Regeringen har fremsat sit finanslovsforslag for 2017. Med forslaget vil regeringen fortsætte sit mål om, at få styr på de offentlige finanser.
Underskuddet på den offentlige saldo, må i henhold til EU’s Vækst og Stabilitetspagt, ikke overstige 3 pct. af BNP og det strukturelle underskud på de offentlige finanser må ikke overskride 0,5 pct. af BNP. 
Regeringens mål er at holde afstand til de to underskudsmål og finanslovsforslaget lægger således op til et udgiftsniveau, der betyder et strukturelt underskud på 0,4 pct. og et faktisk underskud på 1,9 pct. af BNP. 
Regering peger på, at den med finanslovsforslaget, har sikret plads til nye initiativer blandt andet med baggrund i, at skønnet vedrørende udgifter til udlændingeområdet har kunnet nedjusteres.
FTF vurdering
Skønnene for underskuddene på de offentlige finanser viser, at der faktisk er plads til at satse på offentlig velfærd uden at kravene fra EU’s Vækst og stabilitetspagt overskrides.
Der er i de senere år sket betydelige forringelser i den offentlige velfærd med på baggrund af, at der er taget hensyn til kravene om underskuddenes størrelse og den stramme styring, der ligger i budgetlovens sanktioner, har ført til uhensigtsmæssige underforbrug især i kommunerne. På det statslige område er det desuden med omprioriteringsbidraget gået hårdt ud over uddannelses- og forskningsområdet. 
FTF er af den opfattelse, at hvis vi også vil være et rigt samfund i fremtiden, skal der satses på uddannelse og velfærd, så det råderum der reelt er i den offentlige økonomi bør bruges til en genopretning på disse områder.
Flere ressourcer til skattevæsenet
Regeringen afsætter på FFL17 1,3 mia. kr. til styrkelse af SKAT. Det følges op af yderligere 5,6 mia. kr. frem til 2020. 
FTF vurdering
Det er positivt, at regeringen endelig følger op på kravet om flere ressourcer til SKAT. Specielt i lyset af, at de seneste skandaler om ukontrolleret udbytteskats refusioner og manglende inddrivelse af gæld tydeligt har vist, at de nedskæringer SKAT har været udsat for aldrig burde have fundet sted. 
Forventede effektiviseringsgevinster ved blandt andet digitaliserede systemer har været inddraget før de overhovedet har kunnet realiseres og har undermineret SKAT’s funktioner. Tabene i forhold til udbyttesvindlen og manglende gældsinddrivelse kan nok gøres op, men at der i mange år har været en mangelfuld ligning kan også have ført til kæmpe tab. 
FTF har i flere år peget på, at det ville kunne tjene sig selv ind at ansætte flere i SKAT, så der kunne ske en forsvarlig ligning, og det er derfor lidt bekymrende, at selv om finanslovsforslaget lægger op til betydeligt flere ressourcer til skattevæsenet fremgår det også af forslaget, at der i forhold til antallet af årsværk i SKAT stadig fremskrives med faldende antal årsværk. Det må der rettes op på. De ekstra ressourcer bør gå til mere personale i skattevæsenet til at varetage opgaverne og ikke kun til indkøb af IT-løsninger og ekstern konsulentbistand.
Styrket kernevelfærd
Regeringen vil med FFL17 styrke kernevelfærden. Det skal ske ved:
·     Regeringen prioriterer samlet 1,5 mia. kr. i 2017-2020 til en Kræftplan IV, der tager udgangspunkt i patienternes behov, sikrer højere og ensartet kvalitet og overlevelse i hele landet og fremtidssikrer kræftindsatsen
·     Økonomiaftalen med Danske Regioner løfter regionerne med 200 mio. kr. i 2017 til en fortsat udvikling af sundhedsvæsenet. Samtidig fastholdes de regionale investeringer på sundhedsområdet på et historisk højt niveau på over 7 mia. kr., så byggeriet af de nye supersygehuse kan realiseres efter planerne
·     Regeringen prioriterer 70 mio. kr. i 2017 til en række tiltag på sundhedsområdet, der styrker rettighederne for patienter og understøtter den faglige udvikling af sundhedsområdet. I alt afsættes knap 295 mio. kr. over fire år
·     Der afsættes 180 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til indsatser målrettet øget livskvalitet og selvbestemmelse for landets plejehjemsbeboere. Det skal give større livskvalitet og selvbestemmelse for de ca. 46.000 beboere på landets plejehjem.
·     Regeringen ønsker at udvikle de danske dagtilbud, så både trivsel og læring øges for det enkelte barn. Der er på den baggrund afsat en ramme på 580 mio. kr. over fire år til udspillet

