Regeringen har vanen tro offentliggjort en Økonomiske Redegørelse samtidigt med forslaget til finanslov for det kommende år. I Økonomiske Redegørelser er fokus på økonomien på kort sigt, og derfor er det kun regeringens forslag vedrørende finansloven for 2017, der er indregnet i udsigterne for økonomien, mens regeringen langsigtede økonomiske plan – Helhedsplanen frem til 2025 – ikke indgår. 
BNP vækst nedjusteres
Regeringen regner i Økonomisk Redegørelse med, at det moderate opsving fortsætter. Dog er skønnet for BNP-væksten både for 2016 og 2017 alligevel justeret ned. Regeringen regner således med en vækst på 0,9 pct. i år. Stigende til 1,5 pct. I 2017.  Det er for begge årene 0,2 pct. point mindre, end det regeringen forudså i den forrige Økonomiske Redegørelse fra maj. 
Nedjusteringen forklares med, at Brexit vil få negative konsekvenser ikke bare for Storbritannien selv, men også for andre lande og dermed også for dansk økonomi. Nedjustering af vækstskønnet er dog ikke usædvanligt. Faktisk har der været tale om, at vækstskønnene i Økonomisk Redegørelse siden 2011 har været nedjusteret, de tre gange om året redegørelsen kommer.
Beskæftigelsen stiger…..
Selvom væksten i BNP skuffer lidt, er der imidlertid god gang i beskæftigelsen. Således skønner regeringen nu, at beskæftigelsen i 2016 stiger med 38.000 personer, mens de i maj kun regnede med en stigning i beskæftigelsen på 27.000 personer. Til gengæld vil beskæftigelsen stige en anelse mindre i 2017 end antaget i maj – i maj regnedes med en stigning på 25.000 personer, nu regnes ”kun” med 24.000 personer. 
Udviklingen i beskæftigelsen dækker dog over forskellige tendenser i hhv. offentlig og privat sektor. Regeringen regner med, at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil falde i 2016 med 3.000 personer. Skønnet for beskæftigelsesstigningen i den private sektor er derimod på 41.000 personer. I 2017 vil den offentlige sektor dog stå for en beskæftigelsesstigning på 1.000 personer ud af den samlede stigning på 24.000 personer. 
…..ledigheden falder
Regeringen skønner, at bruttoledigheden falder både i 2016 og 2017 med hhv. 10.000 personer og 4.000 personer. Det er mindre end ledighedsfaldet i maj-vurderingen, hvor faldet var hhv. 12.000 personer og 5.000 personer.
Ledigheden falder noget mindre end beskæftigelsen stiger, hvilket er et udtryk for at arbejdsstyrken stiger. Regeringen regnede i maj med, at arbejdsstyrken ville stige med 16.000 personer i 2016. Nu regner de med 29.000 personer. 
Lidt mindre, men stadig stort betalingsbalanceoverskud
Betalingsbalanceoverskuddet i 2016 bliver i redegørelsen nedjusteret fra 7,5 af BNP i maj til 6,8 pct. i august. Noget tilsvarende sker for 2017, hvor betalingsbalanceoverskuddet nedjusteres fra 7,6 pct. af BNP til 6,6 pct. 
Det betyder faktisk, at Danmark nu har styr på det – der i EU-sammenhæng kaldes en makroøkonomisk ubalance – nemlig når betalingsbalanceoverskuddet overstiger 7 pct. af BNP. Der vil således ikke længere være grund til, at EU-kommissionen påtaler det.
Stigning i offentligt forbrug
Regeringen har opjusteret skønnet for offentligt forbrug både for 2016 og 2017. 
I 2016 stiger forbrugskønnet fra 1,0 pct. i maj til 1,2 pct. i august. For 2017 er tallene hhv. 0,0 pct. og 0,5 pct. Opjusteringen skal ses på baggrund af, at det offentlige forbrug i 2015 falder med 0,7 pct. Derfor vil det afsatte offentlige forbrug i 2016 skulle måles i forhold til noget, der er mindre end tidligere antaget, og væksten vil derfor fremstå som højere.
Det er også en gentagelse af noget, vi tidligere har set, idet det underforbrug som sanktionsbestemmelserne i budgetloven er med til at generere de senere år har betydet, at vækstskønnene for offentligt forbrug fremstod som højere uden, at der er tale om, at der faktisk er afsat flere midler til offentligt forbrug. 
For skønnet for væksten i 2017 er der dog tale om, at der i forbindelse med økonomiaftalerne med regioner og kommuner, samt på finanslovsforslaget afsættes flere midler til offentligt forbrug end antaget i Redegørelsen fra maj. 
Offentlige finanser mere end overholder EU-krav
I henhold til EU’s Vækst- og Stabilitetspagt må underskuddet på den faktiske saldo ikke overstige 3 pct. af BNP, og underskuddet på den strukturelle saldo må ikke overskride 0,5 pct. af BNP. De offentlige finanser i Danmark overholder begge krav og med god afstand til grænserne.
I 2016 lægges der oven i købet yderligere afstand, idet underskuddet på den faktiske saldo nu forventes at blive på 0,9 pct. af BNP, hvor regeringen i maj forventede 2,0 pct. I 2017 forventes et underskud på 1,9 pct. af BNP. 
Det strukturelle underskud forventedes i maj at blive 0,4 pct. af BNP, nu regnes med 0,3 pct. af BNP. I 2017 regnes fortsat med et underskud på 0,4 pct. af BNP. 
En del af forbedringen forklares med, at beskatning af pensionsafkast (PAL-skatten) forventes at give et højere provenu end tidligere forventet.
FTF vurdering
FTF finder det bekymrende, at der fortsat er behov for nedjusteringer af vækstskønnet, og opsvinget ikke har taget rigtig fat. Skønnene for de offentlige finanser viser, at der er plads til og behov for, at opsvinget hjælpes på vej ved, at væksten stimuleres gennem investeringer i den offentlige sektor frem for, at der nu igen er fremsat et finanslovsforslag for 2017, der i realiteten dæmper væksten.
Både IMF og OECD-forskning har de senere år peget på, at strukturreformer, som dem Danmark har gennemført mange af de senere år, bør følges af efterspørgselsstimulering for at virke effektivt. 
Der er strammet meget på den offentlige velfærd i de senere år, og omprioriteringsbidrag og sanktionsbestemmelser har ført til nedskæringer. For at fremtidssikre vores samfund og væksten, er der brug for, at der prioriteres flere ressourcer til uddannelse, forskning og velfærd. Det vil være en god investering, og det er også en nødvendighed for en velfungerende privat sektor. Redegørelsen viser, at der er der plads til i de offentlige finanser, så FTF kan kun opfordre til at komme i gang.