Finanslovsaftalen for 2017 mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative fortsætter de massive besparelser på uddannelsesområdet, der skal spare to procent i 2016, fire procent i 2017, seks procent i 2018, otte procent i 2019 og hele 10 procent på bevillingerne i 2020.
Alene i 2020 svarer det til en årlig besparelse på ca. 150 mio. kr. på erhvervsakademierne og ca. 380 mio. kr. kr.  på professionshøjskolerne. De penge kan stort set kun findes ét sted, nemlig på uddannelserne. Og det er besparelser, som kommer oven i tidligere års nedskæringer. Danske Professionshøjskoler har beregnet, at taksterne til undervisning gennemsnitligt er faldet med 10 pct. over de seneste 10 år. 
Allerede i dag spares der på det hele: Undervisningstimer. Feedback til de studerende. Uddannede praktikvejledere. Praktikbesøg der afløses af telefonsamtaler. Højere priser på efter- og videreuddannelse.

"Det er fint, at der afsættes ekstra penge til dagtilbud, kræftbehandling og ældrepleje. Men det er en helt forkert prioritering at skære voldsomt på de uddannelser, som vi skal leve af i fremtiden, og samtidig igen sænke registreringsafgiften, så bilkøb bliver billigere", siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Med finanslovsaftalen sænkes registreringsafgiften med 250 mio. kr. i 2017. Det er andet år i træk, at det sker: Med sidste års finanslovsaftale for 2016, blev der givet en lettelse i registreringsafgiften på 350 mio. kr. De penge kunne bruges langt mere fornuftigt på fx velfærd og uddannelse, mener FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.
Vigtige uddannelser for samfundet, til fx sygeplejerske, lærer, pædagog, socialrådgiver, finans og it, rammes ekstra hårdt af nedskæringerne.
"Hvis vi slækker på kvaliteten risikerer vi konsekvenser i form af dårligere undervisning, pleje og behandling af borgerne", siger Bente Sorgenfrey.
Forringer danskundervisning for flygtninge
Som led i PSO-aftalen, der blev indgået i går, bliver der fra 2017 til 2020 skåret i alt 410 mio. kr.  på danskundervisningen for voksne udlændinge, og derefter 200 mio. kr. årligt. Dermed svækker man kvaliteten af undervisningen for bl.a. flygtninge og indvandrere, der har dansk som andet sprog, fastslår FTF. 
"Det svækker kvaliteten af danskundervisningen, når undervisernes kompetencer forringes. Der er brug for veluddannede undervisere, som kan give voksne udlændinge med vidt forskellige forudsætninger de bedste muligheder for at lære dansk og blive integreret i det danske samfund", siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.