FTF vurdering
Det er positivt at regeringen vil styrke kernevelfærden og de initiativer der nævnes i forslaget er tidligere offentliggjort i forbindelse med indgåelse af aftaler om økonomien for 2017 med henholdsvis regioner og kommuner. De skal dog ses i lyset af, at de samme aftaler indeholder krav om besparelser og omprioriteringsbidrag der strammer regioner og kommuners økonomi, om end omprioriteringsbidraget er reduceret for kommunernes vedkommende. Initiativerne kan hver især være positive på deres område, men ændre ikke ved, at den offentlige velfærd er strammet også med finanslovsforslaget og økonomiaftalerne for 2017. 

Indsats for socialt udsatte
I regeringens forslag til udmøntning af satspuljen for 2017, ønsker prioriteres ca. 1 mia. kr. til indsatser for socialt udstødte. 

Indsatserne skal primært have fokus på at hjælpe socialt udsatte nærmere arbejdsmarkedet gennem en bedre virksomhedsrettet indsats og styrke fastholdelse for borgere med risiko for at komme på offentlig forsørgelse, forebyggende indsatser for borgere med psykiske lidelser, indsatser med et rehabiliterende sigte og en styrket indsats mod parallelsamfund og radikalisering. Regeringen vil endvidere prioritere de allerede igangsatte initiativer, der skal bekæmpe mobning af børn og unge mellem 0 – 18 år. 

Desuden vil regeringen prioritere ældre og svage patienter med bedre sammenhængende patientforløb mellem almen praksis, sygehussektoren og kommunale sundhedstilbud.  

FTF vurdering
Det er FTF’s vurdering, at flere af regeringens prioriteringer af satspuljemidler er på kanten af formålet med satspuljemidler. Satspuljemidlerne skal anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, der forbedrer vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage grupper i samfundet. 

Regeringens prioritering af indsatser mod parallelsamfund og radikalisering samt en bedre samordning af patientforløb mellem kommuner, regioner og praktiserende læger, bør således finansieres af andre midler end satspuljemidler. 

Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark
Udspillet om forslag til finanslov henviser til, at der er indgået en trepartsaftale i august 2016 om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark. Praktikpladsaftalen om oprettelse af 8.000 – 10.000 flere praktikpladser om året nævnes særligt. Desuden bemærkes det, at aftalen skal forebygge rekrutteringsudfordringer og forbedre lønmodtagernes muligheder for voksen- og efteruddannelse. Det bemærkes også, at aftalens merudgifter skal søges finansieret som led i de kommende finanslovsdrøftelser.  Der er alene tale om en udestående finansiering på 31 mio. kr. 

FTF vurdering
FTF forventer, at regeringen i de kommende finanslovsforhandlinger lægger op til, at hele trepartsaftalen skal implementeres. Aftalens merudgifter er i forvejen finansieret inden for beskæftigelsesområdet, Vækstpakken og VEU og uddannelsesområdet – med undtagelse af 31 mio. kr. 

Mindre udgifter på udlændingeområdet
På finansloven for 2016 forventedes der 25.000 asylansøgere til Danmark i 2016. Det skønnes nu, at der i 2016 og 2017 vil komme ca. 15.000 færre asylansøgere. Det medfører markant færre udgifter til modtagelse og integration af flygtninge – op mod 3 mia. kr. mindre end forventet. Heraf overføres ca. 1.1 mia. kr. til udviklingsbistanden under Udenrigsministeriet. Det giver mulighed for en indsats, der kan styrke nærområderne. 

De øvrige ca. 1,9 mia. kr. indgår i de øvrige finanslovsforslag, herunder til styrkelse af kernevelfærdsindsatser som sundhed, ældre og dagtilbud. 

FTF vurdering
I forlængelse af finansloven for 2016 blev der gennemført en række besparelser, især på asyl- og flygtningeområdet, bl.a. med henvisning til den nødvendige finansiering af udgifter til de 25.000 asylansøgere, der forventedes i 2016.  

