Den offentlige sektor vil blive sat mærkbart tilbage i forhold til både befolkningstilvæksten og udviklingen i samfundet i øvrigt, hvis regeringen får indført deres ønskede vækst i det offentlige forbrug på kun 0,3 procent om året.
I år 2025 kommer der til at mangle i alt 59.000 offentligt ansatte som fx pædagoger, HK’ere, SOSU’er, lærere og sygeplejersker, for at den offentlige sektor på det tidspunkt er på niveau med samfundsudviklingen. Det viser en ny beregning fra hovedorganisationen FTF.
De 59.000 svarer til en vækst i det offentlige forbrug på 1,1 procent om året. Det vækstniveau er nødvendigt, hvis der skal være råd til, at den offentlige sektor følger med kvalitetsudviklingen i det øvrige samfund og den demografiske udvikling. Det fastslog den forrige Løkke-regering i 2025-planen, ligesom vismændene har beregnet vækstrater i samme størrelsesorden i deres seneste rapport. Men den nuværende regering lægger op til en vækst på kun 0,3 procent.

Blandt de 59.000, der kommer til at mangle for at få en tidssvarende velfærd i 2025, er bl.a. ca. 4.200 sygeplejersker, ca. 7.700 SOSU-medarbejdere, ca. 4.700 folkeskolelærere og ca. 5.800 pædagoger – set i forhold til fordelingen af faggrupper blandt offentligt ansatte i dag. 
På et nyt Danmarkskort kan du se, hvor mange flere offentligt ansatte, der skal til i din kommune og region, for at velfærden i 2025 matcher befolkningstilvæksten og velstandsudviklingen – sammenlignet med det, regeringen lægger op til. For eksempel vil der i Københavns Kommune mangle 2.300 ansatte, i Århus Kommune ca. 1.400, og i Region Hovedstaden vil der mangle ca. 2.700. ansatte for at den offentlige service er fulgt med befolkningstal og samfundsudvikling i 2025.
Offentligt ansatte – kommuner:

Offentligt ansatte – regioner:

I tabellen kan du se hvilke områder i staten, der kommer til at mangle. (Se også "Sådan har vi regnet" nederst i artiklen).

En årlig vækst på 1,1 procent sikrer både, at der er penge til, at den offentlige sektor kan følge med den kvalitetsudvikling, som finder sted i samfundet, fx ved at skolerne er opdateret med den nyeste teknologi, og at sygehuse kan behandle borgerne med den bedste medicin og tilbyde undersøgelser med opdateret udstyr – OG det sikrer samtidig, at den offentlige sektor følger med det voksende antal borgere: I 2025 vil der fx være ca. 246.000 flere småbørn (0 – 5årige) og ældre +70-årige.
Udhulingen af den offentlige sektor må stoppe
Formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, advarer mod at indføre en vækst på 0,3 procent i det offentlige forbrug, fordi det uundgåeligt fører til, at velfærden vil blive forringet.
"De offentligt ansatte løber allerede stærkere end nogensinde; i den seneste tid har vi set flere eksempler på, at de offentligt ansatte siger fra på fx plejehjem og sygehuse. Omfanget af stress og psykisk overbelastning af medarbejderne eksploderer i de her år, fordi opgaver og ressourcer ikke hænger sammen", siger hun.
Bente Sorgenfrey mener, at man i den aktuelle debat om effektivisering af den offentlige sektor helt glemmer, at den offentlige sektor i en lang årrække allerede har effektiviseret.
"Enhver virksomhed skal naturligvis løbende se på effektivisering – også de offentlige. Men man kan ikke blive ved med at effektivisere ved at gøre mere på den samme måde. Den offentlige sektor har i lang tid været underlagt historisk lave vækstrater; citronen kan dårligt presses mere på den konto", siger hun. Bente Sorgenfrey mener, at effektivisering må fremover ske ved en bedre styring med mindre kontrol og mere tillid til fagligheden hos de ansatte.
Også den offentlige arbejdsgiver, Danske Regioner, ser ud til at have nået grænsen. Samtlige regionsformænd har netop sagt stop ift. at blive ved med at øge produktiviteten med 2 procent – sådan som regionerne i regionsaftalerne er blevet pålagt hvert eneste år siden 2003. Formændene har meldt ud, at det kan de ikke blive ved med: nu vil de i højere grad til at måle på kvalitet i stedet for kvantitet.

Bente Sorgenfrey peger på, at regeringens udspil ikke engang vil dække befolkningstilvæksten.
"Hvis kvalitet i velfærden ikke skal sættes i stå i forhold til det øvrige samfund, skal det offentlige forbrug vokse med 1,1 procent om året. Det fastslog den forrige Løkke-regering også i deres helhedsplan. Men nu ønsker regeringen en vækst, der ikke engang kan følge med demografien", siger hun.
Bente Sorgenfrey finder det ubegribeligt, at kvaliteten ikke skal have mulighed for at udvikle sig på samme niveau som det øvrige samfund på områder som er så centrale i danskernes hverdag som fx sygehuse, ældrepleje, børnepasning og skolegang.