Selvfølgelig.

Så kort og klart svarer Margrete Auken (SF) på spørgsmålet om, hvorvidt EU bør bevæge sig i en mere social retning.

Fagligt.EU besøger Auken på hendes kontor i parlamentet i Bruxelles til en snak om Kommissionens planer om en søjle for sociale rettigheder.

– Jamen, der er sådan set ikke noget revolutionerede nyt i de tanker. Jaques Delors talte for jo snart mange år siden også om l’Europe Sociale. Og det er helt logisk, at efter man først slap markedskræfterne løs med det Indre Marked, så skal der en politisk styring og social beskyttelse med. Ikke mindst når vi taler om beskyttelse af arbejdstagerrettigheder, siger hun.

Hvad med Kommissionens konkrete udspil til en søjle for sociale rettigheder?

– Jeg kan ikke forstå, at man fra dansk side er så meget imod det. Der skal naturligvis tages højde for den danske model på arbejdsmarkedet. Og det er jo også lykkedes i parlamentets behandling af sagen og Kommissionen siger nu det samme. Så hvorfor skal vi ikke arbejde for, at det sociale fylder lige så meget som det økonomiske?

Men er det realistisk at få den gennemført?

– Når man ser her på parlamentet, må man sige klart ja. Parlamentet er jo mere venstreorienteret og socialt orienteret end gennemsnittet af medlemslandenes regeringer. Langt ind i den store kristendemokratiske gruppe ser vi jo socialkonservative, som faktisk ønsker at tage en form for socialt ansvar. Det skal vi bygge videre på for at skabe pres på Kommissionen.

Hvorfor er det med den danske model altid lidt bøvlet at få medtænkt, når arbejdsmarkedsspørgsmål dukker op i EU?

– Fordi det jo er så anderledes at vi indretter os end for eksempel i Sydeuropa. Jeg hare selv brugt lang tid på at forklare den i Den Grønne Gruppe, jeg sidder i. Medlemmerne har været på besøg i København og hørt om styrken i at have fagforeninger med mange medlemmer, som aktivt og konstruktivt deltager i udformningen af arbejdsmarkedet. Modsat sydpå, hvor det mest er en gruppe fastansattes interesser, som vogtes på bekostning af de unge, de arbejdsløse og så videre. Det er jo også en af grundene til, at vi i Danmark er så åbne over for globaliseringen, at der ikke er de skel.

Hvilken anden sag på arbejdsmarkedsområdet optager dig?

Det gør beskyttelsen af whistleblowers. Den Grønne Gruppe har allerede fremlagt et forslag til et konkret direktiv og vi arbejder for at få beskyttelsen ind også for ansatte i EU-systemet. Folk skal ikke trues med fyring eller repressalier, hvis de afslører ulovligheder.

Og så har I i Den Grønne Gruppe oprettet jeres egen whistleblower-tjeneste, hvor man anonymt kan indberette uregelmæssigheder. Er det ikke lidt specielt, at et parti stå bag det?

– Hvem skulle ellers? Det er jo første skridt i forhold til at lægge pres på for at Kommissionen kommer i sving. Nu går vi i gang.

En helt tredje sag, som optager Margrete Auken, er forholdene, som udtjente skibe i dag bliver ophugget under blandt andet på strande i Indien. Noget danske medier har haft meget fokus på i 2016, ikke mindst når det gælder Mærsks rolle og ansvar.

Auken ønsker at vende denne udfordring til en mulighed, som kan skabe nye danske arbejdspladser:

– Vi skal have vedtaget, at når skibe sejler under et EU-flag, så skal de gennem et afgiftssystem være med til at finansiere deres egen ophugning. En ophugning, der så kan foregå under ordentlige vilkår for eksempel i Frederikshavn i Danmark og så af den vej være med til at skabe beskæftigelse. Der er også en masse udtjente olieplatforme fra Nordsøen, som kunne ophugges samme sted. I dag er der for stort et økonomisk incitament til at sejle skibene til den anden side af jorden og lade nogle stakkels arbejdere under kummerlige forhold ophugge dem på en strand. Derfor skal vi som det første have lavet en økonomisk model for, at det ikke længere er attraktivt. 

Margrete Auken afholder lige inden sommerferien en konference om emnet i Bruxelles.