FTF anerkender, at regeringen finder behov for at styrke kernevelfærdsområderne for sundhed, ældre og dagtilbud, men mener finansieringen er problematisk. Det er FTF’s vurdering, at der bør tilbageføres flere penge til udviklingsbistanden fra det økonomiske råderum for 2016 og 2017, der er opstået som følge af mindre udgifter til flygtninge.  

Harmonisering af ferieret for sygedagpengemodtager
I dag optjener forsikrede (både beskæftigede og ledige), der bliver syge, feriedagpenge, hvis de ikke modtager løn under sygdom. Det betyder, at de i det efterfølgende ferieår modtager feriedagpenge under deres ferie. 

Regeringen foreslår, at forsikrede syge ikke længere skal optjene feriedagpenge under sygdom. Forslaget indbringer et provenu på 27 mio. kr. fra 2019.  

FTF vurdering
Regeringens forslag er en klar forringelse af arbejdsløshedsforsikringen. Forsikrede, der i en periode har været syge, vil ikke længere kunne modtage feriedagpenge under deres ferie. 

Det er uacceptabelt, at regeringen kommer med forslag på dagpengeområdet efter at have indgået en omfattende dagpengeaftale på baggrund af anbefalinger fra en Dagpengekommission, der har haft grundige vurderinger af indretningen af hele dagpengesystemet. 

