Ligesom for et halvt år siden tegner formandskabet i Det Økonomiske Råd (DØR) igen i år et positivt billede af dansk økonomi. I en langsigtet fremskrivning af økonomien konstaterer DØR i deres nye rapport, at finanspolitikken er mere holdbar, end man troede for et par år siden: Udgifterne har vist sig at være mindre og væksten højere.
De offentlige finanser er ifølge DØR overholdbare, dvs. at hvis man fremskriver den nuværende økonomiske politik i årene fremover, vil der oparbejdes et overskud i statskassen. Den offentlige økonomi er ifølge DØR overholdbar med 1 procent af BNP, hvilket svarer til, at vi hvert år kunne bruge omkring 22 mia. mere, end vi gør i dag.
Formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, glæder sig over det positive billede af dansk økonomi, som DØR fremlægger. Hun opfordrer på den baggrund regeringen til at indrette sin økonomiske politik efter de positive realiteter i stedet for at fortsætte deres krav til begrænset offentligt forbrug.
"Udviklingen i økonomien tegner ifølge DØR positiv på både kort og lang sigt. Det bør få regeringen til at droppe den fortsatte forringelse af velfærden, som vil være resultatet af kravet om en offentlig vækst på kun 0,3 procent", siger Bente Sorgenfrey.

Budgetloven helt ude af trit med tiden
DØR peger på, at den økonomiske udvikling har skabt en forskel på EU’s og den danske regerings krav til styringen af den offentlige økonomi. Økonomien styres bl.a. af budgetloven fra 2011, som blev vedtaget, da dansk økonomi havde det væsentligt dårligere end i dag.
Lovens krav om max 0,5 procent i strukturelt underskud af BNP var i tråd med EU’s krav dengang. Nu siger den seneste vurdering fra EU fra 2016, at dansk økonomi kan holde sig på sikker kurs med et strukturelt underskud på 1 procent af BNP.
FTF mener derfor, at det er på tide, at budgetloven fra 2011 revideres. Dermed kan regnskabssanktionen som er en del af budgetloven, også afskaffes. Sanktionen er en økonomisk straf til kommuner, der overskrider budgettet. Loven har forårsaget et markant underforbrug i kommunerne hvert år siden.
 
"Budgetloven bør ændres, for den er helt ude af trit med den økonomiske virkelighed i dag og tager ikke højde for EU’s løbende justeringer", siger Bente Sorgenfrey.
Hængekøjeproblem aflyst
DØR aflyser i rapporten også det såkaldte hængekøje-problem, som politikere ellers i en årrække har brugt som argument for en stram linje for den økonomiske politik.
Problemet har fået sit navn efter den hængekøjelignende form på den graf, der viser udviklingen i den offentlige saldo: Saldoen blev beregnet til i en længere årrække at hænge nede i det røde felt under budgetlovens tilladte underskudsgrænse på max 0,5 procent af BNP.
Vismændenes beregninger viser, at kurven formentlig ikke kommer ned under denne grænse.
Dynamiske effekter af velfærd skal med 
Ligesom i den forrige DØR-rapport peger vismændene igen en markant skævhed Finansministeriets regnemodeller – nemlig at skattelettelser får positiv særbehandling, når ministeriet udregner dynamiske effekter af økonomisk politik, men samtidig undlader at se på dynamiske effekter af offentligt forbrug.
"Vi er helt enig med vismændene i, at der skal være balance Finansministeriets regnemodeller. Det er uheldigt, at man kun medregner dynamiske effekter af skattelettelser og helt forbigår dynamiske effekter af velfærd", siger Bente Sorgenfrey.
FTF foreslår derfor, at politikerne igangsætter forskning og udredning af, hvordan man beregner dynamiske effekter af velfærd.