag. De optog knap 500 færre end i 2016 og er dermed faldet 2 procent.
Dette er en fortsættelse af den stagnerende tendens, som universitetsbachloruddannelserne har oplevet de senere år. Som den eneste hovedkategori optager professionsbacheloruddannelserne samme antal studerende som sidste år. Optaget er igen i år på 25.800 personer.
Dermed er de senere års positive udvikling overtaget af en mere stagnerende tendens.
Det store fald på erhvervs akademiuddannelserne skyldes blandt andet dimensionering af bl.a. design og it-uddannelser og udmeldingen om opbremsning i optaget på engelsksprogede uddannelser på professionshøjskoler og erhvervsakademier fra marts måned. Her bekendtgjorde ministeren, at man i forståelse med institutionerne ville reducere optaget med 25 procent på de engelsksprogede uddannelser. Disse er mest udbedte på erhvervsakademierne, hvorfor de oplever en større effekt af tiltaget.
Optag på enkeltuddannelser
På FTF-uddannelserne er billedet ret blandet. Sygeplejerskeuddannelsen øger optager med hele 176 pladser svarende til 5 procent. Også socialrådgiveruddannelsen oplever en stigning på 91 flere optagne svarende til 4 procent. Bygningskonstruktør oplever en positiv udvikling med 3 procent flere optagne og fortsætter dermed flere års stigning i optaget.
Bioanalytiker, ergoterapeut, folkeskolelærer og fysioterapeut har alle et stort set uændret optag.
På den negative side oplever datamatikeruddannelsen et fald på 2 procent. Pædagoguddannelse optager knap 200 færre studerende svarende til et fald på 4 procent. Finansøkonomuddannelsen falder 5 procent, men fra et historisk højt optag på 1.518 personer i 2016. Endelig oplever professionsbachelor i ernæring og sundhed et stort fald på 10 procent, da der optages 61 færre studerende.
Dermed forstærkes den negative udvikling fra 2016, hvor optaget faldt 2 procent.
Faldet på datamatikeruddannelsen kan skyldes dimensionering idet den dimensioneres sammen med bl.a. multimediedesigneruddannelsen, som har betydelige beskæftigelsesproblemer. Institutionerne har tidligere friholdt datamatiker fra konsekvenserne af dimensionering, men dette er ikke sket i samme omfang med dette års optag. Sandsynligvis fordi der er den del engelsksprogede udbud af datamatikeruddannelsen, som er omfattet af aftalen om at reducere disse.
Udviklingen på læreruddannelsen skal ses i lyset af det kraftige fald, der skete i optaget fra 2012 til 2013. Her faldt optaget fra 3.500 til 2.600. Siden 2014 har der været tendens til stigning, hvilket brydes i år, hvor optaget stabiliserer sig omkring 2.700. 
Optag generelt på professionshøjskoler og erhvervsakademier
Blandt erhvervsakademierne er KEA alene om at opleve en reel stigning i optaget. Det vokser med 10 procent til knap 1.700 studerende. EA MidtVest har en neutral udvikling mens alle de øvrige institutioner oplever fald mellem 3 og 26 procent. Hårdest rammes EA Kolding der reducerer optaget fra 541 til 398 i 2017, hvilket svarer til 26 procent.
Udsvingene er mindre når det kommer til professionshøjskolerne. Den mest positive udvikling sker på Absalon, hvor optaget er steget med 150 studerende svarende til 5 procent. I den anden ende af skalaen har UCC reduceret optaget med 136 studerende svarende til 5 procent og også VIA oplever en negativ udvikling med 229 færre optagne svarende til et fald på 4 procent. De øvrige professionshøjskoler holder optaget på samme niveau som sidste år.
Afviste ansøgere
Igen i år afvises et betydeligt antal kvalificerede ansøgere. I år blev 11 procent afvist, svarende til knap 9.900 personer. Dette er et fald i forhold til tidligere. I 2015 blev 13 procent afvist, mens 12 procent blev afvist i 2016.
Udviklingen drives især af professionsbacheloruddannelserne, der afviser stadig færre. I 2015 blev 15 procent afvist. Det tal er faldet til 10 procent i 2017.
Det skyldes sandsynligvis det øgede optag på professionsbacheloruddannelserne i samme periode. Blandt erhvervsakademierne er det KEA, der afviser markant flest med 18 procent efterfulgt af EA Kolding med 8 procent. Lillebælt og UCN afviser flest blandt professionshøjskolerne. Begge afviser 15 procent af ansøgerne.
Ledige pladser
Der er på 28. juli 2017 fortsat ledige studieplader på 345 uddannelser, heraf 115 på erhvervsakademiuddannelser og 114 på professionsbacheloruddannelser.