Uddannelsesområdet beskæres yderligere i 2017
Finanslovsforslaget indebærer på uddannelsesområdet nogle få nye tiltag, som kommer oven i de tidligere udmeldte 2 pct. besparelser som følge af omprioriteringsbidraget i 2016-2019. 
Som en fælles ny besparelse på både Uddannelses- og Forskningsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets samt Kulturministeriets område er det udmeldt, at omprioriteringsbidraget på 2 pct. fortsætter i 2020, det vil sige, at undervisning og uddannelse bespares med op mod 10 pct. over en 5-årig periode.
·     Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Erhvervsakademier og professionshøjskoler – og universiteter får alle en ny runde omprioriterings-bidrag på 2 pct. i 2020. På erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og maritime uddannelser betyder det besparelser med yderligere 112,9 mio. kr. i 2020.
Endvidere implementeres 10. fase af Statens Indkøbsprogram, som betyder besparelser på disse uddannelser med i alt 10 mio. kr. i 2017 stigende til 11,5 mio. kr. i 2019 og frem.
Området bespares endvidere på taksterne som følge af forventede besparelser i forbindelse med ny udbudslov. Den samlede besparelse er på 1,9 mio. kr. i 2017 stigende til 7,4 mio. kr. i 2018 og frem.
Hertil kommer reduktion af diverse bevillinger, herunder bespares tilskud til klinikker ved tandplejeruddannelsen og uddannelsen for kliniske tandteknikere med godt 4 mio. kr. fra 10,6 til 6,5 mio. kr. og tilskud til værksteder i forbindelse med uddannelse inden for sløjd, håndværk og design reduceres fra 4,2 til 2,6 mio. kr.
Endelig er tilskud for internationale studieophold reduceret med 25 pct., så de videregående uddannelsesinstitutioner har et mindre beløb til fx at administrere udvekslingsaftaler og håndtere udvekslingsaftaler.
Som et positivt indslag er bevillingen til forsknings- og udviklingsaktiviteter på erhvervsakademier og professionshøjskoler videreført uændret med 330,2 mio. kr. i 2019.
·     Åben uddannelse
Uddannelsestilskud til akademi- og diplomuddannelser mv. reduceres fortsat som følge af omprioriteringsbidraget mv., mens bygningstaxametertilskuddet fastholdes uændret. 
·     Gymnasiale uddannelser
Tilskud til de gymnasiale uddannelser omfattes af en lang række justeringer på FFL17, herunder bl.a. ændring af tælledagen for elever på første semester rykkes fra 20. til 60. undervisningsdag, ændring af tidspunktet for opgørelse af det fleksible klasseloft, indførelse af ekstra prøve, udvidede fagpakker på HF mv. Hertil kommer besparelser som følge af 10. fase af Statens indkøbsprogram, udbudsloven mv. samt på ændringsforslag til FFL17 justering som følge af barselsfonden og Statens Indkøbsprogram fase 11.
Harmonisering af STX-taxameter med hhx indebærer, at undervisningstaxametret til HHX fra 2017 selektivt forhøjes med 4,6 pct., mens der sker en tilsvarende reduktion på 3,3 pct. på STX.
Bygningstaxametret nedsættes med 8,4 pct. på STX.
·     Erhvervsuddannelser
Ud over de reguleringer, som følger af udbudslov, Statens indkøbsprogram mv. implementeres initiativer fra tidligere finanslove herunder tilpasning af bygningstaxametertilskud til erhvervsuddannelserne med 2 pct.
Som følge af trepartsaftalen fra august 2016 vil regeringen søge tilslutning til at forlænge den ekstraordinære kvalitetsudviklingspulje til erhvervsuddannelserne på 150 mio. kr. fra 2016 til 2017. Endvidere er der i aftalen afsat midler til en forhøjelse på 10 pct. på taksterne til realkompetencevurdering på EUV fra 2017 og frem.
·     Almene voksenuddannelser
Tælledagen på almen voksenuddannelse flyttes, så man først opgør elevtallet, når 40 pct. af undervisningsforløbet er gennemført mod 20 pct. i dag. For at kompensere for halvdelen af den forudsatte nedgang i tilskud opjusteres taksterne til avu (almen voksenuddannelse) med i alt 2,3 pct. 
Samtidig nedjusteres taksterne med 1,2 pct. som følge af 10. fase af Statens Indkøbsprogram og 0,1 pct. som følge af effektiviseringer i udbudsloven. 
Undervisningstaxametertilskud til ordblindeundervisning for voksne nedsættes med 32,3 pct. fra 2017 og frem. Der er tale om tilpasning af taxameteret ud fra realiserede holdstørrelser.
Bygningstaxameteret nedsættes med 5,7 pct. på de almene voksenuddannelser.
