Først blev de rent fysiske grænser mellem job og fritid opløst i takt med, at flere og flere fik mulighed for at arbejde videre i fritiden med mobil og bærbar pc. Nu breder arbejdet sig også mentalt set ind over vores privatliv og personlighed, fx ved at konstante bekymringer over arbejdet suger ressourcer ud af privatlivet. Den mentale grænseløshed har bredt sig i en grad, så det er blevet en alvorlig belastning, viser en ny undersøgelse fra hovedorganisationen FTF.
Det er på høje tid, at både arbejdspladser og politikere stopper op og sætter rammer, der kan forebygge de negative følger af grænseløsheden, mener formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Pligtlæsning for ny Ledelseskommission
God ledelse er afgørende for, at grænseløst arbejde kommer til at fungere godt, konkluderer FTF’s rapport. Bente Sorgenfrey opfordrer derfor regeringens kommende Ledelseskommission om offentlig ledelse til at sætte grænseløshed i arbejdslivet på dagsordenen.
"FTF’s nye undersøgelse bør være pligtlæsning for regeringens nye Ledelseskommission. Både kommissionen og arbejdsgiverne bør have som ambition at dæmme op for de belastende sider af grænseløsheden", siger Bente Sorgenfrey.
Også formanden for FTF’s lederråd, Claus Hjortdal, ser grænseløst arbejde som et vigtigt emne for den nye Ledelseskommission.
"Der er i høj grad brug for, at Ledelseskommissionen tager emnet op. Allervigtigst er det at få diskuteret, hvordan man undgår at ‘decentralisere’ en stram offentlig økonomi ud til den enkelte ansatte gennem hjemmearbejde og mentalt pres i fritiden – her har medarbejdere og ledere en fælles dagsorden", siger Claus Hjortdal.
Dårlig styring en del af problemet
Regeringen har lanceret et moderniseringsprogram for den offentlige sektor og givet det tyngde ved at give området sin helt egen minister; ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde.
Bente Sorgenfrey peger på, at det arbejde også bør også omfatte udfordringerne med det grænseløse arbejde. En del problemerne med grænseløshed skyldes nemlig ifølge FTF’s undersøgelse bl.a. dårlig styring og en demotiverende ledelses- og arbejdspladskultur.
"Hvis vi skal mindske de belastende sider af grænseløst arbejde, er det bl.a. nødvendigt at gøre op med firkantede, urealistiske eller modsatrettede produktivitets- og effektivitetsmål. Det er et oplagt emne for Ledelseskommissionen at se nærmere på", siger Bente Sorgenfrey.
Konkret opfordrer hun også arbejdspladserne til at gå i gang med at diskutere problemet og bruge løs af de gode råd om, hvordan man håndterer grænseløst arbejde, som FTF har samlet i rapporten. Fx opfordres lederne fx til at påtage sig ansvaret for de overordnede prioriteringer og for at få drøftet realistiske kvalitetskrav. Medarbejderne opfordres fx til at gå til ledelsen og få afklaret deres arbejdsopgaver – og til at trække tydelige personlige grænser mellem arbejde og privatliv.

Gift med jobbet 
Grænseløshed i arbejdet er et vilkår for mange faggrupper, fastslår FTF’s undersøgelse. Fx har en stor del af ansatte i omsorgsfag som fx sygeplejersker, socialrådgivere, jordemødre og pædagoger et grænseløst arbejdsliv i forhold til deres personlige involvering i arbejdet. Disse faggrupper med høje følelsesmæssige krav i jobbet kommer let til at tage arbejdet med hjem mentalt, fx ved at spekulere på arbejdsdagens belastende situationer.
Hver anden FTF’er (48,2%) oplever store eller meget store følelsesmæssige krav i arbejdet. Ansatte i omsorgsfag tager desuden ofte fritiden i brug for at opfylde dokumentationskrav, påpeger rapporten
Grænseløsheden har bredt sig, bl.a. fordi selvledelse, selvstyrende teams, projektorganisering bliver mere og mere almindeligt på arbejdspladserne. Her udviskes grænserne for, hvem der har ansvaret for opgaver og andre ansatte. Medarbejderne leder i stigende grad sig selv og hinanden.
En anden årsag til grænseløsheden er ifølge undersøgelsen, at den enkeltes personlige og faglige ambitioner og forventninger i forhold til kvaliteten af det arbejde, der leveres, fylder meget.
Indlysende gevinster – med opslidende bagside
Når de kendte, klare grænser fra det mere traditionelle arbejdsliv går i opløsning, skyldes det ikke mindst grænseløshedens åbenlyse gevinster: Videre rammer, mere ansvar, frihed, fleksibilitet og selvbestemmelse til både medarbejdere og ledere. ‘Grænseløsheden giver plads til ansvarsfulde og dedikerede medarbejdere med en stærk arbejdsmoral og -etik’, som det hedder i rapporten.
Men for mange har friheden en opslidende bagside, viser FTF’s undersøgelse, der bygger på tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, en undersøgelse af FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø samt en række udførlige case-interviews.
Grænseløsheden kan give stress, mistrivsel, dårligt selvværd og ubalance mellem arbejde og privatliv i en grad, så det udgør et regulært arbejdsmiljøproblem, påpeger undersøgelsen. Fx er der stor risiko for, at pauser, refleksion og anden mental opladning træder i baggrunden på jobbet, når der kan arbejdes når som helst og hvor som helst, og medarbejderne selv er ansvarlige for, hvordan de bruger arbejdstiden, og selv skal definere, hvornår arbejdet er gjort tilfredsstillende.
Uforenelige krav i jobbet
Det kan være en belastning for den enkelte at forvalte selvledelsen og ansvaret, når man oplever at blive mødt med modsatrettede eller uforenelige krav i arbejdet – fx når det bliver medarbejderens eget ansvar at kunne løse sine opgaver med begrænsede ressourcer. Og det er ikke kun et teoretisk problem: Hele 23 procent af landets politibetjente, og 22,5 procent af socialrådgiverne oplever således, at der stilles uforenelige krav i arbejdet – og gennemsnittet for hele arbejdsmarkedet er på 17 procent.

Rapporten peger på, at man som medarbejder let kommer i klemme, hvis man påtager sig mere og mere arbejde og ansvar og løser opgaver udenfor eget fagområde eller egentlige ledelsesopgaver – uden at man nødvendigvis har reel ledelses- eller beslutningskompetence eller får de nødvendige ressourcer.
Kan blive et arbejdsmiljøproblem
FTF-formand Bente Sorgenfrey opfordrer til, at man på arbejdspladserne tager emnet alvorligt og drøfter det i fx arbejdsmiljøudvalg, gennem trivselsundersøgelser osv.
"Når opgaven og kvaliteten er ikke givet på forhånd, lægger det så stort et pres på den enkelte, at det risikerer at udvikle sig til et regulært arbejdsmiljøproblem. Det er vigtigt, at både ledere og medarbejdere ude på arbejdspladserne begynder at tænke på nye måder, hvis vi skal mindske de negative følger af grænseløst arbejde", siger hun.