Køn
Der er fortsat en overrepræsentationen af kvinder i optaget på de videregående uddannelser. 56 procent af de optagne er kvinder, hvilket er samme niveau som tidligere år. Dog er der store kønsskævheder imellem de enkelte uddannelser og uddannelsesområder. På de sundhedsfaglige erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er 85 procent kvinder, mens de maritime uddannelser optager 98 procent mænd. Der er 25 uddannelsesudbud, hvor der udelukkende er optaget mænd og 5 udbud, hvor kun kvinder er optaget.
Grænsekvotienter
Generelt er der ikke betydelige ændringer i udbredelsen af grænsekvotienter. Efter indførelsen af dimensionering fik flere uddannelser grænsekvotient og der var tendens til at kvotienterne blev højere. Dette niveau har ikke ændret sig i år. Det er halvdelen af de såkaldte studieområder, der har en grænsekvotient.
Optag af udenlandske statsborgere
Faldet i optaget af udenlandske statsborgere fortsætter. Der er optaget 764 færre udenlandske statsborgere end i 2016. Det svarer til et fald på 10 procent. Det betyder, at 10 procent af det samlede optag er udenlandske statsborgere imod 12 procent i 2015. Størstedelen af faldet er sket i gruppen af EU-borgere og borgere fra EØS-landende (eksklusiv Norden). Her er optaget 511 færre studerende.
Det er især erhvervsakademierne, der på grund af den nævnte aftale med Uddannelses- og forskningsministeriet har reduceret optaget på engelsksprogede uddannelser. Erhvervsakademiuddannelserne optog bl.a. derfor 26 procent færre EU/EØS borgere, svarende til 565 studerende. På professionshøjskoler og universiteter er antallet af optagne EU/EØS-borgere (eksklusiv Norden) steget med hhv. 3 og 2 procent, mens der er optaget lidt færre nordiske studerende.
FTF vurdering

 ·  Det er problematisk, at det samlede optag på de videregående uddannelser for første gang er faldende til trods for, at der på en række områder er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Samtidig er der generelt dokumentation for, at uddannelse øger velstanden og det derfor er en samfundsøkonomisk positiv tendens, når flere uddanner sig. I denne kontekst er det positivt, at professionsbacheloruddannelserne generelt fastholder et højt optag. Der er flere områder, hvor der allerede i dag er mangel på arbejdskraft. Fx på IT-området, sygeplejersker og lærere. Dog er der også områder, hvor øget optag kan bidrage til beskæftigelsesmæssige udfordringer. Derfor kan det med tilfredshed konstateres, at fysioterapeutuddannelsen igen i år ikke øger optaget.
·  Det er en udfordring, at mange kvalificerede ansøgere afvises. Det udgør et betydeligt tabt potentiale, at så store talentmasser ikke udnyttes optimalt. Især i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft – fx på IT-området. Generelt bør uddannelsessystemet som helhed i højere grad tilbyde relevante og meningsfyldte veje til uddannelse og beskæftigelse til langt flere af de kvalificerede unge. Det vil i kraft af en højere produktivitet øge deres bidrag til vækst og velfærd. ·        Det er en udfordring, at den positive udvikling på læreruddannelsen er gået i stå med dette års optag. Hvis optaget stagnerer på dette års niveau på ca. 2.700, vil der være meget langt op til de 3.500, som blev optaget i 2012, som var sidste år for den gamle læreruddannelse. Det vil uvægerligt bidrage til lærermangel, hvis ikke den positive udvikling fra tidligere år fortsætter.
·  Det er problematisk at datamatikeruddannelsen oplever et faldende optag. Der er aktuelt mangel på arbejdskraft på it-området og datamatiker er adgangsvejen til topuddannelserne i softwareudvikling og webudvikling, som forventes at kunne opfylde væsentlige dele af manglen på it-arbejdskraft. Det er dog positivt, at den fælles dimensionering af datamatiker, it-teknolog og multimediedesigner hovedsagelig er udmøntet på sidstnævnte uddannelse, som har betydelige beskæftigelsesproblemer – modsat de to øvrige.
·  Endelig hilser FTF opbremsningen i optaget af udenlandske studerende velkommen. For hovedpartens vedkommende går de på engelsksprogede uddannelser. Udgifterne til SU til disse studerende har været meget kraftigt stigende og har været årsag til den tidligere regerings forslag om at reducere SU’en for alle studerende. Derudover er det store omfang af engelsksprogede uddannelser ude af takt med efterspørgslen på arbejdsmarkedet i Danmark. Her efterspørges især medarbejdere der mestrer dansk. Dette er for eksempel tilfældet på bygningskonstruktøruddannelsen.