Nogle gange skal der ikke meget til at få et ledertalent til at spire. Spørg bare Regina Pedersen. – Hvis nogen havde sagt til mig for fire år siden, at jeg skulle få lyst til at blive leder, havde jeg ikke troet dem, siger den 41-årige socialpædagog, som dengang arbejdede på et bosted. For tre år siden skiftede hun til Region Syddanmarks Børne- og AutismeCenter i Ringe på Fyn, hvor hun er gruppekoordinator på et værksted. Det er herfra, ambitionen om at blive leder er vokset frem.
– Jeg fik ret hurtigt ekstra opgaver, fordi min leder var meget væk i en periode. Min forrige arbejdsplads var jeg på i 13 år, uden at nogen pegede på mig til lederopgaver. Så for mig var det en stor tillid fra ledelsens side, at jeg kom i betragtning. Samtidig var mine kolleger glade for, at jeg trådte til. På den måde opstod min interesse for ledelse, fortæller Regina Pedersen.

Får første modul af diplom i ledelse
En spire skal som bekendt have næring for at voksne, så gruppekoordinatoren tog ønsket om at komme på lederkursus med til en lønforhandling. Resultatet udmøntede sig i forløbet På vej mod ledelse, som Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og FTF har skabt for medarbejdere med talent for ledelse.

– Jeg har en overbygning som børne- og familiekonsulent og ville ikke undervises i noget, jeg vidste i forvejen. Det specielle ved førlederkurset er, at det består af første modul af diplomuddannelsen i offentlig ledelse, så jeg skal ikke begynde forfra, når jeg senere skal uddanne mig til leder, siger Regina Pedersen, som hen over vinter og forår har deltaget i seks undervisningsdage og været til en afsluttende eksamen i modulet.
Også Karina Kryger Foged, faglig konsulent i ydelseskontoret i Randers Kommune, har lært om lederidentitet, kommunikation og organisationsforståelse.
– For mig har det ikke været et spørgsmål om at få afklaret, om jeg vil være leder eller ej. Det vidste jeg i forvejen. Jeg vil udvikle mig fagligt, men da jeg ikke er leder endnu, kan jeg ikke få tilbudt en egentlig lederuddannelse. Derfor var det oplagt for mig at komme med på forløbet, fortæller Karina Kryger Foged.  
18 stole rykker ud
På uddannelsen har Regina Pedersen fået koblet teori på praksis. Især begrebet ’inkrementel innovation’ har gjort indtryk på hende. Altså det at anvende de kompetencer, som allerede findes på arbejdspladsen, på en ny måde.
– Vi får hele tiden at vide, at vi skal være mere effektive i det offentlige, men vi arbejder med autister, hvor alt skal være planlagt i detaljen. Klokken 11.30 spiser vi frokost, og præcis 15 minutter senere rykker 18 stole ud fra bordet. Hvis vi ændrer en masse, giver det uro blandt vores borgere, men vi kan gøre hverdagen lettere og sørge for, at den giver mening for borgerne ved at justere på nogle små ting. Det kan handle om alt fra, hvad tid de skal møde om morgenen, til hvilke produkter de laver i værkstedet. Derfor giver inkrementel innovation god mening for os, siger Regina Pedersen.

Med en baggrund som selvstændig ejendomsmægler savner Karina Kryger Foged fra Randers Kommune i dag at være tæt på beslutningernes centrum efter fem år i den kommunale verden. Hun synes også, at personaleledelse lyder spændende, men det er samtidig et nyt felt for hende, da hun som ejendomsmægler ikke havde ansatte.
– Jeg har lært, at et budskab ikke altid bliver opfattet, som man selv tror, man har sagt det. Derfor skal man spørge ind til, om medarbejderne har forstået, hvad man mener. Det er også vigtigt at inddrage dem i beslutningsprocessen, så de får ejerskab til det, der skal ske, siger Karina Kryger Foged.  
En leder er klar i mælet
En gang i mellem må ledere træffe upopulære beslutninger. Her har forløbet for førledere gjort Karina Kryger Foged bevidst om, at man kan imødegå utilfredse medarbejdere ved at melde baggrunden for valget klart ud.
– For mig er en dygtig leder god til at lytte til sine medarbejdere, hun kan bevare overblikket, og når det er nødvendigt, kan hun træffe beslutninger på egen hånd, selv om medarbejderne ikke er enige i afgørelsen. Men så må hun bagefter inddrage dem i, hvordan de får det bedste ud af situationen.
Alligevel glæder Karina Kryger Foged sig ikke til første gang, hun som leder skal præsentere medarbejdere for effektiviseringer. Det skræmmer hende dog ikke – men hun har reflekteret over, at man ikke kan være halvt leder, halvt medarbejder.
– Det er enten eller. Man siger farvel til fællesskabet med kollegerne og goddag til sparring med andre ledere. Man bliver ikke uddannet leder af at tage en uddannelse. Det kræver erfaring, og jeg er i en startfase, så det vil være godt for mig at få mere ansvar, fx for et projekt. Min ledelse må også have gjort sig nogle overvejelser med at sende mig på forløbet, siger den 44-årige leder in spe.  
’Hende fra autismecentret’
Efter forløbet står det endnu mere klart for Regina Pedersen, at en leder bør gå foran som et godt eksempel – en bevidsthed, som påvirker hende.
– Hvis jeg altid kommer for sent til møder og måske går før tid, kan medarbejderne også gøre det. Og hvis jeg sidder og småhvisker, må de gøre det samme. Det handler også om den måde, jeg omtaler organisationen på. Det kan godt være, jeg tænker på mig selv som Regina, men folk husker mig som ‘hende fra autismecentret’ og vil hæfte sig ved den måde, jeg udtrykker mig på.  

Regina Pedersen har altid sagt, at hvis hun skulle være leder, ville hun uddelegere så meget som muligt. Så meget, at hun næsten kunne undværes. Den opfattelse har forløbet for førledere ikke ændret på, men hun anerkender, at den daglige kommunikation mellem medarbejdere og nærmeste leder spiller en stor rolle. Så helt overflødig kan hun ikke gøre sig.
– Jeg går ind for, at man bruger hver medarbejder til det, de er gode til. Samtidig skal de udvikle sig, og det kræver, at man som leder både er ambitiøs og anerkendende, siger Regina Pedersen.
Ligesom Karina Kryger Foged har Regina Pedersen mod på at blive leder, hvis det rigtige job viser sig.
– Jeg har mine styrker på specialområdet, hvor jeg altid har arbejdet. Men jeg er ambivalent overfor at skulle gå fra gulv til lederniveau på min nuværende arbejdsplads, fordi jeg kan have sagt noget kritisk om en beslutning, jeg pludselig vil skulle bakke op om. Det vil være nemmere, hvis medarbejderne ikke kender gruppekoordinatoren Regina, men kun lederen Regina.  
Selv om nuværende ledere på sigt risikerer at miste en god medarbejder, skal de ikke holde sig tilbage med at sende medarbejdere med evner og lyst til ledelse på uddannelsen for førledere, mener de to lederaspiranter.  
– Hvis man som medarbejder overvejer, om ledervejen er noget for én, får man et lærerigt kursus. Man får masser af viden om ledelse med hjem, og man  udveksler erfaringer med folk fra andre faggrupper og får på den måde opbygget netværk med folk fra andre faggrupper, som de kan bruge i deres arbejde, siger Karina Kryger Foged.