Hertil kommer justering som følge af omlægning af Barselsfonden og Statens Indkøbsprogram fase 11.
·     Frie skoler m.fl.
De frie grundskoler får et forhøjet driftstilskud på 210 mio. kr. i 2017 som følge af ændring af enhedsudgiften i folkeskolen. Endvidere videreføres den midlertidige tilskudsordning til inklusion. Samtidig nedsættes tilskuddet til skolefritidsordninger som følge af folkeskolereformen. Det skyldes, at folkeskolereformen medfører en omprioritering, herunder regnskabsmæssigt, af ressourcer fra SFO til folkeskolen. Derfor nedsættes tilskuddet til SFO i de frie grundskoler med virkning fra 2017 og frem, svarende til forhøjelsen af driftstilskuddet i 2017 og frem.
Produktionsskolerne udbetaler i dag en produktionsskoleydelse til eleverne på 1.651 kr./uge for udeboende og 890 kr./uge for hjemmeboende over 18 år, mens hjemmeboende under 18 år får 690 kr./uge. Det indgår i finanslovsforslaget, at produktionsskoleydelsen harmoniseres med niveauet for SU til elever på lignende forberedende tilbud og ungdomsuddannelser. Besparelsen i 2017 udgør omkring 70 mio. kr., men stiger til omkring 150 mio. kr. i 2018 og de følgende år.
Frie fagskolers driftstilskud forhøjes med samlet 7,1 mio. kr. i 2017 og frem. Takstforhøjelsen er gennemført for at udligne den takstnedsættelse fra 2016 til 2017, som frie fagskoler stod over for som følge af, at Genopretningsaftalens besparelser kun var annulleret for 2013-2016.
På efterskolerne indføres fra skoleåret 2017/18 en øvre grænse for statstilskud og statslig elevstøtte for elever på efterskoler på 41 uger. Det indebærer, at den enkelte elev på efterskole ikke kan udløse statstilskud og statslig elevstøtte i mere end 41 uger i samme skoleår. Ifølge Efterskoleforeningen indebærer denne grænse en besparelse på omkring 50 mio. kr. årligt.
Hertil kommer justering som følge af omlægning af Barselsfonden og Statens Indkøbsprogram fase 11.
Både frie fagskoler og efterskoler er fra 2017 omfattet af nyt tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
·     Videregående uddannelser på Kulturministeriets område 
Også bevillingerne på Kulturministeriets område er påvirket af regeringens generelle omprioriteringsbidrag til og med 2020.
FTF vurdering
Det omprioriteringsbidrag, som blev fastsat på finanslov 2016, omfattede 2 pct. besparelser i årene 2016-2019, i alt knap 8 pct. Den store overraskelse i finanslovsforslaget på uddannelsesområdet er, at omprioriteringsbidraget videreføres med yderligere 2 pct. i 2020. 
Regeringen lægger vægt på kvalitet og relevans, og afsætter i sin 2025 plan en kompetencepulje, som netop skal bidrage til at øge kvalitet i uddannelser og efter- og videreuddannelse. Regeringen opstiller også mål for gennemførelse på de videregående uddannelser, og for de studerendes engagement i uddannelserne som fuldtidsstuderende.
Samtidig med dette videreføres en grønthøster på uddannelsesområdet, som allerede i årene 2016-2019 barberer 8,6 mia. kr. af uddannelsesområdet (omfattende Uddannelses- og Forskningsministeriets område samt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område).
En særlig ironi er der i at skære på tilbud til de mest udsatte grupper i uddannelsessammenhæng elever på produktionsskoler, i den almene voksenuddannelse og i ordblindeundervisningen for voksne skal holde for med store besparelser, selv om der lægges vægt på at få alle med i uddannelsessystemet. 
Blandt de positive nyheder på FFL17 er videreførelse af bevillingen til forskning og udvikling på erhvervsakademier og professionshøjskoler i 2019. Det er også positivt, at bevillingen til frie fagskoler genoprettes, og at den ekstraordinære kvalitetsudviklingspulje på erhvervsuddannelserne videreføres i 2017. 
Alle forbedringer – og den nye kompetencepulje fra 2025 planen – står desværre i skyggen af de generelle besparelser på uddannelserne.
Hertil kommer, at de studerende har udsigt til at blive ramt hårdt på SU’en fra 2019. Skiftende udspil fra forskellige parter har i den senere tid foreslået, at udgifter til SU kunne konverteres til kvalitetstilskud. Med de foreliggende udspil ser det ud til, at vi får en forringelse af kvaliteten og en forringelse af SU’en. 
Det er lige det modsatte af det, det Danmark har brug for: En massiv satsning på uddannelse for både børn, unge og voksne.

Bevillingerne på arbejdsmiljøområdet skæres kraftigt

Finanslovsforslaget for 2017 lægger op til at fortsætte den drastiske reduktion af bevillingen til Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed på de danske arbejdspladser, som blev indvarslet med finansloven for 2016. 
Fra 2016 til 2017 skæres midlerne til tilsynsindsatsen med 39 mio. kr. 
Reduktionen skyldes især en markant reduktion i bevillingen fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse til Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser inden for nedslidningstruede brancher, herunder den særlige tilsynsindsats rettet mod psykisk arbejdsmiljø. Tidligere var afsat op mod 80 mio. kr. årligt til denne indsats. I 2017 er overførslen til Arbejdstilsynet fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse reduceret til 8 mio. kr. Fra 2018 og frem bortfalder bevillingen fra fonden helt. 
Finanslovsforslaget indeholder ingen forslag fra regeringen til udmøntning af de godt 400 mio. kr., der fortsat resterer i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, til indsatsen i forhold til nedslidningstruede medarbejdere på arbejdspladserne. Den samlede bevilling under fonden i 2017 er således kun på 22,5 mio. kr., og aktiviteter i forhold til den direkte arbejdspladsrettede forebyggelsesindsats mod fysisk og psykisk nedslidning er helt afviklet. Et af de områder, der er skåret væk under fonden, er indsatsen mod vold på arbejdspladsen.
10 mio. kr. allokeres til Nanoforskningscenteret, 4,5 mio. kr. til Videncenter for Arbejdsmiljø og 8 mio. kr. til Arbejdstilsynet, jf. sidste års finanslovsaftale. 
Finanslovsforslaget er ikke ajour med hensyn til, hvor mange midler, der i 2017 er til rådighed for Arbejdsmiljørådet, Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø samt Videnscenter for Arbejdsmiljø, da finanslovsforslaget ikke tager højde for en ændring af Arbejdsmiljøloven, der forventes vedtaget inden udgangen af 2016. Denne lovændring vil indføre en ny finansieringsmodel for partsindsatsen og dermed et mere stabilt økonomisk grundlag på et væsentligt højere niveau end det, der er anført i finanslovsforslaget. 
Der er i henhold til tidligere aftaler afsat midler til indsatsen mod social dumping – en indsats, der gennemføres i et samarbejde mellem Arbejdstilsynet, SKAT og Politiet. Hovedparten af bevillingen (28 mio. kr. årligt) udløber ved udgangen af 2017, og resten af bevillingen udløber i 2018. I finanslovsforslaget har regeringen afsat en forhandlingsreserve på 1,6 mia. kr. årligt i 2017-2020. I forslaget nævnes, at reserven fx kan anvendes til en fortsættelse af indsatsen.
FTF vurdering
Arbejdstilsynets mulighed for at føre et effektivt tilsyn med arbejdsmiljøet, herunder ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø, er forringet med det fremlagte finanslovsforslag. FTF finder det stærkt bekymrende, at den markante reduktion i den årlige bevilling til Arbejdstilsynets tilsynsindsats fortsættes fra 2017 og frem.
Arbejdstilsynet spiller en væsentlig rolle i forhold til at understøtte virksomhedernes forebyggende indsats og samtidig sikre, at det ikke kan betale sig at spekulere i et dårligt arbejdsmiljø. Trods aftalen om en øget risikobasering af tilsynet, hvor der sættes særligt ind over for de arbejdspladser, hvor problemerne er størst, er der fortsat behov for midler til særlige tilsynsindsatser i forhold til bl.a. psykisk arbejdsmiljø. Erfaringerne viser, at netop de særlige tilsynsindsatser er særdeles effektive, og de kunne udgøre et væsentligt supplement til det risikobaserede tilsyn, hvor metoderne til målretning fortsat er under udvikling.
FTF finder det både skuffende og kortsigtet, at regeringen ikke er kommet med nye forslag til at styrke den arbejdspladsrettede indsats mod fysisk og psykisk nedslidning, navnlig i lyset af kravet om senere pensionsalder, og det forhold, at der fortsat resterer flere hundrede millioner kr. under Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. 
Kun godt halvdelen af de beskæftigede FTF’ere forventer at kunne fortsætte på arbejdsmarkedet til de er fyldt 65 år. Hver 10. FTF’er er stresset i væsentlig grad, og alene på FTF-området er stress forbundet med samfundsøkonomiske omkostninger på 1 mia. kr. om året. Dertil kommer, at gennemsnitlig har knap hver 10. FTF’er været udsat for vold inden for de seneste 12 måneder, og andelen er endnu højere, når det gælder politifolk, pædagoger, lærere, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter. 
Selvom FTF finder det prisværdigt og helt nødvendigt, at regeringen foreslår en forebyggende indsats mod vold på botilbud under satspuljen for 2017, er det vigtigt også at prioritere den forebyggende arbejdsmiljøindsats på de mange andre arbejdspladser, hvor medarbejdere i helt urimelig grad udsættes for vold og trusler.
FTF finder det afgørende, at indsatsen mod social dumping fortsættes.
Fagbevægelsens ramme til udviklingsbistand beskæres
Ulandssekretariatet og 3F har hidtil haft hver deres bevilling til udviklingsbistand. I finanslovsforslaget lægges der imidlertid op til, at disse bevillinger fra 2018 lægges sammen, men også at bevillingen fremover ikke alene skal omfatte Ulandssekretariatet og 3F, men ”arbejdsmarkedsorganisationer”.
Det fremgår af den indledende tekst til kontoen, at ”over kontoen støttes partnerskaber med danske arbejdsmarkedsorganisationer, herunder andre erhvervsorganisationer og arbejdstagerorganisationer, der bidrager til at fremme arbejdstagerrettigheder og bedre erhvervsklima i udviklingslande og dermed anstændig vækst”.
Det betyder med andre ord, at den pulje, som hidtil har været afsat til fagbevægelsen, fremover også skal dække arbejdsgiverorganisationer, formentlig især DI.
FTF vurdering
I praksis bliver der formentlig tale om en nedskæring af fagbevægelsens rammer fra 2018, da det næppe kun vil være Ulandssekretariatet og 3F, der vil få godkendt ansøgninger.
FTF finder det ikke sagligt, at fagbevægelsens ramme til udviklingsbistand beskæres i lyset af de meget positive resultater, der er opnået, men også når det tages i betragtning, hvor høj prioritet vækst og beskæftigelse angiveligt har i regeringens strategi for udviklingsbistand. Dertil kommer, at regeringens forslag indebærer en risiko for, at de alliancer, som Ulandssekretariatet møjsommeligt og på udenrigsministeriets stærke tilskyndelse har opbygget med især DI, bliver udfordret.
Der kan være god grund til at afsætte midler til arbejdsgiverorganisationerne på dette område, men det må nødvendigvis ske gennem en forhøjelse af den samlede pulje.